Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æolerne - Æolodikon - Æolos - Æolsharpe - Æon - Æra - Ærarium - Æresfornærmelse - Ærenpris - Æresborger - Æresopreisning - Æresstraf - Ærometer - Ært - Ærø - Æsculin - Æsel - Æselsagurk - Æskines - Askulap - Æskylos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landomraade ved at underkaste sig hele det
vestlige Grækenland. Herfra foretog Skarer af dem
Udvandringer til Lilleasien, hvor de nedsatte sig
paa Vestkysten og anlagde flere Byer, som snart
fik stor Betydning, deriblandt Smyrna og Kyme
samt Mytilene paa Lesbos. Det æoliske Forbund
i Lilleasien talte 12 Byer; de blev undertvungne
af den lydiske Konge Krøsos, kom 548 f. Kr.
under Persien, senere under Pergamum og erobredes
84 f. Kr. af Romerne. — Den æoliske Dialekt
var en af det oldgræske Sprogs tre Hoveddialekter
og benyttedes bl. a. af Digterne Alkæos og Sappho.
Æolodikon, d. s. s. Fysharmonika (s. d.).
Æolos, i Grækernes og Romernes Gudelære
Vindens Gud. — Æolos, Hellens Søn, se
Æolerne.
Æolsharpe, Vindharpe, et Strengeinstrument,
bestaaende af en tynd Trækasse, hvorover der er
spendt 8 à 10 Tarmstrenge, som alle stemmes
i Enklang. Instrumentet stilles paa en Plads,
hvor Strengene kan berøres af Lufttrækket, f. Ex.
i en Dør- eller Vinduesaabning, og frembringer
da en behagelig harmonisk Velklang, som stiger
eller falder med Lufttrækkets Styrke. Instrumentet
var kjendt af Jøderne længe før Kristi Tid og
benyttedes bl. a. af Kong David.
Æon, Tidsaand; Tidsrum, Levetid,
Verdensalder; ogsaa et umaadelig langt Tidsrum, Evighed.
Æra, Tids- eller Aarsregning, som begynder
med et vist mærkeligt Tidspunkt. De mest
benyttede Tidsregninger er den jødiske, som gaar fra
Verdens Skabelse; den kristne, som begynder
med Kristi Fødselsaar; den muhamedanske,
hvis Begyndelsesaar er 622 e. Kr. og regnes fra
Muhameds Flugt fra Mekka (Hedschra), og den
singhalesiske, som regnes fra Buddha
Sakgamunis Død. Tidligere havde flere andre Folkeslag
en Æra, hvorefter de bestemte sin Tidsregning,
saaledes Grækerne (efter Olympiaderne, s. d.),
Romerne (efter Roms Anlæg, 753 f. Kr.) og den
første franske Republik (1792—1806). Den
saakaldte seleukidiske Æra anvendtes af Jøderne til
ind i det 11te Aarh. og regnedes fra 312 f. Kr.
eller den Tid, da Seleuciderne fik Herredømmet
i Syrien og tilgrændsende Lande.
Ærarium, Skatkammer, offentlig Kasse. —
Ærarial og ærarisk, hvad der vedkommer
Statskassen, offentlige Kasser osv.
Æresfornærmelse, og ærerørige Ord, se
Injurie.
Ærenpris (Veronica), Planteslægt af de
Maskeblomstredes Familie, med hjulformet Krone,
femdelt Bæger og torummet Kapsel. I Norge
forekommer mindst 10 Arter, hvoraf de fleste voxer
paa tørre Steder. Blandt disse er
Læge-Ærenpris (V. officinalis), som har liggende, haaret
Stilk, elliptiske, sagtakkede Blade og blaa Kroner.
Den anvendes i Medicinen mod Hoste og
Brystsygdomme og forhandles fra Apothekerne under
Navnet Herba veronicæ.
Æresborger, en Person, som uden at have
lovlig Adkomst til Borgerret i en Stat eller
Kommune, dog erholder denne som en
Æresbevisning. Imidlertid medfører Titelen i Regelen ikke
de sædvanlige Rettigheder eller Forpligtelser.
