Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Østerrigsk-Ungarske Monarki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indsjøerne er talrige, men alle er af ubetydelig
Størrelse; Czirknitzersjøen (165 km²) er en
af de betydeligste og er desuden mærkelig paa
Grund af sit periodiske Afløb. Klimatet er mildt
og behageligt, men høist forskjelligt eftersom
Stedet ligger høiere eller lavere. Jordbunden er
overalt, hvor den paa Grund af Terrænforholdene
egner sig for Dyrkning, særdeles frugtbar og
frembringer Korn, Hamp, Tobak, Vin, Frugt m. m.
Af Skov findes betydelige Strækninger, idet
omtrent en Fjerdedel af Landets Overflade er
skovbevoxet. Skovene er rige paa Vildt, og Jagten
derfor af ikke liden Betydning. Ved
Adriaterhavet foregaar vigtige Fiskerier, især af Sardel
og Thunfisk. Af Mineralier findes en Mængde,
fornemmelig Guld, Sølv, Kviksølv, Jern, Kobber,
Bly, Tin, Zink, Stenkul, Svovl og Stensalt.
Ligesaa forekommer et stort Antal mineralske
Kilder og Sundhedsbrønde, og flere af de
østerrigske mineralske Bade har opnaaet europæisk
Berømmelse. — Hovednæringsveiene er Landbrug,
Vin- og Frugtavl samt Dyrkning af
Handelsplanter; især staar Kvægavlen høit, og Landets
Hornkvæg- og Faareracer anses for at være blandt
Europas bedste. Industrien har taget et
betydeligt Opsving og ernærer omkring 8 Millioner
Mennesker. De vigtigste Industrifrembringelser
er Bomuldstøier, Lærred, Læder- og Jernvarer,
Glas, Guld- og Sølvarbeider, Papir m. m.
Handelen er ligeledes af væsentlig Betydning.
Ligeoverfor Udlandet danner Monarkiet et fælles
Told- og Handelsgebet. Indførselen beløber sig
til en Værdi af ca. 550 Mill. Gylden, og
Udførselen gaar op til omtrent samme Sum. Den
østerrigske Handelsflaade talte samme Aar 7,538
Skibe med en samlet Drægtighed af 330,000 Tons.
For Kommunikationsvæsenet er der sørget ved
flere betydelige Jernbaneanlæg, Kanaler osv. —
Befolkningen i Østerrige er mere blandet end
i nogen anden europæisk Stat. Den største Del
er Tyskere (25 Procent), derefter kommer Czeker,
Magyarer, Ruthener, Kroater og Serbere,
Rumænere, Polakker, Jøder, Slovener, Italienere,
Zigeunere m. fl. Med Hensyn til Religionen
hører Størstedelen af Befolkningen til den
romersk-katholske Kirke. Af evangeliske findes der ca. 4
Mill., af græsk-katholske noget over 3 Mill. og af
Jøder 900,000 foruden forskjellige andre
Religionsbekjendere. — Skoleundervisningen staar paa
et forholdsvis høit Trin. For den høiere
Undervisning er der oprettet 10 Universiteter, (7 i
Østerrige og 3 i Ungarn), 8 tekniske Høiskoler,
foruden et betydeligt Antal Gymnasier, Realskoler
og særlige Fagskoler. Antallet af lavere
Almueskoler gaar op til 33,000. Østerrige-Ungarn er
et dualistisk Monarki. Fælles for begge
Rigshalvdele er Ministerierne for det keiserlige Hus
og for Krigs- og udenrigske Anliggender samt et
Rigsfinansministerium; forøvrigt har hver
Halvdel sit eget Ministerium, sin egen Forvaltning og
sin særskilte Nationalforsamling. Tronfølgen er
arvelig hos det nuværende Fyrstehus baade paa
Mands- og Kvindesiden, dog saaledes, at den
mandlige Linie har Fortrinsret. Den regjerende
Fyrste fører Titel af „Keiser af Østerrige og
apostolisk Konge af Ungarn“.
