Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
7
rud og Th. Abildgaard en kort Tid havde boet hos Mor Sæther i hen
des gamle Gaard paa Hjørnet af Filosofgangen og Vinkelgaden. Snart kom
han ogsaa ind paa Heltbergs »Studenterfabrik« hvor han blandt andre for
voxne Studiosi fik til Kammerater A. O. Vinje (»Dølen og Frithjof Foss
(Israel Dehn) og ogsaa traf B. Bjørnson, som dog ikke egentlig frekventerede
»Fabriken« endnu. Et Par Uger efter debuterede Brynjolf Bjarme i
Literaturen; i Midten af April blev nemlig » Catilina« lagt frem som lite
rær Nyhed paa Boghandlerdisken (jfr. nedenfor S. 30). Efter knap fem
Maaneders »afsluttende Skoledressur« hos Heltberg gik han i August
Maaned op til Bin første og eneste akademiske Prøve, dimitteret til Uni
versitetet af Thrønderen stud. philol. Thore Jensen Lie (f som Privatlærer
i Ejdsvold 1865), der i det Aar dimitterede ikke mindre end 22 Kan
didater, af hvilke rigtignok 10 strøg allerede ved den skriftlige Artiums
prøve, medens 7 fik Karakteren Haud og 4 Non. Blandt de sidste var
Henrik Ibsen, der heller aldrig immatrikuleredes som Student, da han
ikke tog om igjen i Græsk og Arithmetik, i hvilke Fag han tildelte*
Karakteren »3let«.^) Han var imidlertid næst Vinje, som allerede un
der Navnet Skolelærer O. Olsen havde været Valgmand i Mandal og
skrevet opsigtvækkende Artikler i »Morgenbladet», utvivlsomt Aarets
navnkundigste Rus; det var ikke blevet ukjendt paa Heltbergs Skole,
at han skrev vakre Vers, at kan havde faaet 3it første Drama i Tryk
ken og sit andet Arbejde »Kjæmpehøjen«, skrevet i Skolens Pintseferie
s. A., antaget til Opførelse paa Kristiania Theater, hvor det blev spillet
et Par Uger efter Artium. Han havde ogsaa deltaget i Protestmødet
den 29de Maj 1850 og underskrevet Adressen s. D. til Regjeringen i
Anledning af Harro Harrings Udvisning af Riget (jfr. dette Værks 2det
Bind, 3 563 og Henrik Jægers Monografi om Ibsen, 3. 66 fg.). Og skjønt
»Ibsen-Menigheden« i Kristiania endnu var liden, manglede den hverken
sine »Apostle« eller sine »Troende«. Mellem dem, som forenede begge
Stillinger, maa først og fremst nævnes Ibsens Ven, Ole Schulerud**). Han
havde for laante Penge, befordret »Catilina« i Trykken og han afsluttede
Ibsens første Forlagskontrakt. ***) Det tør maaske være tilladt i nogen Grad
•’) Det ber ikke undre, at Ibsen med sine Forudsætninger i Skoledannelse og Livskaar kun naaede
til et Non (44,1,) i Hovedkarakter og til Specialkarakterer mellem 3 og 6 ; kun i Tysk fik han «Me-
get godt* ; den skriftlige Opgave i Modersmaalet besvarede han til »Godt«, men den kan neppe
heller have tiltalt ham, thi den 10-d saaledes: «Hvorfor tillægge vi Alderdommen Ærværdig-
hed, og hvorledes bestemmes derved den Unges Forhold til de Gamle?*
**} Student Ole Karelius Schulerud, 3«n af Toldbetjent i Grimstad Peter S., var f«dt 1827, havde
i 1846 taget Artium og blev i 1853 juridisk Kandidat. Han nedsatte sig derefter som Sagfører i
Kristiania, hvor han dede 1859. Hans Enke indtraadte senere i nyt Ægteskab med Gaard-
bruger P. B. Zeier ! Nitedalen, der ejer adskillige af Ibsens Ungdomsforseg som Maler, baade i Olje
og Akvarelfarver.
*•¦"¦’¦) Efter Originalen, som er i nærværende Udgivers Besiddelse, hidsasttes dette hidtil ukjendte og i
flere Henseender betegnende Aktstykke i sin Helhed :
«Jeg Undertegnede Boghandler Steensballe tils:aar herved at have afsluttet Contrakt med Hr.
Student Schulerud angaaende Kjøb af Brynjolf Bjarmes Manuscript til •Kjasmpehejen«, dramatisk
Digtning i een Akt, og > Guldharpen», episk Digt, paa følgende Betingelser;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
