Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kaurin, Wilhelm Andreas Wexels - Keilhau, Baltazar Mathias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaurin—Keilhau 209
<lf Otto von Gerlach. Oversat ved Wilh. Kaurin. Chra. 1867. 8. 2485. (Anm.
i Aftpst. 1867, No. 295).
I Aftenbladet 1860, No. 246: Skolelcrrermsdet. (Jfr. No. 190 og 211).
I Lillehammer Tilskuer 1890, No. 19: Bsr Kvinder profetere?
Keilhau, Baltazar Mathias, Søn af Sogneprest til Birid jfoha?i
David Bertram K., af en oprindelig sachsisk Slegt (f. 5 Mai 1763 i Horst
i Holsten, f 1807) og hans iste Hustru Johanne Marie Bodom (f. paa
Fredrikshald 19 Febr. 1780, f 14 Marts 1801), blev født paa Birid
Prestegaard 2 Novbr. 1797; i 18 16 blev han Student med Haud fra
Kristiania Kathedralskole og var derefter den første, som tog mineralogisk
Examen (med Laud i 1821) ved Norges Universitet ; i 1823 underkastede
han sig, ligeledes som den første, den praktiske Prøve som Bergmand
paa Kongsberg. Før han derefter tiltraadte en videnskabelig Udenlands
rejse havde han om Sommeren 1820 sammen med Chr. Boeck (se iste
Bind af dette Verk, S. 386 og 387) foretaket en Fjeldrejse i Fædrelandet,
paa hvilken de «ov6aZe6e» Jotunhejmen og. først af alle Aarhundredets
Tindebestigere besteg Koldedalstind og nordre Skagastølstind. Af denne
Rejse, som Keilhau beskrev i sine «^fterretninZel- om et Ki6til übek^en6t
Stykke af det Søndenfjeldske Norge» i «Budstikken» 11. No. 49—50,
gav han en til sin Rejsefælle Boeck dediceret malerisk Skildring i et i
1889 gjenfundet Album af kolorerede Haandtegninger. (Jfr. J. E. Sars’s
Artikel om Opdagelsen af Jotunhejmen i Den norske Turistforenings År
bog f. 1872, S. 54 fg. og samme for 1874, S. 103— 12 samt J. T. Hel
tye’s Skrift: Skagastølstinderne i Sogn, 3. 8—15).8—15). Efter Afslutningen
af sine forberedende Universitetsstudier foretog han 1824—25 paa offent
lig Bekostning en videnskabelig Rejse til Udlandet, paa hvilken han den
længste Tid opholdt sig i Berlin, hvor han navnlig hørte Forelæsninger
over Mineralogi af den da berømte Professor Samuel Weiss, men besøgfe
iøvrigt Bøhmen, Østerrige, Norditalien, Schweitz og Frankrige. Efter
Hjemkomsten blev nan 11 August 1826 u6nsevnt til Lektor ved Univer
sitetet i LerZvicienskaderne «med I^orpliZteize til at foretaes vi6en3kade
li^e li.ej3ei i Fædrelandets mindre un6erse>Zte Egne, saalsenZe dette maatte
ansees nyttigt og nødvendigt». (Jfr. Dept. Tid. 1829, S. 650). Disse
Rejser begyndte han nordfrå med en Rejse i Finmarken 1827, nærmest
med Undersøgelse af Egnene omkring Vadsø og Vardø, hvortil i Selskab
med Tyskeren B. v. Lowenigh og Englænderne Brødrene Everest knyttedes
en af Keilhau planlagt 55—6 Ugers Udflugt til BeerenEiland og Spitsbergen,
hvorfra han tillige hjembragte Herbarier, indeh. bl. a. en ny Plante, som
af Chr. Sommerfeldt fik Navnet /^<?/en////a H>//,tzan?’, og en ny 3piriler der
af L. v. Buch blev kaldt Spirifer Keilhavii. Aarene 1828 og 1829
fortsatte han sine Undersøgelser paa Rejser i Nordlandene ; men fra nu af
kunde Rejserne, som fort3attes i en lang^arr^kke, in63lll2enke3 tilkommer
Norsk Forfatterlexikon 1814 1880. 111. 1 4
Trykt 29 April 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>