Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æggehvidestof - Ægide - Ægina - Ægir - Ægolie - Ægteskab - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de vigtigste Bestanddele af vore
Nærngsmidler og har derhos betydelig Anvendelse
til tekniske Øiemed, til Klaring af Vædsker,
sammen med Kalk til Kit, og i Tøitrykkerierne
til Anbringelse af Farverne osv.
Ægide i den græske Mythe Minervas Skjold;
i figurliq Betydning Værn, Skjærm, Beskyttelse.
Ægina, græsk Ø i den Saroniske Bugt, 77
km.² stor, med 6200 Indb. — Ægina er ogsaa
Navnet paa en af Planetoiderne.
Ægir eller Æger, i den nordiske Gudelære
Havets Gud. Hans Hustru heder Ran, og deres
Døtre er de vilde Bølger.
Ægolie (Oleum ovarum), en rødgul,
tungflydende Olie, som udvindes af Æggeblommen,
og som af og til anvendes i Medicinen.
Ægteskab. I kristne Stater er det
monogamiske Ægteskab (Engifte, se Monogami) den
eneste lovlig anerkjendte Kjønsforbindelse. Paa lavere
Kulturtrin forekommer ofte Polygami, sjeldnere
Polyandri og communio uxorum (Fællesskab i
Hustruer). Det monogamiske Ægteskab medfører
i Almindelighed, saaledes ogsaa efter norsk Lov,
at Hustruen og de i Ægteskabet fødte Børn faar
Mandens Navn og Stand; efter flere fremmede
Landes Lovgivning kan der dog indgaaes
morganatiske Ægteskaber (s. d.). hvilke ikke giver
Hustruen og Børnene Del i Mandens Stand.
Ægteskabets Virkninger for Ægtefællernes
Formuesforhold er yderst forskjellige efter de forskjellige
Landes Lovgivning. I nogle faar Ægteskabet
direkte ingen Indflydelse paa Forholdet; hver
beholder, hvad han eller hun havde før dets
Indgaaelse (Særeie, s. d.), de kan kontrahere med
hinanden i det væsentlige som fremmede, og et
Fællesskab opstaar i det høieste kun med Hensyn til,
hvad der erhverves under Ægteskabet. I andre
(navnlig flere romanske) Lande er Forholdet
nogenlunde ligeartet, men Manden faar til Hjelp
ved Bestridelse af Fællesudgifterne en Medgift fra
Bruden eller dennes Slægt. Videre har der i
enkelte Lande lige til den seneste Tid været den
Ordning, at Manden blev Eneeier af begge
Ægtefællers Formue. Endelig er det den Ordning,
som for Tiden bl. a. bestaar i de skandinaviske
Lande (men som i Norge, i det mindste efter den
skrevne Ret, dog ikke er mere end omtr. 200 Aar
gammel), at alt eller Mesteparten af, hvad begge
Ægtefæller eier, bliver Fælleseie og undergivet
Mandens Raadighed nogetnær, som om han var
Eneeier. Se forøvrigt Formuesfællesskab under
Art. Formue, Sameie og Særeie. — I næsten
alle civiliserede Samfund kræver Ægteskabers
Stiftelse Medvirken af en offentlig (kirkelig eller
borgerlig) Myndighed. I Norge kan det saaledes i
Regelen kun stiftes ved kirkelig Vielse; dette
gjelder, naar begge Ægtefæller er Lutheranere, eller
naar den ene er Lutheraner og den anden en
kristen Dissenter. Afsluttes Ægteskabet for en verdslig
Myndighed, notarius publicus (Civilægteskab
eller borgerligt Ægteskab), er det Parterne
selv overladt, om de tillige vil søge kirkelig Vielse.
Civilægteskab har været brugeligt i Holland lige
siden Reformationen; ligeledes er det lovbefalet i
Frankrige, Tyskland m. fl. Lande. I Norge er
Civilægteskabet kun tilladt (men da ogsaa
lovbefalet), hvor begge Parter er kristne Dissenter,
eller hvor den ene eller begge er Ikkekristne.