Lovgivningsmyndigheden for de cisleithanske Lande er hos
Rigsraadet, som bestaar af et Herrehus
paa 181 og et Underhus paa 353 Medlemmer, i
de transleithanske Lande indehaves den lovgivende
Magt af Rigsdagen, bestaaende af et
Førstekammer paa 706—750 og et Andetkammer paa 444
Medlemmer. Fællesanliggenderne for de
forskjellige Landsdele styres af fire særskilte Ministre samt
„Delegationerne“, som samles skiftevis i Wien og
Budapest, og som bestaar af 60 Medlemmer fra hver
af de to Landsdele. — Finansvæsenet er i en
mindre god Tilstand, idet Statsindtægterne ikke
formaar at balancere Udgifterne. Statsgjelden beløber
sig ttl over 3,400 Mill. Gylden. —
Forsvarsvæsenet er grundet paa almindelig Værnepligt.
Tjenestetiden er 12 Aar, hvoraf 3 i Linien, 7 i
Reserven og 2 i Landeværnet. Arméen inddeles
i den staaende Hær, Landeværnet,
Erstatningsreserven, og Landstormen. Infanteriet bestaar af 80
Regimenter, hvert paa 5 Bataljoner, samt 40
Jægerbataljoner i Fredstid, tilsammen 171,000, i Krigstid
545,000 Mand. Kavaleriet tæller 41
Regimenter paa 44,000 (i Krigstid 59.000) Mand.
Artilleriet udgjør 29,000 (i Krigstid 70,000) Mand
og inddeles i 12 Feltartilleriregimenter og 12
Fæstningsartilleribataljoner. Desuden haves et Antal
tekniske Tropper, som i Krigstid tæller over 100,000
Mand. Ialt kan der opstilles en Krigsstyrke af
800,000 Mand; regnes Landeværnet med, bliver
den noget over en Million. — Flaaden bestaar
af 12 Panserskibe og 56 andre større og mindre
Fartøier, Marinens Korps af en Admiral, en
Viceadmiral, 6 Kontreadmiraler, 18 Linieskibskapteiner,
20 Fregat- og Korvetkapteiner. 127 Løitnanter og ca.
11,000 Matroser og Underbefal. Udgifterne til
Forsvarsvæsenet dreier sig om 100 Mill. Gylden aarlig.
— Historie. Grundlaget for det østerrigsk-ungarske
Monarki danner Hertugdømmet Nedre-Østerrige.
Landet beboedes i de tidligere Tider af keltiske og
andre Folkeslag. Paa Kristi Tid erobredes Landet
søndenfor Donau af Romerne, medens det paa den
anden Side af Floden beboedes af Markomanner,
Quader m. fl. Under Folkevandringen delte de
nuværende østerrigske Lande Skjebne med det
øvrige Sydeuropa, idet det ene Erobringsfolk afløste
det andet i Herredømmet. Endelig kom Bairerne
og Avarerne i rolig Besiddelse af Landene ved
øvre Donau og Ens. Under Karl den store
opstod Markgrevskabet Østerrige (den østlige Mark,
Austria), som efter Karls Død forenedes med
Tyskland. 900 e. Kr. bemægtigede Magyarerne sig
Landet, men efterat de ca. 50 Aar senere var
blevne beseirede ved Augsburg af Keiser Otto den
første, maatte de afstaa Landet til ham. Ikke lang
Tid efter udnævntes Leopold af Babenberg til
Markgreve af Østerrige. Under en af hans Efterfølgere,
Leopold den fjerde (1136—41), forenedes Baiern med
Austria, eller som det nu kaldes Ostirichi, men
Leopolds Broder Henrik den anden (d. 1177)
afstod Baiern igjen mod at faa det nuværende
Øvreøsterrige, og begge disse Landsdele forenedes nu
samt ophøiedes til et arveligt Hertugdømme i
Henriks Æt. Under ham blev Wien Landets
Hovedstad, ligesom Bygningen af Stefanskirken
blev paabegyndt. Baade han og HanS Søn
Leopold den femte (1177—94) deltog i Korstogene;
den sidste fik Steiermark føiet til sine Besiddelser.
Med Leopolds Sønnesøn, Fredrik den
stridbare (d. 1246), uddøde Huset Babenberg, og fra
1246—1282 var Hertugdømmet Gjenstand for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
