Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idsen
70
ved Gaustad Asyl J. Bang, som søgte at godtgjøre, at «hele den medicinske Litera
tur ejer neppe en eneste Sygehistorie, der svarer til Osvalds.» Den lægevidenska
belige Betragtning af Stykkets Problem blev nogen Tid i Forvejen belyst sak Di
striktslæge Thv. Buchholz] i Ny ill. Tid. 1882, No. 1 i Stykket «Arvelighed og
Æsthetik».
En Kritik af Kritiken gav Kristofer Randers i et Stykke i Aftpst. 1882, No.
22 A., hvilket besvaredes af Bladets æsthetiske Anmelder i No. 26 A. — fra mere
authentisk Hold var kort i Forvejen fremkommen en Antikritik og en Fortolkning ai
Stykket i følgende Brev fra Digteren selv til Dr. S. Schandorph, dat. Rom 6 Jan.
1882 og derefter trykt i danske Morgbl. :
«Deres Brev har været mig en kjærkommen Julehilsen midt under al den
Uforstandighed og alle de Fordrejelser, som mit nye 3l<ueBpil har været Gjenstand
for derhjemme*).
At en slig Allarm vilde opstaa, var jeg forberedt paa. Har visse at vore nor
diske Anmeldere ikke Talent til andet, saa har de i al Fald et übestrideligt Talent
til grundigt at misforstaa og mistyde de Forfattere, hvis Bøger de indlade sig paa at
bedømme.
Men kan det virkelig altsammen være Uforstandighed alene ? Er ikke en hel
Hob af disse Fordrejelser og Forvrængninger fremsatte med fuld Bevidsthed om deres
Grundløshed? Jeg synes næsten ikke, jeg kan tænke mig andet.
Man søger at gjøre mig ansvarlig for de Meninger, som enkelte af Dramaets
Personer udtale. Og dog findes der i hele Bogen ikke en eneste Mening, ikke en
eneste Ytring, som staar der for Forfatterens Regning. Det vogtede jeg mig vel for.
Den Methode, den Art af Teknik, som ligger til Grund for Bogens. Form, forbød
ganske af sig selv, at Forfatteren kom tilsyne i Replikerne. Min .Hensigt var at
fremkalde hos I^seseren det Incltrvk, at han under I^Zesningen oplevede et Stykke
Virkelighed. Men intet vilde i højere Grad modarbejde denne Hensigt end at ind
lægge Forfattermeningen i Dialogen. Og tror man da ikke hjemme, at jeg desiclder
saamegen dramaturgisk Kritik, at jeg skulde indse dette ? Jo, jeg har in6seet det,
og jeg har handlet derefter. I intet af mine Skuespil er Forfatteren saa udenfor
staaende, saa absolut fraværende, som i dette Biclste.
Baa nar man sagt, at Logen forkvncler Kinilisme. Ingenlunde. Den dekatter
sig ikke med at torkvnde nogetsomnelst. Den peger kun nen paa, at der g^serer
under Overtiaden, ruernme Bom andetBted3. Og saaledes maa det ne>d
vendigvis vZere. Ln kastor Nander3 vil altid Zegge en eller anden fru trem.
Og tordi nun er Xvinde vil kun, naar nun en (^ang nar degvndt, gaa til de
vderste Vderliglieder».
Dette Lrev krerakaldte ig^en en Del polemiske Artikler i den danske og norske
?re33e, 3aaledes i danBke Dagdl. 1882 Ko. 16 af og i det norske Norgdl. 3 /^..
in og 115 ide to Artikler, mserket Z’. : «Henrik Idsens «Gengangere»,
fortolket ak Digteren 3elv».
"^> Med UenZpillen P22 Almenhedens og Kritikens Modtagelse as hans nye Skuespil ytrede Digteren
ved Nordboernes Julegilde i Rom i de samme Dage, som Svar paa en for ham af Professor J. L.
Ussing udbragt Skaal, ifelge en samtidig Brevskriver til Berl. Tid. : «Julen, som ellers bragte
Glaede og Fred, bragte ham i Regelen Kamp, da hans Bøger ved denne Tid kom ud ; men nu var
det saa, at Kampen efter har.s Mening netop var Glæde, og Freden kun en Hvile til atter at tåge
den op».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