Æresopreisning. I nyere Tid er der i
flere Lande under visse Betingelser givet Personer,
som er domfældte for vanærende Forbrydelser eller
til vanærende Straffe, Adgang til at opnaa
Æresopreisning. I Norge kan Æresopreisning ifølge en
Lov af 9de Juni 1883 tilstaaes af Kongen, naar
den Domfældte i mindst 5 Aar, efterat Straffen
er udstaaet eller ved Benaadning er eftergivet,
har ført en ulastelig Vandel. Æresopreisning
kan ikke tilstaaes nogen mere end én Gang, efterat
han har fyldt sit 25de Aar.
Æresstraf, se Infami under Infam.
Ærometer (Aërometer), Instrument til at
maale Luftens Beskaffenhed, Tyngde, Fugtighed osv.
Ært, se Erteblomstrede.
Ærø, en Danmark tilhørende Ø i Østersjøen,
mellem Fyen, Langeland og Als, er 82 km.² stor
og har 14,000 Indb. Den er skovløs, men
særdeles frugtbar og udfører en hel Del Kornvarer,
fornemmelig Hvede og Byg. Dens eneste By er
Ærøskjøbing, som har 2000 Indb. og livlig
Handel og Skibsfart.
Æsculin, et Stof, som vindes af
Hestekastaniens Bark.
Æsel (Asen) (Equus asinus), Pattedyr af
Hesteslægten, nedstammer fra Asien, hvor det i vild
Tilstand lever i store Flokke, men er nu tæmmet som
Husdyr over den største Del af Jordkloden. Det
tamme Æsel er graat af Farve, er mindre end
Hesten og adskiller sig fra den ved sine lange
Øren, plumpere Bygning, korte Mante og ved
Halen, som temmelig ligner Koens, samt ved sin
ildelydende Stemme, der er et ynkeligt Skrig.
Det er langtfra saa lærvilligt og modigt som
Hesten, men overgaar denne i Udholdenhed og
Nøisomhed, da det tager tiltakke med den usleste
Føde og endog kan ernære sig af Torne og Tidsler.
Af denne Grund holdes det især som Husdyr af
de fattigere Klasser. Der er neppe noget tamt
Dyr, som er blevet saa mishandlet og
overanstrengt som Æslet, hvorfor det paa mange Steder
ser yderst vantriveligt og forkrøblet ud; overalt,
hvor det har nydt nogenlunde god Behandling, er
det et vakkert, letvindt Dyr. Til Befordring af
Pakgods paa ubanede Veie er det bedre skikket
end Hesten, da det er meget sikrere paa Foden og
ikke tager det saa nøie med Næring og Hvile.
De bedste Æsler findes i Arabien og Ægypten,
og blandt de europæiske Racer staar de fra
Grækenland, Italien og Spanien høiest. Æslet parrer
sig let med Hesten, og derved fremkommer de
Bastarder, som gaar under Navn af Muldyr og
Mulæsler (s. d.). Det vilde Æsel udmærker sig
ved slank, velbygget Krop. Hurtighed og Skyhed
og har i Udseende ikke stor Lighed med det tamme.
Der gives flere Former af Vildæselet, hvilke
vistnok kun er afvigende Varieteter af en og samme
Art; det opholder sig især paa Saltstepperne og
efterstræbes ivrigt for Kjødets Skyld, men er
meget vanskeligt at fælde.
Æselsagurk, se Agurk.
Æskines, græsk Taler, f. i Athen 389 f. Kr.,
d. 314, var en Tilhænger af Filip af Makedonien
og som saadan en Modstander af Demosthenes.
Af den Aarsag maatte han paa Grund af sine
Landsmænds Forbindelser forlade Athen og gik
til Asien. Efter Alexander den stores Død
oprettede han en Skole paa Rhodos. Af hans Taler
er tre blevne opbevarede til vor Tid.
Æskulap, se Gudelære, den græske.
Æskylos, en af de mest berømte oldgræske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
