Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne [Martinius]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnsonjørnson 281
Et Par andre 3kue3pil, som kan ligelede3 i al Hemmelighed skrev paa
kin Tid, lagde han hen uden at indlevere dem til Theatret. — Imidlertid
var, Bom nævnt ovenfor, hans Fader bleven forflyttet til et nyt Kald samme
Aar, Sønnen blev Btudent; ikke Isende ester Artium drog den sidste saa paa et
Aars Tid hjem til sine foraldre, bl. a. for at undervise sine yngre Søskende.
Da han over Julen 1853 var kommen tilbage til Kristiania, knapt udstyret
med Penge hjemmefra, erklærede han til sin Fader, at han fra nu af vilde staa
paa egne Ben. Og saa vendte han sig med Bin første kritiske Artikel —en
udførlig Anmeldelse af den til Jul i et veldædigt Øjemed udgivne «En
Nytaarsbog» — til «Morgenbladet», hvor Artiklen blev trykt i No. 15.
Senere ud paa Vaaren 1854 blev kan Børge Hjelms Efterfølger som
Kristiania- Korrespondent til «Drammens Blad» og l<nvttedeß samtidig som
Medarbejder for literær og dramaturgisk Kritik til «Krydseren» og dennes
Efterfølger «Aftenbladet >. Fia Oktbr. 1855 gik han atter over til «Mor
genbladet», hvor han nu et Aars Tid skrev Theaterkritiker, literære An
meldelser 0. 1, Hans Kritiker vakte Opsigt, men fandt ikke altid Med
hold. Han udtalte selv ved given Foranledning et Aars Tid elter om sit
kritiske Arbejde følgende: « Jeg vil da blot sige om Aar sa gen
til mine Kritiker, at jeg skrev, alene fordi jeg sommetider fik slig for
tvivlet Fingerklø, at jeg ikke kunde bare mig; Kritiken selv vidner ikke
sjelden om dette, desværre, og endnu bedre det Faktum, som jeg ret
gjerne kan meddele, at kanske en Sjettepart afdet. jeg Baaledeß kar skre
vet, er undertrykt, enten af mig selv, eller af Kammerater, — de være
nu Bladbestyrere eller raadgivende Stænder i mit Værelse. Som oftest
gav jeg dem endog ganske Haand og Hanke derover. Jeg kar, beklage
ligt nok, først sent, og vel ikke altid endnu, sat mig til Formaal at bi
bringe Andre en Mening ; jeg tænkte blot paa at sige Vedkommende min,
der sommetider var vred nok; — men dog ogsaa undertiden glad og
beregnet paa at bringe Glæde. Den, der skriver for at blive anerkjendt
eller fange anden Fordel, bærer sig" neppe saaledes ad>. (Aftenbl. 1857,
No. 236 i nogle Modbemærkninger til Anmeldelserne af «Synnøve Sol
bakken»). Hans dramaturgißk-kritißke Felttog i «Morgenbladet» kavde til
Hovedformaal at hævde den . norske Nationalitets Ret paa Landets Hoved
scene og at udvikle en norsk Scene-Kunst paa Grundlag af det oparbej
dede danske Theater. Da han fandt, at dettes Direktion ved Engagement
af nye danske Kræfter ikke tog tilstrækkeligt Hensyn til de rejste na
tionale Krav, samlede han, efter en foreløbig Skjærmydsel, sine Menings
fæller til en mere agressiv Optræden og ledede derpaa det store Theater
slag den 6te Maj 1856, om hvis Program, Forløb og Eftervirkninger
Henvisninger gives paa sit Sted nedenfor i den bibliografiske Oversigt.
I Juni Maaned derefter fulgte han som Korrespondent for «Morgenbladet»
med paa Studentertoget til Upsala. Deltagelsen i dette blev afgjørende
for det digteriske Gjennembrud i kam. Han har selv ien for ti Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
