Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne [Martinius]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Bjørnson
opførte første Drama «Mellem Slagene» stadfæstede Rigtigheden af den
Beslutning, Forfatteren havde taget. Man vil nedenfor finde de literære
Henvisninger og Oplysninger om «Synnøve Solbakkens» Historie og Ud
bredelse. Paa dette Sted tør det dog forsvares at indskyde den første
— af de meget faa — her i Landet fremkomne Anmeldelser af Bogen,
mindre fordi denne Avisartikel er et dlandt de mange Bjørnsonske Bio
graphica, end fordi den er et Hterærhistorisk Aktstykke, som viser den
skjønne Literaturs Stilling i Landet for 25 Aar siden. I Spidsen af
«Morgenbladets» Dagsartikel den 19 Septbr. 1857 laeses altsaa følgende:
«Vor Skjønliteratur, som aldrig har været synderlig rig, har i den
sidste Tid været saa aldeles fattig paa nye Frembringelser, at det synes
snart at maatte vække alvorlige Betænkeligheder. Er da vort Folk blevet
saa stok-prosaisk, er det saa aldeles optaget af Øjeblikkets travle Stræben,
at det ikke har den mindste Tid eller Tanke tilovers for den ædle Aands
solfliBlielBe, som Poesi og Kunst frembvder? Eller ere maa3lie alle vore
3anFtuAle dlevne skræmte af den Behandling, de af Kritikaklerne have
maattet døje ? Her kan vistnok være Anledning til billig Klage. Thi selv
de bedre og mere velmenende af vore Kritikere betænke ikke altid nok,
at man under Baa trange literære Forholde, som vore, maa fare varligt,
og at vor I^iteratul3 spæde 31cud viBtnolc endnu i lang Tid trænge langt
mere til Sol og venlig Plejc, end just til Saxen. Ved overdreven Iver
for at «holde Politi» i Literaturen, kommer man — ligesom overhoved
ved altfor strengt Politi — let til at kvæle al fri Bevægelse. Forfattere,
der, saasnart de have givet Noget fra sig, betragtes som etslags Misgjer
ninA3MNnd, tade Modet og finde sig bedre tjente med at ansees for lige
82a hæderlige Mænd som de Andre, der tie stille, og hos Publikum ud
vikler sig efterhaanden ved al denne strenge Kritik en blaseret Vanske
ligheds-Aand, der ikke vil tåge tiltakke med andet end ialfald Mester
værker af første Rang. — Hvorom Alt er: Virkningerne se vi. Et po
etisk Produkt, selv en ganske liden, übetydelig Novelle, begynder at blive
et Særsyn i vor Literatur, og Folket kan efterhaanden bringes til at
glemme, at Papir og Bogtrykkersværte kan bruges til Andet end til Dis
kussion af Jernbane- og Jury-Forslag eller andre praktiske Sager. Ære
være Jernbaner og Juryer! Ære være alle økonomiske og politiske Ind
retninger, Ære være Partiernes Spænding og Strid ! naar der blot mellem
al den Larm ogsaa var Rum for en fredelig Tone, for et ØjebliksSyslen
med Forestillinger, der ligge udenfor Tidens praktiske Spænding! naar
blot ogsaa Skjønheden og Hjertets finere, rent menneskelige Følelser
maatte komme til Bin Ret! — Ved Modtagelsen af B. Bjørnsons «3v
nøve Solbakken» ere vi for vor Part slet ikke stemt til kritisk Streng
ned. Vi kunde vel tale en hel Del om svag Komposition, ufuldstændig
Karakter-Udvikling, Mangel paa organisk Sammenhæng og flydende For
bindelse, hist og her en temmelig umotiveret Indflikning af en malende
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
