Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagen, Lyder Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagen 5
senere diev dette ønske opfyldt. I Slutningen af 1805 blev Sagen af
den s. A. oprettede Direktion for Universitetet og de lærde Skoler ud
nævnt til Adjunkt ved Bergens Kathedralskole og allerede i December
Maaned begav han 3ig paa Rejsen hjem til Bergen over Kristiania, hvor
han «fornyede gammelt Bekjendtskab med Krog-Meyer, Stoud Platou,
Bendix Prahl, Overlærer Rasmussen, o. fl.» Fra Kristiania gik Rejsen
videre overland gjennem Valdres og Lærdal; undervejs nyttede han
enhver Lejlighed til at opspore Folkeviser; allerede i «Bakkehus»dagene
havde det været hans «kjære Drømme engang i Norge at finde übekjendte
Levninger af Fortidens Poesi; men disse Drømme blev heller intet mere».
«I hver Hytte, hvor jeg kom ind, hvor der sad Kjærringer eller Piger
ved deres Ten eller Rok, satte jeg mig midt iblandt dem, og bad dem
synge gamle, ret gamle Viser. Dette gjorde ogsaa Nogle, men alle vare
de mig forhen bekjendte fra Peder Syvs Kjæmpeviser. Ved denne
Lejlighed fik jeg dog at høre mangen Sang, især i Valdres, som var
forfattet af norske Bønder eller Bønderkarle i det sidste Lustrum eller
Decennium ; men da min Hu dengang blot stod til det Antikke, nedskrev
jeg ikke hine, hvilket jeg siden har fortrydt, thi de havde dog været et
interessant Bidrag til den norske Landalmues Karakter, Kultur m. m.»
(Nyerups «Idunna» 1812, 3. 57). I Januar 1806 tiltraadte han sin Post
ved Bergens Kathedralskole, som i det samme og følgende Aar helt
reformeredes, navnlig ved at der indførtes Faglærere og nye Undervis
ningsfag, bl. a. Fransk og Tysk, hvorhos «Undervisningen i Modersmaalet
for første Gang blev værdiget egne Timer». Dette sidste Fag blev nu
Sagens eget gjennem hele hans Skoletid, og Undervisningen i Moders
maalet blev efter alles samstemmige Vidnesbyrd det ejendommeligste
Udslag af hans hele Personlighed og det mest frugtbringende for alle
hans Elever. Disse var ien lang Aarrække ikke blot Latinskolens, ved
hvilken han i 1814 rykkede op til Overlærer, men ogsaa Realskolens.
Kort efter hans Hjemkomst til Bergen i 1806 blev han af daværende
Amtmand Vibe, Stadsfysikus Monrad og Kjøbmand George Wallace an
modet om at udarbejde en Plan for en Borgerskole for den opvoxende
Slægt i denne Handelsby, hvor 3lcolevN3enet som andre Steder i vort
Land den Gang stod meget lavt. Om Sommeren 3. A. forelaa hans Plan
trykt og Indbydelse til Skolens Oprettelse blev udstedt, hvorpaa der i
Løbet af en Dag meldte sig flere Elever, end en Skole som denne, der
ikke anlagdes paa Spekulation, kunde modtage. Den l Oktbr. 1806
traadte Skolen i Virksomhed. Fortjenesten af hele denne Læreanstalts
Indretning var først og fremst Lyder Sagens. Men saa uegennyttig gik
kan frem, at skjønt kan kunde delt hele Fortjenesten ved Skolen med
et Par Kolleger, navnlig Konrektor Winding og Overlærer Bohr, be
tingede han sig blot almindelig Betaling som de andre Lærere for de
Timer, hvori han gav Undervisning, hvorimod Overskuddet skulde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
