Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansteen, Christopher, 1784-1873
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hansteen 547
klodens magnetiske Egenskaber næsten udelukkende optaget hans Tid, og
det var ogsaa disse Studier, som drev ham ud paa Rejser i Ind- og Ud
landet, saaledes i 1819 til London og Paris, i 182 1 over Fjeldet til
Bergen — paa hvilken Rejse han »opdagede« Vøringsfossen —, i 1824
gjennem Jylland til Berlin og i 1825 over Throndhjem til Torneå, gjen
nem Finland og over Åbo og Stockholm tilbage til Kristiania. Alle
disse Rejser og de paa dem med et af ham selv konstrueret, efterhaanden
forbedret Apparat udførte lagttagelser, Studier og Arbejder var imidlertid
kun at betragte som Forberedelser til hans 1828—30 foretagne Rejse til
Zidirien, hvor han kavde troet at finde Antydninger til en fjerde Mag
netpol og hvor hans Theori med Bestemthed angav en saadan. Under
Kong Karl Johans Ophold i Kristiania i 1822 havde H. faaet Lejlighed
til at forestille Kongen Vigtigheden af at undersøge Sibiriens magnetiske
terra incognita\ Kongen gik med varm Interesse ind paa Sagen, og
Storthinget stod ikke i 3aa Henseende tilbage, da det (mod 1 Stemme) i
1827 bifaldt den fremsatte kgl. Prp. om en Bevilgning af 4500 Spd. —
ved Efterbevilgning i 1830 steg Summen til 9500 Spd. — til Under
støttelse af H.’s Foretagende. I Selskab med daværende Løjnant i Ma
rinen C. Due (se ovfr. S. 184) tiltraadte Ff. 19 Maj 1828 Rejsen fra
Kristiania over Stockholm til St. Petersburg, hvor Expeditionens tredie
Deltager, Dr. Erman fra Berlin, stødte til. I Juni 1830 kom de to nor
ske Rejsende tilbage til Kristiania. Efter Tilbagekomsten fra Sibirien
arbejdede Ff. videre med Studiet af de jordmagnetiske Fænomener, fik
ogsaa andre, navnlig Cheferne paa de norske Orlogsskibe, der i Aarenes-
Løb udrustedes paa Langtogter, interesseret «for lagttagelser og Indsamling
af Materialier til hans Observationsrækker, og besøgte selv i 1839 den
berømte Gauss i Gottingen, Kviß Studium af Jordmagnetismen var bleven
fremkaldt ved H.3 llnder3GFei3er, for at lære at kjende og indøve Brugen
af de af G. opfundne Instrumenter, der var blevne bestilte til det norske
magnetiske Observatorium, som blev færdigt i 1841. Ved Siden af sin
Stilling som Lærer ved Universitetet og Bestyrer af Observatoriet be
klædte han fra den militære H^Bkoleß oprettei3e til 1849 Posten som Lærer
i anvendt Mathematik og Astronomi ved dette Institut; »den videnskabelige
Aand, som senere har udfoldet sig i denne Læreanstalt, skylder ham sin
Grundlæggelse. « I mere end et halvt Aarhundrede var han endvidere
knyttet til Ledelsen af Rigets geografiske Opmaaling. I 181 7 blev han
efter General Auberts Forslag ansat som hans Meddirektør ved Opmaa
lingen med det specielle Hverv at kontrollere og administrere Triangu
leringen. Efter Auberts Død i 1832 blev han Enedirektør og indehavde
denne Stilling til 1861. Fra sidstnævnte Aar stod han som iste Direk
tør til 1872, da han satte igjennem den Beslutning om at trække sig
tildaze, som alene hans Overordnedes og Nedarde)dere3 indtrængende
Overtalelser havde bevæget ham til at lade uudført helt siden 1858.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
