- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Første Bind. A-B /
302

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne [Martinius]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bjørnson
302
norwegischen Original deutsch von Edmund Lobedanz. Diam ant-Ausgabe.
Mit Zeichnungen nach R. Hirth du Frenes, in Holz geschnitten von H. Kaeseberg.
Berlin 1876. 16. 150 S. Dvers. af Orig. slutter S. 145. De selgende Sider inde»
holder Overs, af nogle af Forf. foretagne Omstrivninger af ste Akts Sc. 7—9^.
Paa Kristiania Theater opførtes Stykket, med Musik af R. Nordraak, første
Gang 29 Marts 867 og har siden den Tid været spillet der ialt 53 Gange.
I Novbr. 1867 opførtes Stykket «mod Forf.s Vidende og Vilje» paa Theatret i
Bergen af Direktør Cortes’s Selskab, hvorimod B. protesterede i et Telegram, trykt i
Bergp. s. A. No. 91, jfr. Morgbl. No. 342; en Anmeldelse af Forestillingen findes i
Bergp. No. 98. — I Januar 1868 opførtes Stykket af samme Selskab paa Throndhjems
Theater og i Septbr. 1871 paa Fredrikshalds Theater.
Paa det kgl. Theater i Kbhvn. opførtes Stykket iste Gang 2 Septbr. 1867 og
fremkaldte derefter paanyt en Række literært-dramaturgiske Recensjoner, saaledes ißerl.
Tid. 1867, No. 204 af Ph. Weilbach; i Folkets Avis No. 204; Fædrel. No. 205 af
Cl. Petersen, hvortil LemNllcnin^er af Kr. Uant^iuz i Lerl. Tid. No. 211, med Svar i
Fædrel. No. 211 og nyt Tilsvar af M. i Dagstelegrafen ; fremdeles i Dagbl. No. 205;
Oa^Ztele^rasen No. 204; 111. Tid. VIII. No. 415 af Gg. [G. Brandes], jfr. Folkets
Avis No. 234 mcd Svar fra Gg. i-111.i -111. Tid. IX. No. 420 og Tilsvar i F. Av. No. 239;
endvidere i Illustr. Tid. IX, No. 469 og i Figaro No. 76 af R. Watt. Stykket er paa
det kgl. Theater opført ialt 13 Gange.
Paa Kongl. dram. Theatern i Stockholm opførtes Stykket «i fri ofversåttning»
«uden Forf.s Vilje» iste Gang 16 Maj 1868, kvorimod Forf. nedlagde Indsigelse gjen
nem et Brev til H. M. Kong Carl, hvilket tr^te» i Nya dagl. Alleh. og derefter over
sattes i Aftbl. 1868, No. 104 og i Mgbl. No. 125; jfr. sidstn. Blad No. 129 og Folkets
Nisse No. 19. Om Stykket og Opførelsen kan henvises til Kritikerne i Aftonbl. No. 114,
jfr. No. 118, 3p. 21; i Nya dagl. Alleh. No. 119, jfr. Mgbl. No. 142, 143 B; Ny
ill. Tidning No. 21—22; Posttidn.; Sthlms. Dagbl.; Dag. Nyheter [overs, i Morgen
posten 1868, No. 61] o. fl. — Paa det svenske Theater i Helsingfors gik Stykket i
1870 (jfr. F. Berndtsons «Dram. Studier och Kritiker», S. 154 59) og paa det finske
Theater sammesteds i Januar 1880 (se Finsk Tidskrift 1880, I. 162 fg. af Arvid
Hultin).
Sin første sceniske Opførelse i Tyskland oplevede Stykket 15 Jan. 1882 i Mei
ningen, se bl. a. Tagliche Rundschau 1882, No. 17.
Et Bidrag til Arbejdets rigtige Vurdering har Forf. selv givet i <•Dagbladet >
Maj 1879 i et Svar paa en Anmeldelse af «Leonarda» i samme Blad, idet han skriver:
«I en- Omtale af «Leonarda» i Dagbl. for iste Maj staar: «Man sammenligner
Maria Stuart med Leonarda. I det første er der en Jagen efter Billeder, efter klang
sulde Replikker, oratoriske Sætninger, efter Lys og Farver i selve de sammenstillede
Ordlyder. Det er ikke Personerne, som taler; men det er Personerne sammen med
Digteren. Skulde de Replikker være sande og naturlige, maatte alle de i Stykket op
trædende Personer være noget af en Digter».
Ja, det har været og det er min Mening, at Renaissancens Mennesker var «et
Stykke af en Digter» ; at alle de, som indaande med fyrig Bevidsthed ny Luft, følte
den store Tilladelse til atter at være Mennesker, som en uendelig Jubel, de ikke kunde
live færdig med uden i de største Urimeligheder, og som berusede sig i Opdagelse paa
Opda^else som i en Tilværelse uden Grændser, — det er. min Mening, at den Tids
Mennesker var «et Stykke af en Digter», alle tilhobe, — og det er min Mening, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:57:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/halvforf/1/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free