Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
22
le6e3 3663 oss Baale6eß mo6tassLß kun 6et ss^ennemleve6e. Oss 6ette me6
6et Zjennemleve6e er netop Hemmelisske6en ve66en nve 1i65 Disstninss.
KV26 i 6e 3i6ste ti kar 6isstet, 6et kar jess 22n6eliss ss^’en
nemlevet. Nen inssen Disster ss^jennemlever nosset i3oleret. Hv2,6 kan
ssiennemlever, 6et ssiennemlever K2NB 82mti6isse I.2n63msen6, 82mmen
me 6nam. lki, Kvi 3 ikke 322 var, Kva 6Bloss 62 I’or3ta2el3enß Lro
imellem 6en fremdrinssen6e oss 6e mo6tassen6e?
Og hvad er det saa, jeg har gjennemlevet og digtet paa? Omraa
det har været stort. Dels har jeg digtet paa det, der kun glimtvis og
i mine bedste Timer har rørt sig levende, som stort og skjønt i mig.
Jeg har digtet paa det, der saa at sige har staaet højere end mit dag
lige jeg, og jeg har digtet paa dette, for at fæstne det ligeoverfor og i
mig selv.
Men jeg har ogsaa digtet paa det modsatte, paa det, der for den
indadvendte Betragtning kommer tilsyne som Slagger og Bundfald af
ens eget Væsen. I dette Tilfælde har det, at digte, været mig som et
Bad, hvoraf jeg har følt mig at udgaa renere, sundere og friere. Ja,
mine Herrer, ingen kan digterisk fremstille det, hvortil han ikke til en
vis Grad, og, ialfald til enkelte Tider, har Modellen i sig selv. Og
hvo er den Mand iblandt os, der ikke nu og da har følt og erkjendt i
sig en Modsigelse imellem Ord og Handling, imellem Villie og Opgave,
imellem Liv og Lære overhovedet? Eller hvo er den iblandt os, der
ikke, ialfald l enkelte Tilfælde, egoistisk har været sig selv nok, og
halvt anende, halvt i god Tro har besmykket dette Forhold baade for
andre og for sig selv?
Jeg har troet, at naar jeg siger dette til Dem, til Studenterne, da
kommer det netop til sin rette Adresse. Det vil blive forstaaet saaledes,
som det skal forstaaes; tki Studenterne k2r væsentlig Digterens Opgave:
at klargjøre for sig selv, og derigjennem for andre, de timelige og evige
Spørgsmaal, som rører sig i den Tid og i det Samfund, han tilhører.
I denne Forstand tør jeg sige om mig selv, at jeg under min Ud
lændighed har bestræbt mig for at være en god Student. ’ En Digter
hører af Naturen til de langsynte. Aldrig har jeg seet Hjemmet og
Hjemmets levende Liv saa fyldigt, saa klart og saa nær indpaa, som
netop fra det fjærne og under Fraværelsen.
Og nu, mine kjære Landsmænd, til Slutning et Par Ord, som 0g
«22 hænger sammen med noget gjennemlevet. Naar Kejser Julian staar
ved Enden af 3in Bane, og alt styrter sammen om ham, da er der intet,
som nedslaar Kanß Sind saa dybt, som den Tanke, at alt, hvad han
vandt, var det: at erindres med agtelsesfuld Anerkjendelse KO3 klare og
kolde Hoveder, medens hans Modstander sad rig paa Kjærlighed i varme,
levende Menneskehjerter. Dette Træk er fremgaaet af noget gjennem
levet; det har Bin Oprindelse fra et Spørgsmaal, som jeg undertiden har
fremsat for mig selv dernede i Ensomheden. Nu er Norges Ungdom
kommen til mig her ialten og kar ssivet miss Svaret i Ord og i Sang,
givet mig Svaret 822 varmt og saa fuldt ud, som jeg aldrig havde ven
tet at skulle faa høre det. Dette Svar vil jeg tåge med, 3om det rige
ste ll6dvtte ai mit Besøg hos Landsmændene i Hjemmet; og det er mit
Haab og min Tro, at hvad jeg iaften oplever, det er en Gjennemlevelse,
som ogsaa engang skal finde sin Afspejling i en kommende Digtning.
Og sker dette, sender jeg engang en saadan Bog herhjem, da beder jeg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
