Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Munch
kver an6en musikalske 3oireer, kvar blan6t an6re ?rolesBorin6en
selv optraa6te 3om en u6mserket ?ianistin6e.
Én af de sidste, jeg kan godt sige den sidste, større Fest der i
Huset, var en dramatisk Aftenunderholdning. Den store rummelige Spise
stue var dekoreret med Planter og Blomster og omdannet til et Theater
me6 Scene i den ene Ende. Der var et talrigt Publikum af indbudte.
Ved Siden af mig havde jeg Forfatterinden Camilla Collett, miskjendt,
træt og nervøs, og li^e bagved 32,6 Magdalene Thoresen med et en6nu
smukt Ansigt og klare, livlige Øjne, begejstret og munter, snakkende med
ægte bergensisk Dialekt. Først fremsagde Professorinden staaende foran
blandt Publikum en stemningsfuld Prolog, og derpaa gik Tæppet op for
et lidet toakts Stykke, som Professor Munch havde skrevet efter et fransk
Sujet. Scenen var udstyret med en minutiøs Nøjagtighed, havde en
tarvelig fransk Prestebolig i første Akt og i anden en Parisersangerindes
Lou6oir, koket og elegant u6Blvret med lyseblaa Møbler, Piano, Palme
grupper og Stafelier med orientalske Draperier. Stykket blev udmærket
spillet af Dilettanter. En af Rollerne udførtes af Chr. Winthers første
forlovede, en smuk, hvidhaaret gammel Dame. Efter Forestillingen
serveredes Souperen, og Gjæsterne skiltes først ved Midnat.
Siden har jeg kun været der et Par Gange paa Visit. Professoren
befandt sig .mindre vel, den ældste Datter gik til Konfirmation, og Fami
lien levede stille.
3aa var jeg nylig deroppe for at gratulere i Anledning af Datterens
I^onnrmation. Tjeneren sagde, at Professoren var meget svag, men øn
skede dog at tale med mig et Øjeblik. Jeg vilde gaa ind i Arbejds
værelset. Nej, denne Vej gjennem Spisestuen ind i Dagligstuen. Der
var noget, som slog mig, strax jeg kom ind. Jeg syntes, at Værelset
havde faaet et andet Udseende, og dog var alt uforandret med Undtagelse
af, at den tunge røde Silkeportiére in6 til Salen var trukken for. Gjennem
en liden Aabning saa man et Hjørne af Flygelet derinde, paa hvilket
Frøkenen havde udstillet sine Konfirmationspresenter. Det var de samme
Møbler, de samme Malerier og de samme Nipssager, og dog var det
ikke den samme Stue. 3alonen var dleven til et Sygeværelse.
len stor Lænestol opstøttet med Puder sad Andreas Munch. Maaske
fandt jeg alting saa forandret derinde, fordi nan var bleven saa forandret.
Det smukke, geniale Hoved hvilede mat tilbage paa Puderne, Kinderne
var in6lal6ne, og om Nun6en nav6e han laaet dette underlige Træk,
som vi Mennesker næsten altid laar, naar vi staar i Begreb med at til-
Bpi6Be vore Læber for at give Søvnens blege Broder det sidste Godnat
kys. Professorinden sad ved hans Side og badede nu og da hans Pande
med Eau de Cologne. Hendes smukke mørke Øjne straalede venligt som
sædvanlig, men med en vemodig Glans. Deres mindste Datter, en liden
Pige paa 5—65 —6 Aar, legede stille med Bin Dukke henne i Hjørnet. Naar
man saa denne fireoghalvfjerdsindstyveaarige Olding ved Siden af dette
Barn, vilde man snarere tåge ham for hendes Bedstefader. Professor
inden maatte støtte hans Arm, 6a han rakte mig sin skjælvende Haand.
Men om han end var legemlig svag, var hans Aand frisk som før. Vi
talte om forskjellige Ting, og han ytrede et Par Gange, at han vistnok
ikke nav6e 82a længe tilbage. Baade hans Hustru og jeg fremkom
naturligvis med de sædvanlige Indvendinger, at han jo nu var i Bedring,
og naar han nu blot kom u6 i Luften — etc, men da jeg tog Afsked,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
