Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klimatet er varmt og tørt, og for Størstedelen sundt;
Regn er sjelden. Landets Frugtbarhed afhænger for
en væsentlig Del af Nilens Oversvømmelser. Der
dyrkes fornemmelig Ris, Hvede, Bomuld, Sukkerrør,
Indigo, Tobak, Hamp m. m. Af Skov findes kun
ubetydeligt, og den bestaar for det meste i enkelte
Palmearter. Kvægholdet er derimod af Betydning
og omfatter Æsler, Heste, Faar, Kameler og
Bøfler; ligeledes er Fjerkræavlen af megen
Vigtighed. Af vilde Dyr findes, trods Landets
Skovfattigdom, ikke saa lidet, fornemmelig de vilde
Hundearter, Antiloper og et stort Antal Fugle;
desuden forekommer i Landets sydlige Del
Flodheste og Krokodiler. Industrien staar paa Grund
af Landets slette Styrelse paa et lavt Trin, uagtet
dets naturlige Hjelpekilder begunstiger industriel
Virksomhed. — Finansvæsenet befinder sig i den
største Uorden, og der har mellem Europas
Stormagter været ført vidtløftige Forhandlinger ang.
en fælles Ordning af Landets finansielle
Anliggender. Regenten fører Titel af Khediv;
Tronfølgen er arvelig. Oplysningen staar som i alle
muhamedanske Lande paa et yderst lavt
Standpunkt, og først i den senere Tid er der gjort
nogle smaa Tilløb til Skolevæsenets Forbedring.
— Historie. Ægypten var den første af
Oldtidens Stater, som havde nogenlunde ordnede
Samfundsforhold, og allerede tidlig opblomstrede
der en vis Kultur. Efter al Sandsynlighed er
det gamle Ægypten blevet befolket fra Asien.
Som den egentlige Stifter af det ægyptiske
Monarki nævnes Menes eller Mena, der 3892 f.
Kr. samlede hele Riget og frigjorde sig for
Prestestandens Overherredømme. Ham skal ogsaa
skyldes Anlægget af Byen Memfis, som i lange
Tider var Landets Hovedstad, samt Opførelsen af
det storartede Tempel for Guden Ptah (Lysets
Gud) sammesteds. Om hans nærmeste
Efterfølgere ved man intet, da ingen af dem synes
at have efterladt sig noget varigt Minde. Det
er først 500 Aar senere, at de ægyptiske Herskere
begyndte at forevige sit Navn ved Opførelsen af
de kolossale Pyramider (s. d.); disse
Kjæmpearbeider tog sin Begyndelse under det saakaldte
tredie Dynasti og fortsattes af det fjerde, af hvis
Medlemmer Kongerne eller Faraoerne Cheops
(Chufu), Chefren (Chafra) og Menkherinos
(Menkara) har bygget Kjæmpepyramiderne ved Gizeh.
Under det ellevte eller tolvte Dynasti, ca. 2270
f. Kr., blev den kongelige Residens flyttet fra
Memfis til Theben i Øvre Ægypten, som nu
blev Landets fornemste By. Af de nærmest
paafølgende Konger bør nævnes Usertesen den første,
Grundlæggeren af det store Tempel i Karnak, og
Amenemhas den tredie, som blandt andet
byggede Labyrinten (s. d.) samt Vandbeholderen Møris,
hvis Størrelse gjorde, at den senere blev antagen for
en naturlig Indsjø. Men snart opstod en indre
Svækkelse paa Grund af Uenighed mellem de
Styrende, og 2100 f. Kr. blev Nedre Ægypten
erobret af et semitisk Nomadefolk, som kaldte sig
Hyksos, og som der oprettede et eget Rige med
Byen Tanis som Residensstad. Endelig lykkedes
det Ahmes den første af det syttende Dynasti ca.
