Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Lauritz Idemil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lie 509
Kunstnerens Sag for hvert Tilfælde ; men af alle Midler viser Erfaring, at de direkte
ofte er de mindst virkningsfulde. Vil man skildre en osende Lanterne, der er ifærd
med at gaa ud, kan man vistnok gjøre det ved at male det smudsige Glas, den afskye
lige Lugt, den i 3kardet3 Kul nen3vgnende Væge, Soden, der udbreder sig, det hede
Messing, kort hele Registret. Men sæt blot Manden til, som nan staar over den inde
i Ruffet, halvstridende med Søvnen efter en tung Vagt med den svarte Oljeos ind i
Ansigt og harskt langt ned i Halsen, — og jeg tror, den udgaaende Lanterne sætter
et anderledes kraftigt Indtryk ! Det første var den direkte Vej, der udtømmer sig
detaljemæssigt beskrivende; men som et Hele maler det dog ikke den osende Stygheds
Sum op med nær den Magt, som Kunsten formaar ad den indirekte Methode. Et
eneste heldigt Reflexlys indsparer Snese Sider Detalj. Det kommer an paa at naa
Virkningen, for Midlerne er der neppe noget Dogme.
Over en anden Side, nemlig den sensuelle, var der Anledning til at udtale sig.
Da Emnet imidlertid er for vidtrækkende, faar det blive med et Par Antydninger.
Det er da klart, at det orientalske Begreb med sin oprindelige storslagen-krasse
Dyrkelse af Naturens frembringende og avlende Kraft i Astarte-Fallus-Dyrekultuser
etc. etc. ligesom det romerske med 3in naturfriere Venusdyrkelse i Modsætning til det
germanisk-nordiske med sit inderligere blufærdige Freya-Ideal maa afgive en forskjellig
Maalestok for, hvad de forskjellige Racer har at afdække i disse Forhold saavelsom
for Naaden, kvorpaa det kan Bke. Operationen med Ordet kræver en forskjellig kunst
nerisk Udførelse i hver Literatur. Hvad Zola saaledes ud af sin lidenskabelige Nid
kjærhed med slig Magt kan udsige her i Syden, det kan ikke lige til overflyttes til os.
Ja, det er endogsaa mere end Spørgsmaa-1, om den egentlige franske Aand tåger det.
Dens delikate Skjønsans og udviklede artistiske Evne til, hvor det kræves, ad den
indirekte Forfaring at give Tingens Point indtrængende, stiller sig — jeg har herfor
Franskes Mening — stærkt ivejen. Sagen er, at Zola efter sin Fødsel er en italiensk
(al Lxtraktion græsk) Kraftaand, der er brudt ind i den europæiske Fremmedby, Paris.
Man bøjer sig i VAssommoir for hans moralske Nidkjærhed, elsker ham, hvor han besejrer
03 ved sin Kunst, og al menneskelig Følelse kan heller ikke andet end beundre og
henføres al ham, hvor han kaster Kunstneren og staar der med Vandbøtten stærk og
stor og brutal med opbrættede Ærmer og Fejekosten i Næverne og fejer og brøler
og beskriver Skarnets Art og Nederdrægtighed i nver Krog, han spuler Men saa er
det ikke længere Kunstneren, men heller den moralske Politimand og Samfundsreforma
tor, vi har for os, en i Sydens Lidenskab og Harme ivrende Eilert Sundt, der har
højeste Krav paa vor Sympathi; men hans Ære er da den ideelle Viljes.
er et mZegtigt, danedrvdende V237K med sine mange Btorneder og
?e^l, — ikke mind3t den, at Karaktererne uduver Logen, sZerlig (^erva^3e3, tildanne3,
«lter3om 2ola liar Lrug lor dem, og at et mere lranzk Kunstnerisk I^ellexlv» paa 3ine
Bteder nok kunde kortet 05 Ve^en uden "lad lor Virkningen. IVlen ?aktum er, at
/’^^s^/«/«oi> repr«esenterer et Btadium, IndgangBtN!-skelen til en ny I^id med udvidede
Opgaver lor vigtningen.
2ola 3elv tildels 3om Kritiker, og endnu mere nan3 Llterlslgere, liar op3tillet
«ndel literære lllka3er, er kun, livad der menneskeligt pleier at 3ke i enliver ny Il,et
ning. ve opstiller vogmer, som de vil tvinge Verden til at pa33e md i. Ln nei
vel 3ider al nar derlor ogsaa alt maattet taale sine Endringer og
<3eorg Lrande3 i nan3 Log «ven naturali3ti3ke Bkole i ?rankrige» nedlegger 3aalede3
lrotezt mod Lmile 201a3 udelukkende naturali3tiske I^,oma,n, 3om lian kalder poetisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
