Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Lauritz Idemil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Lie
Meddelelse, klar Vej og interesseret Modtagelse af alt sundt og kvikt, vi
bare kavde paa Hjertet. Han fandt altid no^et i enhver Gut. Men lige
saa villig, som han var, naar vi sejlede paa Eventyr paa Landkartet, lil
at forklare os den Übegribelighed, hvorfor Norge, Bom den Gang talte
1,400,000 Inddv^Aere, ikke kunde erobre Grækenland, som bare havde
700,000, lige saa rask var han til at give en Ørevask med sine sterke
Næver, naar det viste sig, at vi i Tillid til, at Underholdningen skulde
optaZe Timen, ikke nav6e læst Leksen. Og bag al Gemytligheden stod
dog altid som en sletikke saa fjern Udsigt — Spanskrøret. Der maatte
ikke vanke Femmere for mange Gange, før det kom susende. Og Spansk
i»r af L. T., det vil6e sige gule og blaa Render over Ryggen i otte
Dage. Men dermed var da ogsaa Affæren opgjort uden Nag fra nogen
af Siderne». (Jfr. A. E. Eriksen: Fra Tromsø skoles fortid, S. 24 fg.)
«Men alle disse Skolebænkens vexlende Skjæbner og Gjenvordigheder
var dog kun Biomstændighederne og ligesom den ydre Ramme. Der var
hede Guttevenskaber med Begejstring og Offertrang og saare Sind. Der
var Flammer fra Danseskolen og andensteds med Lidelser og Krænkelser
saa bitre, som kun unge Sind, der kommer nv fra Naturens Haand, er
ißtand til at føle dem. Der var DrauZe- og 3pG^elßeki3torier ude i Pige
kamrene, som fyldte hver Krog af Fantasien med bare Havets og Fjærens
og Mørkets Utysker, saa det isnede i En as Rædsel». Slig levede «Den
Fremsyntes» Forfatter sin første Barndom. I August 1846 blev han sendt
til Fredriksværn for at optages paa Søkadetinstitutet og tilbragte nu et
Aars Tid som Aspirant der, men hindredes ved sin Nærsynthed fra at
kunne gaa videre paa den Vej og blev saa sat ind paa Kathedralskolen
i Bergen, hvortil Familjen nu var flyttet efter Faderens Udnævnelse til
Sorenskriver i Søndhordland. I fire Aar gik han paa Latinskolen der,
kvor han bl. a. til Lærer i Modersmaalet fik en ligesaa udpræget ejendom
melig Personlighed, som den, han havde havt paa Tromsø, nemlig Over
lærer Lyder Sagen. Han blev imidlertid ikke dimitteret fra Skolen, men
fik sin Bid3te afsluttende Forberedelse for Universitetet paa Heltbergs
Studenterfabrik i Kristiania, hvor han kom ind ved Nytaarstid 1851 (jfr.
Bjørnsons Digt «Gamle Heltberg» i Digte og Sange, 2. Udg., 3. 156).
Dimitteret af M. U. Schmidt, senere Bestyrer af Tanks Skole i Bergen,
dlev han Student med Haud 185 1. Sommeren 1853 tog han Anden
examen med samme Karakter og valgte nu til Embedsstudium Lov
kvndizked. Sommeren 1858 zik kan op til Examen, men da kan ikke
fik bedre Karakter end Haud, tog han om igjen til Julen 8. A. og blev
da juridisk Kandidat med Laud. I de Studenterlivsaar, som saaledes
afsluttedes med en god juridisk Examen, havde Lie, som, da han kom
til Universitetet, var «en lidet udviklet, meget naiv og tilbageholden
Yngling», sluttet Venskab bl. a. med flere af de unge samtidige, som
senere skulde komme til at tåge ledende Stilling i Landets literære og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
