Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Lauritz Idemil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lie 497
offentlige Liv. Han var ogsaa i disse Aar begyndt at producere, men
det var et Andenhaandsarbejde, som tog sin Næring mere fra Kan3
Omgangsfæller end fra Kan3 egen Sjæl. Literaturen og det offentlige
Liv øvede nok sin dragende Magt over hans 3ind, men forsigtige Hensyn
paabød ham under de givne Forhold at holde sig til en juridisk Kandi
dats slagne Landevej. Han fik kort efter Examen Ansættelse som Kopist
i Revisjonsdepartementet, men fandt snart, at hans Kald i hvert Fald
ikke var at sidde og revidere Skyds- og Diætregninger, og han tog efter
nogle Maaneders Arbejde der Afsked med Departementet og bosatte sig
Sommeren 1859 som Overretssagfører paa Kongsvinger. Her kom han
efterhaanden ind i et merkantilt-finantsielt mere end juridisk Forretnings
liv af ikke lidet Omfang, navnlig gjennem sin Forbindelse med Bankchef
A. B. Stabell og som Hypothekbankens Kommissjonær for Solør. Men
hans Held var ikke ligesaa stort som hans Forretnings Omfang, og da
den store Krise i Midten af 60-Aarene var brudt ud over Skovbygderne
i Glommendalen, besluttede Lie sig til, «efter at have gjort bitre Er
faringer i Livets praktiske Skole», at følge, hvad der mere og mere var
kommet til at staa for ham som hans Livskald: han opgav Sagfører
virksomheden og flyttede Høsten 1868 til Kristiania for at leve af og
for Literaturen. (Jfr. hans «Farvel til Glommendalen» i Digte af 1889,
S. 16— 18.) Til en Begyndelse blev det mest en Fortsættelse af den
Forfattervirksomhed, han lejlighedsvis havde øvet ogsaa fra Kongsvinger af:
politiske og essayistiske Artikler til forskjellige Blade, Redaktionsarbejde (bl.
a. i «Chra. Nyheds- og Avertissements-Blad» under Storthinget 1868—1869,
i «Dagbladet» og i «Norsk Folkeblad» 1870), Lejlighedsdigte o. 1. Navnlig
som I^e^liZked3diZter var han ved enhver Anledning søgt og højt skattet,
«flerat kan var flyttet ind til Hovedstaden, medens den Samling af «Digte»,
som kan udgav til Julen 1866, etterat kan først havde «ofret en Heka
tombe af Poemer til Luerne», blot havde vakt en delvis Anerkjendelse
hos Kritikerne og meget liden Opmerksomhed hos den bogkjøbende
Almenhed. Saameget større Opmerksomhed vakte det, da Bjørnstjerne
Bjørnson under sit Besøg paa Tromsø Sommeren 1869 i en Festtale
dvælede ved Lies Digterbegavelse og bl. a. udtalte de Ord: «-Hans Venner
ved, at han blot behøver at stikke Haaven ned i sig selv, for at faa
den iuld op». Det var dette, Jonas Lie gjorde det følgende Aar, da han
skrev «Den Fremsynte», som blev det literære Julemarkeds Begivenhed i
Norden i 1870 og som med et Slag erobrede sin Forfatter en Plads
blandt Norges’ Digtere. Det var forbi med — kan kar selv kaldt dem
«de snare Gjæsteroller», han hidtil havde givet i Literaturen. Til Publi
kums Anerkjendelse af hans Talent kom nu ogsaa hurtigt de offentlige
Myndigheders Understøttelse af Kan3 "Utviklingsbetingelser. Ved kgl.
Res. af 29 April 1871 fik han først et Stipendium af 250 Spd. til en
Rejse i Nordland eller andre af Landets fjernere Kystegne for at studere
Norsk Forfatterlexikon 1814—i380. 111. 32
Trykt 22 December 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
