Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nielsen, Carsten Tank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 vielsen
en optisk Telegraflinje fra Kristiania til Nevlunghavn; da Krigsudsigterne
blev mindre, stilledes Sagen foreløbig i Bero, men optoges igjen i 1850,
da vielsen af Departementet opfordredes til at gjøre sig bekjendt med
de svenske optiske Telegrafer og indkomme med Forslag. Han fandt
imidlertid de optiske Telegrafers Tid at være forbi og afgav derimod
under 9 Decbr. 1850 en Forestilling om «H,nleg af elektromagnetiske
Telegrafer mellem de vigtigste Steder for Rigets Forsvar», til en Begyn
delse en Linje fra Kristiania over Drammen og Holmestrand til Horten.
Det saaledes vakte Spørgsmaal blev derpaa undergivet Bearbejdelse af
en kgl. Kommissjon af 17 Decbr. 1852, bestaaende af Dr. O. J. Broch,
daværende Oberstltnt. H. N. S. Wergeland og Nielsen, og efter dennes
Indstilling bevilgede saa Storthinget 1854 Midler til Anlæg af den første
Telegraflinje i Norge : fra den svenske Grænse ved Fredrikshald til Man
dal. Anlægget udførtes under Nielsens Ledelse og var færdigt i Løbet
af 1855, nvorefter Nielsen — som imidlertid 1852 var avanceret til Premier
løjtnant i Marinen — udnævntes til det fra 1 Januar 1856 nyoprettede
Tmbede som Direktør for sigets telegrafvesen. I denne Stilling virkede
han derefter uden Afbrydelse helt til sin pludselige Død 1 August 1892.
foruden at han grundlagde, organiserte og i alle Hovedtræk fuldendte det
indenlandske Telegrafnet, skyldes ogsaa Udviklingen af saavel Telegrafetatens
personelle Forhold som Telegrafforbindelserne med Udlandet for en stor
Del hans Initiativ, ligesom han har øvet Indflydelse paa den internationale
Ordning af den hele Verdens Telegrafvæsen. Han var den første, som
skaffede Kvinder Adgang til Statstjenesten i Telegrafvesenet (1858), han
fik grundlagt Understøttelsesforeningen for Telegraffunktionærers Efterladte
(1859), han organiserte først Telegrafens Anvendelse for Landets meteoro
logiske Observationer, for ugentlige tidssignaler til kronometerregulering,
for d!irkulNrtelegrammel om liskerierne, m. m. For den Internationale
Samfærsels Vedkommende var det hans VestrZebelser, som førte til, at den
franske Regjering i 1864 udvidede et planlagt Møde af Tysklands, lielgiens
og frankriges telegralstvrelser til at blive en Xongres af alle Europas
Stater, kvoraf Dannelsen af den internationale Telegrafforening blev Re
sultatet. Som Norges Delegerede mødte kan senere ved alle denne Fore
nings Møder og tog paa disse Initiativet bl. a. til de to vigtige Beslut
ninger om internationalt Opgjør i fælles Myntenhed (Francs) og om
Kablers Neutralitet; om den sidste Forholdsregel fremsatte han Forslag
paa Konferencen i Rom 1872, wen først ved en for denne Sag sammen
kaldt Konference i Paris 1883 enedes man om Forslag, der siden er lagt
til Grund for Lovarbejder ide fleste europæiske Lande. Hans Fortjene
ster af den internationale Telegrafsamfærsel blev bl. a. udtrykkelig er
k^endt og anerkjendt ved det store nordiske telegraiselLkabs H)leßgave
i Sølv til ham ved Udløbet af den norske Statstelegrafs første 25 Aar.
Ogsaa udenfor Telegrafvæsenets Omraade blev han as Administrationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
