Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
54
land et endnu blødende Såar. Jeg gjentager det: Ikke imod det tyske Folk har jeg
vendt min Harme. En Digter hader ikke de Enkelte. En Digter kan hade Ideer, Prin
ciper, Systemer, men aldrig Individer. Overhovedet maa jeg bede Dem om endelig
ikke at tabe af Sigte, at jeg umulig kan have krænket det Gjæstevenskab, der er vist
mig i Aaret 1871 med Udtryk i et Digt fra Aaret 1865. Tre Aar ak mit frivillige
Exil har jeg tilbragt i Tyskland. Mine Forhold tillade mig at vælge mit Opholdssted
efter eget Godtbefindende ; desuagtet valgte jeg Tyskland. Min eneste Søn nvder
Undervisning paa et tysk Gymnasium. Tyder dette paa Tyskerhad ? Jeg har gjort mit
Bedste for atudbrede den tyske Literatur i mit Fædreland og vil her kun berøre, hvad
der just ligger nærmest, at Dramaerne «Die Walentine» og «Graf Waldemar» ere blevne
oversatte i mit eget Hus og under mit Tilsyn, saa at de kunde opføres oftere
paa vort Nationaltheater og have bidraget til at skaffe den tyske Digter et agtet
Navn ogsaa i mit Fædreland. Kan Alt dette forenes med en blind Antipathi mod
den tyske Nation? Under den sidste Krig har jeg som andre Udlændinge efter
bedste Evne bidraget til at lindre den Nød, som den almindelige Véldædighed inter
esserede sig for. En herværende Enke, hvis to Sønner fulgte Fanen, modtog sin væ
sentlige private Understøttelse af mig. Efter Krigens Ophør tog jeg mig af et for
ældreløst Barn og betalte dets Skolepenge, hvilket jeg ogsaa i Fremtiden haaber at
vedblive med. Jeg anfører ingenlunde dette som noget særdeles Fortjenstligt; jeg fin
der det ganske naturligt Men ligeoverfor et mistydet Udtryk iet syv Aar gammelt
Digt anser jeg mig for berettiget til at anføre Kjendsgjerninger fra Nutiden. At jeg
i visse, endnu svævende internationale Spørgsmaal stiller mig paa skandinavisk og ikke
paa tysk Side, vil ingen fordomsfri Tysker bebrejde mig. Jeg hylder fuldkommen den
tyske Digters Ord: «Es soll der Sanger mit dem Konig gehen!» Men vilde jeg, som
en Søn af mit eget Fædreland, kunne bevare Deres Agtelse, hvis, i de nys berørte
Spørgsmaal, den skandinaviske Sanger gik med Kongen ak Preussen? Jeg haaber saa
ledes at have givet en tilfredsstillende Erklæring, ikke alene ligeoverfor Deres op
bragte Korrespondent — jeg ser med Beklagelse, at jeg i ham har saaret en ellers
velvillig Læser af mine Værker — men ogsaa overfor de mange udmærkede Mænd,
som her have vi3t mig den Ære at komme mig imøde med Venlighed.
Nenrik Id3en».
I^ige3om ved Over3igten over L^«»rn3on3 Digtervirkgomned i dette VZ3rk3 I3te
Lind, 8. ZO6 kg., indskvdes ner, i alkadetiBk Orden ekter I^exten3 Legxndel3eBord, en
zaavidt mulig kuld3tZendig ?ortegnel3e (med Henvisninger) over de vigte ak Id3en,
kvortil nordi3ke Xomponi3ter Kar 3krevet idet kemZerke3, at de Xompo3itioner,
ved kviike ingen nZermere Henvisninger er givet, er udgivne i 3Nrskilte Hekter:
Agnes, min dejlige Sommerfugl (af «Brand») — af C. F. E. Horne
mann; Adéle Harris ; F. A. Reissiger ; H. Rung (f. 2 St.) ; A. F. Lindblad ; Agathe
Backer-Grøndahl (f. 2 St); Emil Sjøgren ; Th. Lehmann ; L. Norman (f. 2 St); Joh.
Selmer, op. 15; Oscar Borg, op. 7; <Hatkarinus Elling, op. 4; I^ange-^luller, op. 16.
LergvZeg, brist med Larm og Brag — afj. Steenberg ; P
. Heise ;
C. ’leilman ; Em. Sjøgren, op. 2; i Bassisten [Sthlm.], No. 14.
L^erg kongen red til Herr Haakon3
Oaard (ak «(bildet paa 8olkaug »)
— ak OiNser; i 51u3. NusZeum XVI. 6.
ve 3idBte(^NBtervikulgte til (Grinden — akL. Orieg; <^kr. Oap
pelen, op. IZ.
Han vendte BineBKudersBtavne kra Nord — ak^s. (^RLer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
