Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
33
alle disse aksluttede, enkelte, personlige Xvinder og Neend fremstod i min tanke det
torste raa, taagede I^dkast til «HeermZendene paa Helgeland».
Hvor meget der al Lnkeltliederne udformede sig i mig, ved jeg ikke længere
at opgive. Men jeg husker godt, at de to Skikkelser, jeg først fik Øje paa, var de
to Kvinder, som senere dlev til Hjørdis og Dagny. Et stort Gilde med æggende og
skjæbnesvangre Sammenstød skulde der være i Stykket. Forøvrigt vilde jeg af Karak
terer, Lidenskaber og indbyrdes Forhold optage alt det, der forekom mig at være
mest typisk for Sagalivet. Med et Ord — hvad der i Vølsungasagaen var blevet
-episk omdigtet. vilde jeg, dramatisk, ligefrem gjengive.
Nogen hel, sammenhængende Plan udkastede jeg vel ikke déngang. Dog stod
det klart for mig, at et saadant Skuespil var det første, som nu skulde skrives.
Men saa kom der adskilligt imellem. Det meste deraf var vel af personlig
Natur og formodentlig det stærkest og nærmest afgjørende ; men jeg tror nok, det
heller ikke var ganske uden Betydning, at jeg just paa den Tid beskjæftigede mig
med indgaaende at studere Landstads Samling af- «Norske Folkeviser», der var ud
kommet et Par Aar i Forvejen. De Stemninger, jeg dengang befandt mig i, for
ligedes bedre med Middelalderens literære Romantik end med Sagaens Kjends
gjerninger, bedre med Verseformen end med Prosastilen, bedre med det sprogmusi
kalske Element i Kjæmpevisen, end med det karakteriserende i Sagaen.
Saaledes skete det, at det formløst gjærende Udkast til Tragedien «Hærmæn
dene paa Helgeland» foreløbig forvandlede sig til det lyriske Drama «Gildet paa
Solhaug».
De to Xvindeskikkelser, kle^esostrene Herdis og Dagny i den paatsenkte
tragedie dlev til 3e»strene Nargit og Ligne i det luldlorte lyriske Drama. Disse to
sidstnZevntes kra de to Bagakvinder vil let kalde i Onnene, naar der ke»rst
g^ores opmserksom der^aa. er umisk^ endelig, tragediens den (iang
kun I»st planlagte Helt, den vidt dere^ste og ved fremmede I^ongenofier vel modtagne
Hevding, Vikingen Bigurd, omformede sig til Kiddersmanden og 3angeren (Gudmund
der ogsaa nar lZerdedes IZenge i fremmede leande og levet i Kongens (^aard.
Hans stilling mellem de to 3e»stre dlev Zendret i Overensstemmelse med de forandrede
I^idsomstsendigneder og ?ornolde ; men degge 3e»strenes stilling lige over for liam
fordlev vsesentlig den samme, som i den oprindelig paatsenkte og senere kuldlorte
tragedie. Det sk^N^nesvangre (^ilde, som det i mit tsrste I^dkast liavde veeret mig
saa magtpaaliggende at male, l?1ev i Dramaet den 3kueplads, paa livilken ?erzonerne
lielt ig^ennem optraadte ; det dlev den L.aggrund, imod livilken Handlingen liZevede
sig krem og meddelte det samlede Villede den Orundstemning, navde tilsigtet.
Btvkkets dsempedes og tormildedes vist nok i Overensstemmelse med dets
som Drama og ikke tragedie ; men mellem rettroende H^stnetikere turde der kanske
alligevel kunne tvistes om, livor vidt der i denne ikke er dlevet tildage et
Drag af ulormidlet tragik som et Vidnesdvrd om Dramaets I^dspring.
Herpaa skal imidlertid ikke videre indlade mig. nar kun villet liZevde
og fastslaa, at det foreliggende Bkuespil, lige saa fuldt som alle mine «vrige drama
tiske er et naturnsdvendigt I^dslag af min livsgang paa et destemt kunkt.
Det er opstaaet indenkra og ikke formedelst nogen vdre kaavirkning eller Indrlvdelse.
3aaledes og ikke anderledes klenger det sammen med tildlivelsen ak «(bildet paa
Lolliaug».
?aa Kristiania tneater dlev «(bildet paa 3olnaug», med komp. at k.
Norsk Forfatterlexlkon 1814—1880. 111. 3
I>vlct , 1889,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
