Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Peter Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munch
178
«Ligesom hans Viden var selv Videnskabsmanden en Gaade*), saa
var og hans Hjerte en Gaade. For alle os Andre syntes det, som havde
han saa meget at tåge vare paa, at han ikke tænkte paa en saadan Ting,
som at have et Hjerte, men traadte man saa over hans Hjems Tærskel,
fik man Andet at vide. Ligesaa rund til at give, som han var i Viden
skaben, ligesaa rund til at give var han der. «Det er ikke saa rart, at
Far kan Historie», sagde hans Mindste en Dag, hun flagrede omkring
ham i Stuen, «men han kan sætte i Noter Alt, hvad Mor falder paa at
spille, og han har aldrig lært, og kan trækker ud Tænder med en Spiger,
og kan har lært Antonio at koge, og han stemmer Klaveret, og han
tegner alle vore Lro6erm<3Nßtre og nn6er dem selv op». Og saa var
det. Hans gaadefulde Begavelse strakte sig til Alt, hvad han rørte ved.
Og gaadefuld var ogsaa hans Legems Kraft. Han gik den lange Vej
fra Vatikanet til sin Bolig paa Corso midt paa Dagen i Sommerens Hede,
naar Solen brænder lodret og alt Levende gjemmer sig væk, naar
Insekterne stikke, naar Tiberens gule Vand er lunkent og selv Bøflen
lukker de onde Øjne og ligger som død. En Dag, da den hede Scirocco
blæste, spurgte jeg ham, om det da ikke havde været ulidelig hedt at
gaa hjem, og tik det Svar: «Jeg syntes nok, det var lidt varmt paa
Broen». (Broen ved Engelsborg, som Romeren ængstelig skyr ved
Højsommer.) Han elskede Rom og alt hvad Roms var, og den Dag,
han skulde forlade Pavens By, gik han og dråk af Fontana di TrevL
Og kvo der drikker af dette Vand, skal drages mod Rom i evig Længsel
og visselig engang vende did tilbage. Men paa sin vældige Maade dråk
han for dybt, dråk af selve Stentritonens Mund, han maatte og vilde
tilbage til Rom, og som Gidsler efterlod han det dyreste, han ejede, og
han kom tilbage, og nu ligger han kold i Tiberstaden.
En Aften kjørte et lidet Selskab til Colosseum for at se Kjæmpe-
Ruinen i Maanelys. Hvorledes det gik til, at Professoren, der aldrig
uden Nød brugte Hesteben, var paa Corso, da vi var paa Corso, og
stod ved Colosseum, da vi steg af ved Colosseum, spurgte Ingen efter :
saadanne Ting som Rum forsmaaede han at mæle om. Efter længe at
have vandret om under Arenaens Buer, hvor der engang var Plads til
80,000, elter at kave Beet paa Naanenß un6erliZe 3pil o^ paa Lußkene,
6er kanss Bom Bvrt Tniplinss3vserk over Nurlin6erne, Batle vi 03 paa en
*) Hertil svarende Udtryk af samtidige historiske Videnskabsdyrkere findes flere Steder i den trykte
Litteratur. Saaledes skriver bl. a. den bekjendte danske Lærde, E. C. Werlauff i et Brev af 20
Juli 1857 til P
. Botten-Hansen : «Prof. Munch er mig især et uforklarligt Phænomen, jeg kjender
ingen hos os, som jeg i eet og alt vil sætte ved Siden af ham». (Norsk Hist. li^zlir,, 1 R., I.
436.) Den engelske Lærde Dr. med. E. Charlton, der har skrevet en kort biografisk Skitse af
Munch foran The Manx Society’’s nye Udgave fra 1874 af "The Chronicle of Man," ytrer bl. a.
om hans engelske Text til «Throndhjems Domkirke* : «It is hard in6ee6 to detect, that the Eng-
lish version is- not the work of an Englishman. As a specimen of English correctly written by a
foreigner, it is perhaps unrivalled«, hvorefter Forf. fortsætter : «As a Runologist, Munch had not,
we think, an equal in all Europe. His literary activity was enormous; few men, even in these
productive days, have written so much ; much fewer indeed, have written so well. Rarely have
such talents and 30 much industry and rectitude been combined in a single individual». (1. C.
S. XXVI fg.). Og den forhenværende franske Generalkonsul i Kristiania de Ia Roquette ud-
taler, da han som Ærespræsident i det franske geografiske Selskab i dettes Møde 10 Decbr 1863
slutter sin Mindetale over «cc correspondant si eminent, qui nous a fait plusieurs utiles communi-
cations», at Munch «aussi remarquable par son érudition, par la sureté de 3a critique, par la sur-
prenante facilité et la clarté avec lesquelles il exprimait ses idées, que par la multitude, I’impor-
tance et la varieté de ses travaux, nous semble avoir de justes droits au titre d’homme presque
universel, aussi bien qu’å celui d’historien national de la Norvége*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