1600 at beseire Hyksos og gjøre Landets
oprindelige Kongeslægter til dets Herskere. Flere
af de følgende Konger (af 17de, 18de og 19de
Dynasti) var dygtige Mænd, som hver paa sin
Maade bidrog til at gjøre Ægypten til en af
den Tids mægtigste Stater. Saaledes blev
Æthiopien undertvunget og indlemmet i Riget,
Thotmes den tredie, Seti den første og
Ramses den anden udvidede dets Grændser
og Magt ved Erobringer i Asien, ligesom de ved
prægtige Bygverker bidrog til at forøge Ægyptens
Glans. Ramses den tredie førte ogsaa heldige
Krige, men efter hans Død var Ægyptens
Storhedsperiode forbi. Prestestanden fik paany en
uheldsvanger Indflydelse paa Statsstyrelsen,
Kongernes Residens forlagdes igjen fra Theben til
Memfis, og Riget gik mere og mere sin
Opløsning imøde. Vistnok var Shesonk den første
(Bibelens Sisak, af 22de Dynasti) heldig i sin
Krig med Kong Rehabeam kort efterat Israels og
Juda Riger var blevne adskilte, men Æthiopien
reiste sig og opnaaede efter haardnakkede Kampe
at blive Ægyptens Hersker. Heraf fulgte
langvarige indre Stridigheder, som endte med, at
Assyrerne blandede sig i Sagen, undertvang Ægypten
og gjorde det til et Lydrige af Assyrien. Nu
fulgte en forvirret Tid, idet Landet ca. 700 f.
Kr. deltes i en Række Smaastater, hvis Herskere
laa i stadig Feide med hverandre, indtil det 650
lykkedes Psammetik at forene hele Riget under sit
Scepter. Under ham og hans nærmeste
Efterfølgere udbrød Stridigheder med det
opblomstrende Persien, hvilke endte med, at Landet 525
blev persisk Lydrige. Ægypterne gjorde imidlertid
ofte Oprør mod det fremmede Vælde, saa at
Lydighedsforholdet til Persien stod paa temmelig svage
Fødder, og 332 kuldkastedes det for bestandig ved
Grækernes Erobringstog under Alexander den
store, hvorved Ægypten blev en makedonisk
Provins. Efter Alexanders Død delte hans Feltherrer
Riget mellem sig. I Ægypten blev Ptolemæos
Hersker, og hans Efterfølgere, Ptolemæerne,
beklædte Tronen i ca. 300 Aar. Flere af dem var
dygtige Mænd, som i forskjellige Henseender hævede
Landet, men under deres Regjering paavirkedes
den oldægyptiske Kultur af den græske. Allerede
ved den anden puniske Krigs Tid blev Ægypten
et Vasalrige under Rom, men da den sidste
regjerende Dronning, Kleopatra, sluttede sig til
Antonius, blev hun efter Slaget ved Actium (31 f. Kr.)
afsat, og Ægypten erklæret for romersk Provins.
Som saadan fulgte det ved Delingen 395 e. Kr. med
det østromerske Rige, men 638 erobredes Ægypten
af Maurerne, hvilket førte til, at Kristendommen,
som havde vundet betydelig Udbredelse i Landet,
fortrængtes af Islam. Alexandria, som under
Ptolemæerne havde været den græske Kulturs
Midtpunkt i Ægypten, samtidig med, at den var en
af Verdens største Handelsstader, tabte
efterhaanden sin Betydning, og det nyanlagte Kairo indtog
efterhaanden dets Plads som Landets Hovedstad.
Ægypten kom i det 10de Aarh. under Fatimiderne,
som indehavde Ægyptens Trone indtil 1171, da
de fordreves af Ayubidernes Dynasti, som stiftedes
af Kurden Saladin, og hvis Ætling Turanschah
1250 blev afsat og myrdet af Mamelukerne (s. d.).
Nu fulgte en frygtelig Tid for Ægypten, under
hvilken de sidste Spor af dets Kultur og Velstand
tilintetgjordes. Den ene Mamelukhøvding
indsattes efter den anden, for kort Tid efter at blive
styrtet af en ny Usurpator, og hvad ikke de
politiske Uroligheder udrettede, fuldførtes af andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
