Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Lauritz Idemil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Lie
3t. iBBr, Na. 128). — Paa det kgl. dramatiske Theater i Stockholm blev
Btvkket spillet iste Gang 15 Novbr. 1880 og gik her over Scenen 18 Aftener (jfr.
Uddrag af de svenske Blades Kritiker i Morgbl. 1880, No. 320 og i Aftpst. No. 270
samt Stockholmsbladet Figaro s. A. Na. 47).
Til Selvforsvar mod en Recensjon [af Irgens Hansen] i Dagbl. 1880, No. 252,
hvor det blev gjort gjældende, at det var Spidsborgerlighedens Overgreb at fremstille
en Kunstners Tilbliven ved en Forelskelse, gav Forfatteren i s. 81. No. 284 .(jfr.
Anmelderens Svar i No. 302) følgende Bidrag til Forstaaelse af Stykkets Idealitet og
Psykologi :
«Idet jeg flvttede fra Berchtesgaden, læste jeg «Dagbladets» Opsats om mit
Skuespil «Grabows Kat». I Anledning af dets Mening, at det er uvirkeligt, hvad
Judiths Kjærlighed udretter foran et Geni, faldt det mig ind at fortælle Historien om,
hvorledes det gik til, at Kjærligheden til en ung Pige engang gjorde en Smedesvend
til en af Hollands største Malere.
Ja, det er virkelig gaaet saa til — i Virkeligheden ! og ovenikjøbet ganske
anderledes uforberedt og udvortes umotiveret end i mit Skuespil, hvor den unge Maler
Karl Witt jo alt har arde^clet og malet længe og en Tid endog vakt høje Forhaab
ninger hos sin Mester. Den tyveaarige Quintin Messys klarte det ved et Stridarbejde
paa mindre end sex Maaneder !
I sin, Barndom havde han med et fattigt Materiale tegnet og kludret saa godt,
han kunde, i sit Hjem. Det var i Tiden, efterat van Eyck og hans Elevers Værker
dav6e opfvl6t Holland med Beundring, og alle i den opvoxende Slægt skulde blive
Malere. Stærkere laa dog ikke Trangen eller Bevidstheden om Kaldet i ham,
end at han var tilfreds med at blive en flink, dygtig Smedesvend som hans Far
før ham.
Quintin kom i Lære hos en Smed og arbejdede der baade med Fornøjelse og
god Vilje. Det, 3om sprængte Smedjen over Hovedet paa ham, var en ung Pige,
Datteren af en rig Borgermand i Nabolaget. Hun havde imidlertid andre Tilbedere
end Quintin, deriblandt en fornem Maler. Men for Quintin var hun nu engang det
herligste paa Jorden. Den smudsige Smedesvend, som stod i Skjorteærmerne i Smedjen,
naar hun gik forbi, kunde dog ikke gjøre sig noget Haab om den fine hollandske
Lor^erdatter. Han indsaa i I^ortvivlei3e Ilmuli^deden og taldt i en heftig Sygdom.
Det første, han gjorde, da han kom til sig selv igjen, var at spørge efter hende,
og han hørte da, at dun skulde have sagt om Maleren: «Var han blot Smeden og
Quintin Messys Maleren!» Disse Ord gjorde ham vidunderlig hastig sund igjen, og
han bestemte sig pludselig, trods alle sin Mors og sin Mesters Forestillinger, til at
blive Maler. Hans første Gang var lige til hendes Far, hos hvem han anholdt om
Datteren med de Ord : »Jeg var Smed, men nu vil jeg være Maler ; og min Bøn til
Eder er, at I vil vente sex Maaneder, inden I skjænker bort Eders Datters Haand.
Naar jeg ikke til den Tid dar godtgjort at være lige saa god Maler som nogen anden
i Antwerpen, opgiver jeg enhver Tanke om Eders Datter!»
kaderen gav 3it Minde til ?re»ven, formodentlig beveget al 3in vatter, og i
lang ’lid Baa man intet til Huintin Me35V3. Han arbe^dede vag og Nat i Bit
ve 3ex Maaneder var nNsten udle»bne, da dan vißte 3ig ig^en. Bmeden var
blevet Maler og det en af den kang, at alle maatte erkjende, at i dele Antwerpen
var der ingen, som overgik dam. Man satte dans Maleri i kang med de isrzte Me3ter.
verker, og det er en 3elvk«lge, at dan vandt ?ri3en — den smukke dollandzks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
