Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æskylos - Æsopos - Æsthetik - Æsthesis. — Æstheterier - Æstimabel. — Æstimere. — Æstimation - Ætas. — Ætas legitima. — Ætas pubertatis - Æther (Fluidum i Verdensrummet) - Æther (Vædske) - Ætheriske Olier - Æthiopier - Æthiopiske Hav - Æthyl. — Æthylæther, d. s. s. Æther - Ætna - Ætolien. — Ætolerne. — Det ætoliske Forbund - Ætsbeitser - Ætsmidler - Ætsning. — Lithografisk Ætsning - Ø (Bogstav) - Ø. — Holme. — Øgruppe (Arkipel). — Halvø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tragikere, f. 525 f. Kr., d. 468, deltog i Slagene
ved Marathon, Salamis og Plateæ og opholdt sig
senere i Syrakus hos Kong Hiero. Af hans 70
Tragedier haves nu 7 i Behold, hvilke alle
udmærker sig som noget af den skjønneste Poesi fra
den græske Oldtid. Disse 7 er „Agamemnon“,
„Choeforerne“, „Eumeniderne“, „Perserne“, „De
syv mod Theben“, „De om Beskyttelse bedende“
og „Den lænkede Prometheus“.
Æsopos, berømt græsk Fabeldigter i det 6te
Aarh. f. Kr., skal oprindelig have været en Slave
fra Frygien, men kom i Gunst hos Kong Krøsos,
der valgte ham til sin Fortrolige. Efter ham
er opkaldt den saakaldte æsopiske Fabeldigtning, i
hvilken Dyr, Fugle osv. optræder som talende og
handlende Personer. Hans Fabler er flere Gange
udgivne og oversatte til de fleste Sprog.
Æsthetik, Smagsvidenskab om det skjønne i
Videnskab og Kunst.
Æsthesis, gr., Følelse, Følelsesevne; —
Æstheterier, Sanseredskaber.
Æstimabel, agtværdig, agtet. — Æstimere,
agte, anse. — Æstimation, Vurdering,
Prisbestemmelse; Agtelse.
Ætas, Alder. — Ætas legitima, den
lovbestemte Alder. — Ætas pubertatis,
Myndighedsalderen.
Æther, et elastisk Fluidum, som man antager
opfylder Verdensrummet.
Æther (Svovlæther, Diathylæther, Nafta;
C₄ H₁₀ O), en vandklar, letflydende, flygtig Vædske,
udvindes ved at destillere en Blanding af
Svovlsyre og Alkohol. Den har en gjennemtrængende
Lugt og en kjølende Smag og antændes meget
let, idet Dampen af den kan antænde selve
Vædsken i længere Afstand fra en brændende Flamme.
Den anvendes baade i Kemien og Medicinen,
bl. a. ved Tillavningen af Hoffmannsdraaber,
samt til teknisk Brug; ved dette anvendes den
især som Opløsningsmiddel for Fedtstoffer, Svovl,
Fosfor, Kautschuk, Brom, Jod m. m. Desuden
betegnes almindelig de saakaldte Ætherarter
med Navnet Æther; de kaldes ogsaa
sammensatte Ætherarter og bestaar af Alkoholer og
Syrer i vandfri Tilstand.
Ætheriske Olier kaldes en Mængde
forskjellige Stoffer, hvis fælles Kjendetegn bl. a. er,
at de er brændbare og flygtige samt har en
ætherisk Lugt. Herhen hører forskjellige
Kulvandstoffer samt endel surstofholdige Stoffer, deriblandt
Kamfer, Bittermandelolje osv.
Æthiopier (gr., d. e. de solbrændte), i Oldtiden
Fællesnavn for Negrene og de mørkfarvede
Folkeslag i Vestasien og Nordafrika, hvis Land man
kaldte Æthiopien. Senere kun Indbyggerne i
Riget Meroe ved Nilen, saa at Æthiopien
omtrent omfattede det nuværende Nubien. I
Middelalderen var det Abessinierne, som blev kaldt
Æthiopier og endelig alle Negerfolk (hvoraf
Udtrykket æthiopisk Race).
