Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansen, Mauritz Christopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hansen 521
v
-
megen Dannelse og Intelligents. Medens Faderen overtog sin Søns bog
lige Undervisning i de første Aar, indtil han om Høsten 1809 blev sat
ind paa Kathedralskolen i Kristiania, synes Moderen og hans Faster Bo
lette der begge omtales som Damer med megen Læsning og kritisk
Sans, at have øvet en stor Indflydelse paa Udviklingen af hans Fantasiliv
og æsthetiske Dannelse. Opmuntret og vejledet af dem skrev Gutten
ogsaa allerede i nn —12 Aars Alderen baade versificerede Fortællinger i
Lafontaines Maner og Sørgespil paa Vers (»Coriolan« og »Panthea og
Abradates«); men disse Forsøg kom selvfølgelig ikke udenfor den nær
meste Familjekreds, og da Forfatteren kort efter kom under Indflydelsen
af Kathedralskolens Disciplin og Fordringer til Lektielæsning,**) bortfaldt
for det første disse private Øvelser i Digtekunsten, indtil han i 18 14 var
bleven Student med bedste Karakter ved det nye norske Universitet.
Studierne og Livet havde nu modnet kans Talent og Selvbevidsthed, og
da i Begyndelsen af Aaret 181 5 Norges første æsthetiske Nytaarsgave
»Nor« kom ud, udgivet af hans Ven »studiosus juris Conrad N. Schwach,«
debuterede Hansen deri med nogle Digte (skrevne dels i de sidste af kans^
Skoledage, dels kort efter Studenterexamen), hvorom Pavels vistnok ud
trykte den dannede Samtids Mening, naar han i sine Dagbogsoptegnelser
under 1 Februar 18 15 skriver: »Den unge Student Hansen er blandt
alle Apollos yngre Sønner her i Norge den, jeg gladest tilraaber: macte
virtute estoli. (Dagbogs-Optegn. 1815—16. 3. 22). Efterat have til
bragt sit Rusaar ved Universitetet delt mellem Studier, poetisk Produktion
og Deltagelse i Hovedstadens højere Selskabsliv — han spilléde Komedie
i det dramatiske Selskab og skrev Kantater til Statholderens Soireer —
begyndte han i 1815 — Andenexamen fuldendte han aldrig — at studere
Filologi og ved Siden deraf Filosofi. For at erhverve pædagogisk Er
faring og Øvelse og samtidig styrke sin økonomiske Stilling, søgte og
fik han nu en Lærerpost ved Kristiania Borgerskole. Aaret efter (1816}
— han gjorde i dette Aar en Udflugt til Kjøbenhavn, hvor han opholdt
sig i nogen lid; det var vistnok hans eneste 3.e^se udenfor Norges Græn
ser — blev han ansat som Lærer i Modersmaalet og Fransk ved Land
kadetkorpset, hvor han tillige blev Bibliothekar. Han var imidlertid i
181 7 indtraadt i Ægteskab, og det nygifte Par oprettede nu en Pige
skole, som destvredes af hans Hustru, medeus han selv læste paa Skolen,
der som sine Elever talte de fleste Døtre af Kristianias bedste Familjer
den Tid. Men for at forbedre sine Kaar søgte og fik han i 1820 en
*) Hun dede i Nykjebing paa Falster 1844 som Enke efter Sogneprest J. F. Ahrends, der i 511»
Studentertid i hele 7 Aar havde været Huslærer hos Jakob Aall i Porsgrund.
**) I Kathedralskolens dengang existerende »Skoleraads» Protokol for 1813 er antegnet, at Skole"
raadet (d. v. s. Rektor og Overlærere) besluttede at lade sig forelæse nogle af de dygtigste
Disciples Udarbej deiser i Modersmaalet, hvorved H.s blev erkjendt at være de bedste. Han
fik ogsaa Karakteren »Udmerket godt« for sin Udarbejdelse til Examen artium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
