Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne [Martinius]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Lj^rnson
Fremtidens, den nære Fremtids Mennesker en kort 3tund blir det igjen. Det var det
særegne for den Sort Folk, at de talte, maatte tale i Billeder; Hverdagssproget slog
ikke til; det havde ikke faaet Tid til, ikke Rum for al den Følelse, alt det Syn, som
med en Gang brød paa. 3aa taarnede det sig farelodi^ op som Billeder paa Billeder.
Nu kan vi sigje de samme Ting uden Billeder, sige dem baade smukkere og mere dybt
følte; nu giver Sproget Plads og Lys.
Jeg forstaar ikke, hvorledes en saadan Anke kan rejses mod «Maria Stuart i Skot
land» ; tki det er det samme som at sige, at den Tids Mennesker ikke kavde Lov til
at være som de var. 3Qakzpeare maa dog have lært enhver Gut og Jente, at den Tids
Mennesker brugte Billeder; den første den bedste Bog om ßenaissancen (og nu fremfor
alle Taine’s) maa dog lære en, hvad Renaissaneens Folk havde for en Overdaad af alle
Ting. For Maria Stuart gjorde jeg ganske respektable Forstudier; i noget saa primi
tivt kunde jeg i ethvert Fald ikke tåge feil. Der er sagt, at Personerne i det Stykke
snakker formeget om sig selv, snakkes formeget om af andre; men det gjorde jo hin
Tids Mennesker! Hvis de, der gjør det i Maria Stuart, karakteriseredes alene paa denne
I»laad6, da var det jo en dvd Feil. Men de Folk, som træde op i Maria Stuart, ja,
er de ikke Mennesker, saa har jeg aldrig tegnet Mennesker med Blod i.
Med dette mener jeg ikke, at (jo) dette Arbejde lider af Overflødighed, afSnakke
syge og af en Mængde andre Ufuldkommenkeder ; jeg kar nylig læst det, «aa derom
ved jeg altfor god Besked. Men alligevel maa det ikke dadles for det, som er Tids
karakteristik, og heller ikke tages ud af sin Tid».
De Nygifte. Kbhvn. [November] 1865. 8. 68 S. (Skrevet i Kristiania.
Anm. i Morgenbl. 1865, No. 352; 111. Nyhedsblad s. A. No. 39; Fædrelandet [Kbh.]
No. 249 af Clemens Petersen; Dagstelegrafen No. 290; Folkets Avis No. 250 af Erik
Bøgh; jfr. Bemærkninger ved de danske Anmeldelser i 111. Nyhedsbl. 1865, No. 45.
»Om Tankens Enhed i «de Nygifte» er Titlen paa en kritisk Undersøgelse af F. Hel
veg (S. 1 25) i dennes Brochure: «Bjørnson og Ibsen i deres to seneste Værker»
(Kbhvn. 1866).
Lt foredrag, sum 3tud. <2. V^eder^ koldt over i 3tudenter3amfundet
20 Utarts 1866, er ikke trykt, men omtalt i Illustr. NvkedBdlad 5. 3. 58 i det der
trykte «Lrev til en muliF aldsd». — I lkrondkjem «improvizerede» Lrik 1.. ?eter3en
over 3tvkket 9 1866.
ve N^^ifte. 2det Opla^. Xdkvn. ft vecdr.^> 1865. 8. 68 3. — zdie
Oplax. ibid. 1866. 8. 68 3. (^nm. i 111. lid. No. 327; jfr. skra. Intell.
1866, No. 2). — 4de Oplaz. idid. Marts^ ead. 8. 68 3. — st« opla^. idid’
eod. 8. 68 3. — 6te Opla^. idid. 1871. 8. 68 3. —
7de Opla^. idid. Maj^ 1874. 8. 68 3. — Bde opla^. idid. j>pril^ 1878.
8. 68 8.
Paa Kristiania lkeater opførtes Stykket iste Gang 20 Decbr. 1865 og anmeldtes
derefter i Morgenbladet No. 353 ; Aftenbladet No. 298 [af H. Bordevik] ; Illustreret
N^kedsdi-d No. 52 j>f F. LZe^mann^ ; Chra. Intell. No 300; i Dølen IV Aarg. No. 13.
Stykket er siden dets første Opførelse spillet paa Kristiania Theater ialt 39 Gange.
Det er ligeledes opført paa alle andre norske Theatre, saaledes i Throndhjem iste Gang
17 Januar 1866 (se Thj. Stiftsavis No. 6 og 12 og Thj. Adr. No. 17,27) og i Bergen
iste Gang 23 Februar 1866 (se Bergensp. No. 16 og 19).
3t^kket opf«rtes iste (ianx paa det kon^l. lkeater i Kdkvn. 23 Nuvdr. 1865 u^
kar siden tilksrt lkeatrets faste kepertoire, idet det til nu er dieveu spillet 75 (^an^e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
