Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ødenburg - Ødipus - Ødmann, Samuel Lorents - Øfjord - Øgler - Øgmundur Paalsson - Øhlenschläger - Øie - Øienbetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ødenburg, se Oedenburg.
Ødipus, ifølge Homer Søn af Kong Laios
i Theben og hans Dronning Iokaste, blev af sin
Fader paa Grund af Oraklets Spaadom om, at
han skulde blive hans Morder, udsat, efterat
hans Fødder var blevne gjennemstukne. Slaven,
som skulde udsætte Barnet, leverede det imidlertid
til en Hyrde fra Korinth, hvis Konge, Polybos,
lod Gutten opfostre. Da Ødipus var bleven voxen,
reiste han tilbage til Theben, mødte underveis
sin Fader og fældte ham, uden at vide hvem det
var. Han løste Sfinx’s Gaade og fik derefter
sin Moder tilægte, med hvem han havde to Sønner.
Da hans Herkomst blev opdaget, dræbte hans
Moder sig, selv lod han sine Øine stikke ud og
blev derpaa fordreven af sine Sønner. Flere af
de græske Digtere har dramatisk behandlet Emnet.
Ødmann, Samuel Lorents, svensk Geistlig og
Forfatter, f. 1750, d. 1829, studerede i Upsala og
blev 1773 viet til Prest. Efter en Tid at have
virket som saadan i Vermdö, modtog han 1790
en Lærerstilling ved Upsala Universitet, hvor han
9 Aar senere blev Professor. I denne Stilling
udøvede han en stor og indgribende Indflydelse
paa de theologiske Studerende, uagtet hans
Helbred var nedbrudt, saa at han maatte holde sine
Forelæsninger fra Sygesengen. Hans Skrifter
udmærker sig ved Lærdom, Grundighed og
dybsindig Forskning og hører til det bedste i den
herhen hørende svenske Literatur. Af dem kan nævnes
„Strödda samlingar utur naturkunnigheten till
den Heliga Skrifts upplysning“, „Strödda försök
öfver Nya Testamentets Heliga Skrifter“,
„Anvisning till et kristligt predikosätt“ og
„Hågkomster från hembygden och skolan“, hvilket
sidste fortræffelige Arbeide gjentagne Gange er
oplagt. Desuden digtede han flere yndede Salmer.
Øfjord, se Eiafjord.
Øgler, se Firben.
Øgmundur Paalsson, Biskop i Skaalholt
paa Island, f. 1462, d. 1542, var først
Skibsfører mellem Island og Norge, blev derpaa Prest
i Breidabolstad og ca. 1515 Abbed i Vidø
Kloster; 1520 blev han valgt til Biskop. Som ivrig
Katholik modsatte han sig af al Magt
Reformationen, men den nye Lære seirede, og det endte med,
at Biskopen blev tagen til Fange og ført til
Danmark (1541), hvor han tilbragte de sidste Aar af
sit Liv.
Øhlenschläger, se Oehlenschläger.
Øie, Menneskets og Dyrenes Synsorgan,
opfanger Lysstraalerne ved Hjelp af Synsnerven,
som fører det modtagne Indtryk til Hjernen. Det
menneskelige Øie er næsten kuglerundt, udenpaa
dækket af Senehinden (Selerotica), som fortil
har en rund Aabning, der dækkes af den
gjennemsigtige Hornhinde (Cornea). Senehinden, som er
hvid af Farve, klædes paa den indvendige Side af
Aarehinden (Choroidea), hvis forreste Del kaldes
Straalelegemet (Corpus Ciliare), og som
foran er fæstet til Regnbuehinden (Iris), der
ligesom Senehinden har en rund Aabning fortil,
Pupillen, hvilken har den Evne at kunne udvide
sig og trække sig sammen, eftersom Lysstraalerne,
der træffer Øiet, er stærkere eller svagere. I
Rummet mellem Hornhinden og Regnbuehinden
(Øiekammeret) findes en vandklar Vædske, det
er Regnbuehinden, som giver Øiet sin Farve.
