Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Peter Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munch . 169
lægge sig efter Studiet af oldnorsk Sprog og Litteratur, hvorfor hans
Interesse var bleven sterkt vakt, da han i Faderens Bogsamling havde
fundet Rasks islandske Grammatik, Bjørn Haldorsens Lexikon og Snorres
Heimskringla. Da han kom fra Skolen til Universitetet, kunde han saa
le6eß alt med Letke6 læse oldnorsk Prosa. Hans hurtige Sprognemme
var tidlig udviklet, og ved sin Hukommelse forekom han sine Kammerater
næsten som et Vidunder, efter hvad en af disse, J. C. Lous (se ovfr.
111. 559), har meddelt: «Han kunde flere Bøger af Liviuß og Sange
af Homer udenad og havde derhos adskillige Smaatalenter, saasorn for
Musik, Tegning m. m. Munchs historiske Gisninger og Kom
binationer laa ham allerede paa Skolen ligesom i Blodet». (A. M. Schwei
gaards Barndom og Ungdom, udg. af L. M. B. Aubert, S. 183, jfr. Dr.
G. Storms Artikel «Schweigaard og P. A. Munch i Skolen» i Aftpst.
1883, No. 235). I 1828 blev Munch Student med Laud*), og den føl
gende Sommer tog kan Andenexarnen med Præceteris. Ved Universitetet
deltes hans Tid i de første Aar mellem rent videnskabelige Studier og
fortrolig Omgang med en liden Kreds af samtidige Studenter, særlig
Schweigaard, Welhaven og Chr. Langberg (ovfr. 111. 428). Hos den
sidstes Moder samledes navnlig om Søndagsaftenerne en Del af Sønnernes
Kammerater, og der blev der da musiceret og konverseret. Det var en
Søndag hos Langbergs, Schweigaard første Gang traf Welhaven, hvem
han saa bad komme til sig næste Dag, saa «skulde han gjøre Bekjendt
skab med en rar Skrue, som hed Peter Munch». Paa Schweigaards
Studenterhybel (i øvre Voldgade No. 5) samledes disse 4 Ungdommer
ogsaa ofte ellers, navnlig om Lørdagene, og de plejede da, efter Wel
havens Fortælling (fra 1870) «at sidde sammen til Kl. 3 om Natten ved
en Flaske Vin og Kavringer, Æg og Smørebrød. Vi talte om Schiller,
Goethe, Menzel». (Schweigaards Barndom og Ungdom, 3. LX.). I denne
sluttede Kreds, der af nogle betegnedes som «Klubben», fandt Munch —
det har han selv udtalt — «en Støtte for sin let bøjelige Personlighed
og en klarere Bevidsthed om sin ejendommelige Begavelse. » Denne gik,
som alt antydet, afgjort i Retning af sproglige og historiske Studier.
Ved Universitetet var just i Bamme Aar, Munch blev Student, den fra
sit toaarige Ophold paa Island netop hjemkomne Rudolf Keyser bleven
Konßt. som Docent i Historie, hvori han udnævntes til Lektor 1829 «med
Forpligtelse til især at foredrage Fædrelandets Historie, dets Oldsprog og
Antikviteter». Da Munch var kommen videre end de øvrige Tilhørere,
tilbød Keyser ham sin private Vejledning og gjennemgik saaledes i et
Aars Tid med ham de den Gang for det meste blot i Afskrifter til
*) Han kunde, skjønt han fik 15 Points i 12 Fag, ikke faa Udmerkelse, da han fik «Godt» for sin
Udarbejdelse i Modersmaalet («Hvorfor er Lærdom ikke altid forenet med Sædelighed?»). Derimod
fik af hans Kammerater fra Skien Schweigaard Udmerkelse i alle Fag ; de to øvrige, O. Løvenskiold
og F. C. Mulertz fik Laud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
