Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Peter Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munch
174
1859—60, VIL 196—98; jfr. Sth.-Tid. S. 1128 fg.). Saaledes var han sat
istand til at forblive i Rom til Maj 1861, da han selv kom hjem, medens Fa
miljen blev igjen dernede. Kort før hans Hjemkomst var Rigsarkivar Lange
afgaaet ved Døden, og af Regjeringen blev Munch nu i Oktbr. 1861 konst.
til at bestyre Rigsarkivet og lede Udgivelsen af Kildeskrifterne til Norges
Historie. Under hans Ophold i Rom havde Departementet allerede i
Skrivelse af 17 Maj 1859 forespurgt, om det vilde stemme med hans
eget Ønske, at der for Storthinget blev fremsat Forslag om Bevilgning
af en extraordinser Gage for ham som «Rigshistoriograf», mod at han
fratraadte sit Embede ved Universitetet; da Munch i Svarskrivelse af 27
8. M. udtalte, at han «i Erkjendelse af at hans videnskabelige Virksomhed
derved vilde blive betydelig lettet, meget gjerne modtog det gjorte Til
bud», fremsatte Regjeringen i Indstilling af 10 August 1859 Forslag for
3tortkinZet om Bevilgning af en Baa6an aarlig Gage af 1500 Spd., for
at Munch uhindret af andre Sysler kunde ofre sig for Bearbejdeisen,
3aavel i det enkelte som i en samlet Fremstilling, af det rige historiske
Materiale, han nu havde faaet Addang til, — «anerkjendt, som hans
overlegne Evner og Kundskaber» var, saavelsom «hans uomtvistelige
og store Kald for Forfatterbanen». Departementet fandt, at Hensynet
til Universitetets Tarv ikke burde stille sig hindrende ivejen for en saadan
Ordning, da det — heder det — «uten Forringelse for Professor Munchs
videnskabelige Rang iøvrigt formentlig tør ansees erkjendt, at hans Be
gavelse for mundtligt Foredrag ikke tør stilles vet Siden af hans frem
ragende stilistiske Evner» ; hvorefter Departementet og med det Regjerin
gen tilslut anbefalede sit Forslag med følgende Ord: «Et saadant Sammen
træf af et ligesaa betydningsfuldt Materiale som videnskabeligt Talent til dets
LearbeMeis6 maa formentlig under vore Forhold betragtes som en Sag af den
Vigtighed, at den ikke bør overlades til sin egen Gang, men at tet Offent
lige bør gjøre, hvad Omstændighederne tillade for at sikre dens Fremme».
Btortkinget3 Gage- og Pensjonskomite (Formand H. L. Bergh) var imidler
tid af en anden Mening, idet den dels «ikke skjønte, at Munchs Stilling
ved Universitetet lagde ham nogensomhelst væsentlig Hindring i Vejen
for at befatte sig med Historiens Granskning i videste Udstrækning», dels
ikke fandt Regjeringens Forslag «anbefalelsesværdigt i et Land med saa
indskrænkede Ressourcer som vort, hvor man just ikke har Lejlighed
til overdreven Luxus enten i denne eller i andre Retninger». Efter
denne Komiteindstilling blev Propositionen forkastet af Storthinget mod
10 Stemmer. Forslaget blev af Regjeringen paany fremsat for det føl
gente Storthing, idet Kirkedepartementet fremdeles fandt at burde tilraade
en extraordinær Foranstaltning «ligemeget i Betragtning af Vigtigheden
af de literære Formaal, der nærmest ville være Gjenstand for ten litterære
Virksomhed, som det her gjælder at sikre og udelt at bevare for Fædre
landet, og af Hensyn til den Videnskabsmands Personlighed, hvorom der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