Indenfor Aarehinden ligger endnu en Hinde,
Nethinden (Retina), i hvilken Synsnervens
forreste Ende forgrener sig. Paa denne afspeiler det
gjennem Øiet opfangede Billede sig, hvilket den
der udbredte Synsnerve modtager og forplanter
til Hjernen. Bagenfor Pupillen findes et
linseformet gjennemsigtigt Legeme Krystallinsen, i
hvilken Lysstraalerne brydes akkurat paa samme
Maade, som naar de passerer gjennem en
almindelig Linse. Det indre af Øiet indeholder en
slimet, klar Vædske, i hvilket ligeledes
Lysstraalerne brydes. — Øiet hviler i en tragtformet
Hulhed i Hovedskallen og beskyttes af Pandebenet,
det øverste af Næsen og Kindbenet. Det bedækkes af
Øienlaagene, som lukker sig over det, naar det
trænger Hvile. Den indvendige Side af
Øienlaagene beklædes af en Slimhinde, den saakaldte
Bindehinde (Conjunctiva), der ogsaa slaar sig
over paa Øiet og dækker den forreste Del af
Senehinden. Desuden beskyttes denne meget
ømfindtlige Legemsdel ogsaa af Øienhaarene og
Øienbrynene, som tjener til at afværge
fremmede Legemers Indtrængen i Øiet. Ved ofte at
se paa meget nære Gjenstande, f. Ex. ved stadig
Læsning, ved slet Belysning, Uhrmagerarbeide osv.
forlænges navnlig hos svage Individer Øiet
forfra bagtil og taber derved Evnen til tydelig at
skjelne fjerne Gjenstande. Dette kaldes
Nærsynethed. Hvis derimod Hornhinden eller
Krystallinsen mangler noget af sin normale Krumning
eller Evne til at bryde Lysstraalerne, formaar
Øiet ikke at se tydeligt i Nærheden, men kan
alligevel udmærket godt se fjerne Gjenstande;
dette kaldes Langsynethed og er gjerne
almindelig hos ældre Folk. Begge disse Mangler kan
afhjelpes ved Briller, idet der for Nærsynte
anvendes konkave, for Langsynte konvexe Brilleglas.
Øienbetændelse kaldes med et fælles Navn
forskjellige Slags Øiensygdomme, der ledsages
af Smerte, Rødhed eller Varme. De vigtigste er:
Conjunctivitis (Betændelse i Bindehinden) simplex
s. catarrhalis, der ytrer sig ved Rødme og stærkere
Slimafsondring fra Bindehinden. Sygdommen
fremkaldes af forskjellige Aarsager blandt andet
ved Irritation af fremmede Legemer, og optræder
ofte epidemisk. Conjunctivitis blenorrhoica
begynder paa samme Maade som den foregaaende
og ledsages af en stærk Svulst af Øienlaagene samt
rigelig Afsondring af Materie. Denne Sygdom
kan blive farlig for Øiet, naar Betændelsen gaar
over paa Hornhinden. Conjunctivitis
trachomatosa begynder ogsaa med Rødme og Svulst af
Slimhinderne, og er karakteristisk ved de aragtige
Sammendragninger og Sammenvoxninger, som
Betændelsen efterlader. Conjunctivitis
phlyctænularis udmærker sig ved Dannelsen af smaa
Blærer, som efter kort Tids Forløb forsvinder
eller brister. Betændelse af Regnbuehinden (Iritis)
ytrer sig ved en eiendommelig Følelse af Trykken og
Hede i Øiet i Forbindelse med Smerter i og
omkring det. Regnbuehinden taber sin Glans
og faar et mat Udseende, hvorhos dens Farve
forandres. Betændelsen i Straalelegemet
(Cyclitis) forekommer dels i Forbindelse med
foregaaende Sygdom, dels selvstændigt. Blandt dens
Kjendetegn kan nævnes, at der i Glaslegemets
forreste Del danner sig talrige Fordunklinger.
Denne Sygdom kan være meget ødelæggende, især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
