Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Monrad, Marcus Jacob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Monrad
har delt sig, hverken dens højre eller dens venstre Side, men har især op
taget en vis skeptisk Ir>Fredientß, der Be>Ker at danne Modvægt mod begge
Siders Dogmatisme.» Høsten 1844 vendte han tilbage fra sin Udenlands
rejse og 7de Juni 1845 blev han, efter at have afholdt de befalede Prøve
forelæsninger (jfr. herom Morgbl. 1845, No- 96), udnævnt til Lektor i
Filosofi, i hvilket Fag han 11 Januar 1851 udnævntes til Professor. Som
Universitetslærer kar han i Aarenes Løb, foruden det indledende Kursus
i Filosofi for Andenexamens-Studerende, holdt Forelæsninger over Histo
riens Filosofi, Religionsfilosofi, Filosofiens Historie, spekulativ Logik og
Æsthetik samt fortolket græske Filosofer, navnlig Platon og Aristoteles.
Han har ofte i videnskabelige øjemed besøgt Udlandet. tildels med
offentlige Stipendier, saaledes i 1859 — da han bl. a. ogsaa deltog i det alm.
tyske Tonekunstner-Møde i Leipzig — og 1869 for at studere Udlandets
Kunstsamlinger og arkæologiske Museer. Han har ogsaa delfaget i en Flerhed
af de skandinaviske videnskabelige og andre Møder her hjemme og i Nabo
landene (Naturforskermøder, Filologmøder, Studentermøder osv.; til Deltagelse
i Studentermødet i Kjøbenhavn 1845 ev nan a^ Statholderen negtet den
ansøgte Rejsetilladelse, se Morgbl. 1845, No- 7°)’ I 1868 mødte kan
som Kristiania Vi6en3iiab3Beißliad3 Repræsentant ved Universitetsjubilæet
i Lund og i 1877 ved 400-Aars-Jubilæet ved Upsala Universitet, der ved
denne Lejlighed kreerede ham til Æresdoktor i det filosofiske Fakultet.
Han er Medlem af det kgl. norske Videnskabernes Selskab i Throndhjem
(1852), af Videnskabsselskabet i Kristiania (1857), hvis Præses han var
i mange Aar, og Æresmedlem af K. K. geol. Reichsanstalt i Wien.
Paa Kan3 70-Aars Fødselsdag overraktes der ham et ved Subskription
blandt ældre og yngre akademiske Borgere tilvejebragt Beløb, hvorfor
hans Portræt, bestemt for Universitetets Samling af Billeder af fortjente
Lærere, bekostedes udført af Maleren Arbo. Det ved Indsamlingen ind
komne overskydende Beløb bestemte Monrad det følgende Aar anvendt
til Stiftelsen af en Guldmedalje, der skal uddeles af Universitetet hvert 3dje
Aar for en filosofisk Prisafhandling, som dertil findes værdig.*) Han var
tilkaldt Medlem af den kgl. Kommissjon af 1865 ang. Ordningen af det højere
Skolevæsen, af Kommissjonen til Bedømmelse af Landstads og Hauges
Udkast til Kirkesalmebøger og af Kommissjonen til Bedømmelse af L. M.
Lindemans Koralbog. I 1850 var han en af Medstifterne as «Selskabet
til Folkeoplysningens Fremme», af hvis Bestyrelse han siden har været
Medlem den hele Tid, tildels som Formand. Han deltog ligeledes i
Stiftelsen og Ledelsen af det filharmoniske Selskab og af det norske
Theater i Kristiania. Fra 1869 til 1884 var han Medlem af National
galeriets Bestyrelse og de tre sidste Aar dens Formand. I 1859 foreslog
*) Denne Medalje blev første Gang uddelt den 2 Septbr. 1890 og tilkjendtes cand. real. H. C. Hansen
for hans senere i Trykken udgivne Arbejde «Moral, Religion og Videnskab», Kbh. 1890. (Jfr.
Univ. Matrikul f, 1890, S. 58 fg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