Æthiopiske Hav, tidligere Navn paa den
Del af Atlanterhavet, som grændser til Afrika.
Æthyl, det sammensatte Radikal i Vinaand.
— Æthylæther, d. s. s. Æther.
Ætna, Europas høieste ildsprudende Bjerg, i
den nordøstlige Del af Sicilien, paa den kataniske
Slette, er 3214 m. høit og har ved Grundfladen
et Omfang af 110 km. Stedet, hvor Vulkanen
ligger, antages tidligere at have været en
Havbugt, som er bleven fyldt under dens Udbrud.
Krateret er 3 km. i Omkreds og har en Dybde
af 200 m. Paa Skraaningerne findes 60 større
og ca. 700 mindre Udbrudskegler. Ætna har
været i Virksomhed over 2000 Aar. De mærkeligste
Udbrud før vor Tidsregning indtraf i Aarene
477 og 121; senere har Udbruddene gjentaget
sig 6—7 Gange i hvert Aarhundrede. i den sidste
Tid 1832, 1838, 1842, 1852, 1865, 1874 og 1883.
Størst Ødelæggelse anrettede det Udbrud, som
indtraf 1669.
Ætolien, i Oldtiden et Landskab i det
nordvestlige Grækenland, begrændset i Syd af den
korinthiske Bugt og i Nord af Thesalien, beboedes
af Ætolerne. Disse dannede flere Smaastater,
som indbyrdes var forenede ved det ætoliske
Forbund. 189 f. Kr. kom de under Romernes
Herredømme.
Ætsbeitser, enslags Beitser, som benyttes i
Tøitrykkerierne, og hvortil anvendes Vinsyre,
Oxalsyre, Citronsalt, Salpetersyre m. fl.
Ætsmidler, i Medicinen forskjellige Slags
Midler, som benyttes til f. Ex. Bortskaffelse af
dødt Kjød i Saar og af Svulster, til Stansning
af stærke Blødninger osv. Hertil anvendes
Ætskalk, koncentrerede Mineralsyrer, Kviksølvoxyd,
Zinkklorid, Kobbervitriol, Helvedessten, hvid Arsenik,
kromsurt Kali, Alun, Jod, Brom, Chlorguld,
Kreosot m. m.
Ætsning, i Tekniken en Fremgangsmaade,
som anvendes, naar man paa en blank Plade vil
frembringe matte eller fordybede Partier. Først
paaføres Pladen en Ætsegrund, bestaaende af Vox,
Beg og Asfalt, der danner et Lag, som ikke
angribes af Syrer. Ætsegrunden bliver derpaa,
bortraderet paa de Steder, som skal ætses, saa
Fladen igjen blottes. Som Ætsmiddel anvendes
forskjellige Slags Syrer, alt efter den Materie,
hvoraf Pladen bestaar. De sædvanlige Ætsmidler
er Kongevand (til Guld), fortyndet Salpetersyre
(til Kobber), fortyndet Salpetersyre og Eddike (til
Staal), Flusspatsyre (til Glas og Sten). —
Lithografisk Ætsning, se Stentryk.
Ø.
Ø er det sidste Bogstav i det norske og danske
Alfabet og svarer til det græske oi og det latinske
oe; i tysk betegnes det enten ved oe eller
ligesom i Svensk ved ö.
Ø, et med Vand omgivet Land, dog bruges
ikke Ordet om de store Landmasser, som Amerika
og Australien. En ganske liden Ø kaldes Holme.
Et Antal Øer, som ligger nær sammen, kaldes
Øgruppe (Arkipel). Et Land, som for
Størstedelen er omflydt af Vand og kun paa en kortere
Strækning hænger sammen med Fastlandet, kaldes
Halvø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