Hindringer for Ægteskab er dels absolute
(gjeldende i Forhold til alle), dels relative (i
Forhold til visse Personer). Til første Slags hører
efter norsk Ret f. Ex. fysisk Umodenhed til
Ægteskab (derimod ansees det i Praxis ikke
uomgjængelig nødvendigt, at en vis mindste Alder er
opnaaet), endvidere vitterlig Impotens (s.d.),
Mangel af Fornuftens fulde Brug, af Samtykke fra
rette Vedkommende (navnlig for Piger under 21
Aar Samtykke fra Forældre) osv. Af de relative
Ægteskabshindringer er Slægtskab og Svogerskab
de vigtigste. I den kanoniske Ret var Ægteskab
mellem Beslægtede forbudt, idet man derhos ansaa
Slægtskabsforbindelsen at strække sig indtil den 7de
Grad, ligesom det saakaldte „cognatio spiritualis“
(det Forhold, som ansaaes at opstaa mellem dem,
der blev døbte sammen, og mellem den Døbte og
Fadderne) havde samme Virkning som Slægtskab.
Siden Reformationen er disse Regler i
protestantiske Lande stadig blevne formildede. Cognatio
spiritualis anerkjendes ikke, og efter den nu
gjeldende norske (og danske) Lovgivning er kun
Ægteskab mellem en Person og hans Beslægtede eller
Besvogrede i ret op- eller nedstigende Linie samt
mellem Søskende ubetinget forbudt. Derhos maa
Ægteskab mellem en Mand og hans Faster eller
Moster, hans Broders, Farbroders eller
Morbroders Enke, hans afdøde Hustrus Faster eller
Moster kun finde Sted efter kongelig Bevilling;
saadan kræves derimod ikke f. Ex. til Ægteskab
med sin Søsterdatter eller Broderdatter, med den
afdøde Hustrus Søster osv. — Ægteskabet
opløses regelmæssig først ved den ene Ægtefælles
Død. Undtagelsesvis kan det opløses gjennem
Skilsmisse (s. d.), hvilken efter norsk Ret enten
finder Sted ved Dom eller ved Bevilgning. Ogsaa
naar et Ægteskab fra først af er ugyldigt maa
det efter norsk Ret i Regelen formelt ophæves
(annulleres) gjennem en Dom.
Ægypten, tyrkisk Vasalstat i det nordøstlige
Afrika, mellem den libyske Ørken og det Røde
Hav, indbefatter den nedre Del af Nillandene og
det tilstødende Landomraade. Det egentlige Ægypten
har et Fladeindhold af 550.630 km.², hvoraf 94 pCt.
er Ørken, og en Folkemængde af 5½ Mill. I Navnet
hører ogsaa Nubien og Sudan til Ægypten, men
efter de sidste Opstande kan disse Lande, som har en
samlet Størrelse af ca. 1¾ Mill km.² og en
Folkemængde af over 10 Mill., nu betragtes som
løsrevne, hvorfor her kun det egentlige Ægypten
vil blive omhandlet; de to nævnte Landsdele
findes desuden under sine særskilte Artikler.
Ægypten ligger mellem 24° 5′ og 31° 35′ n
Br. og mellem 40° 30′ og 52° 20′ østl. L. (fra Ferro)
og begrændses i Nord af Middelhavet, i Øst af det
Røde Hav, i Syd af Nubien og i Vest af den
libyske Ørken. Den smale og frugtbare Nildal
ligger som en Fure mellem de øde
Fjeldstrækninqer; forøvrigt findes mod Vest flere frugtbare
Oaser, medens Landet paa Østsiden af Nilen er
gjennemskaaret af Bjergkjæder og Høidedrag.
Hovedfloden er Nilen (s. d.), hvis mærkelige
aarlige Stigen og Falden er af allerstørste
Betydning for Landet, og hvis Vand gjennem et vidt
forgrenet Kanalsystem ledes om overalt. Af
Indsjøer findes kun faa; de vigtigste er
Timsahsjøen, hvorigjennem Suezkanalen nu gaar,
Birkel-el-Kerum og Mensalehsjøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
