- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Tredje Bind. I-L /
30

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30 Id»en
\
strax skulde sees, hvilke Afvigelser der ere gjorte fra det historisk Sande, og at det
Historiske blot deelviis er benyttet, saaledes at dette nærmest maa betragtes kun som
Iklædning for den gjennem Stykket gaaende Idee. At Forfatteren har betjent sig ai
historiske Navne for Personer, der saavel med Hensyn til Characteer, som andre Om
stændigheder optræde anderledes, end man fra Historien lærer dem at kjende, vil for
haabentlig undskyldes, saameget mere, da disse Navne neppe ere fremragende nok, til
at forstyrrende Indtryk skulde fremkaldes ved deres Optræden under Forholde, hvor
under de i Historien ikke antræffes».
«Stykket er skrevet i Grimstad i Løbet af nogle Maaneder om Vinteren 1848—49,
medens Forf. under Forberedelserne til Artium gjennemgik («slugte» er hans eget Ud
tryk) Sallusts «Catilina» og Ciceros Taler imod sidstnævnte. I Fortalen til Stykkets
2den Udgave giver han selv følgende videre Meddelelse om Stykkets Tilblivelseshistorie :
«Mit drama blev skrevet i nattetimerne. Fra min gode og skikkelige men af sin be
drift helt og holdent optagne principal *) måtte jeg sågodtsom stjæle mig fritimer til at
studere, og fra disse stjålne studietimer stjal jeg igen øjeblikke til at digte. Der bier
således ikke synderlig andet end natten at ty til. Jeg tror at dette er den übevidste
årsag til at næsten hele stykkets handling foregår ved nattetid». (Catilina, 2. Udg.,
S. 7). Efterat Forf.s craa, urettede Udkast» var bleven «smukt og tydelig» afskrevet
af den ene**) al de jevnaldrende Venner, hvem den tyveaarige Digter havde betroet,.
hvad der i Stilhed beskjæftigede ham, rejste den anden af disse Venner til Kristiania
med Afskriften for under et opdigtet Forfatternavn at indlevere Stykket til det der
værende Theater og samtidig søgedet offentliggjort gjennem Trykken.***) Fra Theater
direktionen blev Stykket «tilbagesendt med et særdeles høfligt, men ligesaa bestemt
Afslag». Hans Ven «gik nu med Manuskriptet fra Boghandler til Boghandler, men
alle Bom en udtalte de sig i samme Retning som Theaterdirektionen. Den højstbydende
forlangte saa og saa meget for at trykke Stykket uden Honorar». Efter Vennens Til
skyndelse ag med Forstrækning lra ham af de fornødne Penge til Trykningen optraadte
saa Forfatteren selv som Forlægger af sit Drama, hvorefter det udkom «i Kommissjon
hos P. F. Steensballe» i Midten af April 1850. Det blev rigtignok ikke solgt i mange
Exemplarer; al de 250, som stilledes i Boghandelen, var der ved Opgjøret hos Kom
missjonæren Aaret efter 205 tilbage, men det «vakte Opsigt og Interesse i Studenter
verdenen»; blandt Disciplene i næstøverste Klasse af Kristiania Kathedralskole, hvor
det Bom Pensum i Norsk var tilladt at lære udenad Stykker al Forfattere efter eget
Valg, var der efter en af disses Udsagn (Prof. vr. L. Daae i «Vidar» 1888, S. 327,
Anm. 2) flere, som valgte at lære temmelig lange Afsnit af «Catilina»; og endelig blev
det skjænket Opmerksomhed al Kritiken. Foruden en Anmeldelse i Christiania-Posten
No. 628 fremkaldte Stykket en under Merket Tø trykt Recensjon [af Carl Muller] i vort
Lands eneste literære Journal den Gang : Chr. Langes «Norsk Tidsskrift» IV. 304 10,
hvortil Prof. Monrad, der midlertidig forestod Tidsskriftets Redaktion, føjede en Efter
skrift, hvori han tog visse Forbehold ligeoverfor den anonyme Recensent. Medens
nemlig denne sidste, som troede «at burde gaa Catilina temmelig skarpt paa Klingen»,
mente, at «meget savnes med Hensyn til Heltens Charakters og det hele Dramas Ud
’¦•’) Indehaver af Apothekerprivilegiet i Grimstad var den Gang Exam. pharm. Lars Nielsen
(f. 1824), der, efterat have taget den farmaceutiske Examea Sommeren 1345, havde faaet Bevilling,
som Apotheker i Marts 1547.
*y-’; Christopher Lorentz Due (fedt 1827), f. T. Overto!dbetjent paa Levanger.
***J Denne anden VVen var den ovfr. S. 7 nævnte Student Ole Karelius Schulerud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:59:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/halvforf/3/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free