Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
14
ved et modent og koldt Oversyn ikke længere tilfredsstiller ham.« Her
til kom, kvad den samme biografiske Kilde udhæver i denne Forbin
delse, at Ibsen »hører blandt disse Individualiteter, som ydre Forholde,
selv Trang, vanskelig kan drive til nogen Produktivitet, der gaar videre
end Inspirationens temporære Drift. « Under de her skildrede Forhold
maatte det baade personlig og poetisk komme som en Befrielse for ham,
da der nu aabnede sig en Udsigt til at rejse ud i Verden. Efterat han
i Begyndelsen af Sommeren 1863 havde fulgt Kristianias Sangere til den
store Sangerfest i Bergen, hvor han igjen mødte sin lykkeligere Medbej
ler Bjørnson, der et Par Maaneder i Forvejen var vendt hjem efter over
to Aars Ophold i Udlandet, og som endog paa Hjemrejsen havde faaet
Bud om Nationalforsamlingens Bevilgning af Digtergage til ham, skrev
Ibsen i den korte Tid af omkring to Maaneder helt færdigt sit histori
ske Skuespil »Kongs-Emnerne«. For dette fandt han imødekommende
Modtagelse baade hos Theatrets Diréktion og hos den mest ansete For
lægger i Kristiania, Joh. Dahl.*) En Uges Tid tidligere var hans
Ansøgning om Rejseunderstøttelse bleven indvilget. Ved Juletid kom
Stykket i Boghandelen, og kort efter Nytaar gik det over Scenen paa
Kristiania Theater, hvor Publikum strax ved den første Opførelse hilste
det med stort Bifald og ved Forestillingens Slutning fremkaldte Forfat
teren. I de følgende Maaneder forberedte han nu sit Opbrud fra Fæ
drelandet. Sammen med sin Ven Botten-Hansen, der 7de Marts 1864
var bleven udnævnt til Universitets-Bibliothekar, var han den 2den April
Æresgjæst ved et Gilde, som deres fselle3 Vennekredß, »Hol!sLnderne«
eller »Westphalerne«, gav disse ta fremragende Kammerater til Lykønsk
ning og til Afsked.**) Kort efter drog Ibsen sydover, over Kjøbenhavn
til Berlin, hvor han, den begejstrede, men ogsaa dybt skuffede Skandinav,
med Sorg maatte se Preussernes Trofeer fra Overfaldet paa Danmark
blive ført ind i Bismarcks Hovedstad. Fra Berlin gik Rejsen videre mod
Syd, over Triest og Venedig ; i Juni naaede han til Rom, og her slog han
sig nu ned; hans Hustru og Søn var allerede om Høsten 1863 rejst til
Kjøbenhavn og opholdt sig der til næste Aars Høst, da de kom efter
til Rom. »Her vandt Ibsen igjen Fred og Ro til at arbejde. Vel var
hans ydre Forhold endnu tarvelige, han levede i den første Tid meget
kummerligt i det nye Hjem, som han skulde faa saa kjært; men »han
havde brudt Lænkerne«, som han selv kaldte det, kastet alle hjemlige
Laand af, kan ind3Ugede med fulde Lunger de store Minders og Klassi
citetens Luft. Delt mellem rolig Læsning og frugtbare Studier,
i utvungent Samliv med begavede Kunstnere fra Hjemmet og Nabolan
-•¦) 111. Nyhedsbl. 20 Septbr. r863, S. 178.
*•) Om Ibsens daglige Samliv med den her nævnte Kreds af literært og videnskabelig interesserede
Mænd henvises ti! Prof. Dr. L. Daaes biografiske Skildring af P. Botten-Hansen i Vidar 1888
navnlig S. 340—42 og 350.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
