Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvesen, Olaus - Asbjørnsen, Peter Christen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Arvesen—^.zd^ e>rnBen
I Blade fra Samfundet [H. 2], S: 161 — 197: Forholde i Sogn.
I Norsk Folkeblad 1867, No. 46: Folkehsjflolen paa Sagatun.
I Aftenbladet har han strevet en hel Del Artikler, navnlig Boganmeldelser^
i Aarene 1858—62. I Aarg. 1861, No. 180—196 leverede han bl. A. i dette Blad
et udfsrligt Referat af Forhandlingerne ved det 3die nordiske Kirkemsde. I A arg.
1862 (2det Halvaar) fsrte han i dette Blod en langvarig Fejde, angaaende Daabs
pagtens Oprindelse og Stilling i Kirken, mod Christopher Brunn, nuvcrrcnde Prof. F.
W. Bugge, nuv. Sogneprest E. F. B. Horn og Prof. Gisle Johnson; se bl. a.
No. 223, 228 og 229.
I Stilling- Magazin 1858, No. 6 fg.: Biografi af Ole Vig. Isamme
Aarg. af dette Blad No. 41—44 har han strevet: Troek af Livet i Sogn.
I Mindeblade om Orundtvigs lubelfest, udg. af Fr. Barfod (Kbh.
1861) er en Sang og en Tale af A. trykt S. 44—47.
løvrigt har han i tidligere Aar leveret Bidrag til For Fattig og Rig (nogle
Digte i 50 Aarene), til Chri stianiaposten og til Morgenbladet. — Særskilt
trykt, dels i Kristiania, dels paa Hamar, er ikke faa Lejlighedsdigte af ham.
I Decbr. 1873 holdt han i Stockholm en Række (utrykte) Foredrag over «Stil
linger og Forhold i Norge», «Nordens Gudesagn og deres Forhold til Folkenaturen og
Kristendommen» samt «de gamle Nordboers OpiatniuA af Xvin6en».
Asbjørnsen, Peter Christen, er født 15 Januar 18 12 i Kristi
ania, hvor hans Fader Anders A. (f. 1776, f 1 Febr. 1849) var Glas
mester; hans Moder Thurine Elisabeth Bruun (f 1845) var en Lens
mandsdatter fra Søndmøre. Paa Fædrenesiden stammede Slægten —
P. Chr. A. er den sidste af Ætten — fra Gudbrandsdalen. Privat dimit
teret blev A. Student 1833, men var nødt til strax at tåge ud som
Huslærer (paa Romerike). Først i 1837 kom han tilbage til Kri
stiania og tog Andenexamen; han studerede derefter en Tid Medicin,
men fornemmelig Naturhistorie, hvori han var Lærer ved flere Skoler,
ligesom han vejledede medicinske Studerende i Zoologi. «Allerede Aaret
før kan blev Student havde han saa smaat begyndt med at nedtegne og
samle de Eventyr og Sagn, som kan fandt bevaret hos sine nærmeste
Omgivelser, og ude paa Landet, hvor Omstændighederne hensatte ham,
fan6t han nu den de63te I.e)ligke6 til at fortßNtte dette Vn6ling3arde^’6e.
Hans Hv drog ham ogßaa ud paa de Fodvandringer i 31cov- og Fjeld
egne, som nu hører til Dagens Orden, men den Gang bare foretoges af
ganske enkelte. Under disse Fodture og Vandringer fandt han Vejen frem
til den rige Eventyrskat, der laa gjemt og upaaagtet hos Folket». Sam
men med sin Barndomsven og Skolekammerat Jørgen Moe, som ogsaa
paa sin Side med lignende Flid og Held havde arbejdet i samme Ret
ning, førsøgte han derefter allerede i 1840 at forelægge sine Landsmænd
det første Udbytte af disse sine Arbejder; det udkom dog først i 1842
(se ndfr.). I A.’s tidligere Liv gik Studiet af Folkepoesien og Folke
traditioner jevnsides med Studiet afZoologien, særlig af den norske vvd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
