Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schreuder, Hans Paludan Smith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schreuder
164
og listige Ikkesigbefatten med politiske eller diplomatiske Sager»; han
gav Prinsen Vink og Raad angaaende Sagernes mislige Stilling og ud
virkede, at Natal-Regjeringen i August 1873 sendte et stort Gesandtskab,
hvortil ogsaa Schreuder sluttede sig, under Anførsel af Sir Th. Shepstone,
(2ket for Regjeringsdepartementet for den in6l«6te Befolkning i Port
Natal, til Ilciecxv^o. Sluten paa de 4 Dages Forhandlinger blev det for
Schreuder uventede Resultat: Shepstone opfordrede Kongen og hans
Høvdinger (i et Antal af over 50) til at afhænde til Schreuder som
Lpeciel privat Gave Entumeni-Strøget for at vise sin Taknemmelighed for
den vigtige Tjeneste, Biskopen ogsaa i nærværende Tilfælde havde ydet
baade Kongen og Landet.*) Denne Opfordring blev paa Stedet enstem
mig bifaldt, og i et Brev af 11 Septbr. 1873 sendte Ambassadøren
3nepßtone en lalclle3krivelße til Bcnreu6er for den kyndige HMp og
Vejledning, Biskopen havde ydet ham, idet han bl. a. ytrer: «Jeg føler
hvor meget jeg skylder Deres frimodige Raad og det nøje Kjendskab,
De deßi66er til Zuluernes Ideer, at det lxl<lie6eß at opnaa Expeditionens
Øjemed.» To Aar senere, i August 1875, havde Schreuder et nyt Møde
med Kong Uqecwajo for paa den engelske Regjerings Vegne at over
bringe ham Shepstones Rapport om Ambassaden i 1873 og den da ved
tagne nye Landslov for Zululandet (jfr. 3. egen Beretning om dette
Møde i «Tids-Tavler» IV. 369 fg.).
Efterat Schreuder var traadt ud af Forholdet til det norske Missjons
selskab og den nævnte Komitte herhjemme var dannet til Understøttelse af
hans fortsatte Virksomhed, blev han snart sat istand til at kjøbe en Land
strækning paa omtrent 12,000 norske Maal Jord i Natalkolonien, nær
Zululandet. Her anlagde kan den nye Station Untumjambili, hvor han
16 Maj 1880 indviede en nv Kirke, medens kan tillige beholdt sin gamle
Station Entumeni i Zulu. Paa disse to Stationer fortsatte han med nogle
indfødte Lærere, en svensk Prest Otto Witt og et Par norske Assistenter
sin Villlßomke6 og ve6dlev at hævde sin overordentlige Anseelse og
*) I Anledning af Schreuders Død skrev den amerikanske Missjonær Josiah Tayior, der havde kjendt
S. siden 1860, et Brev til Udgiveren af «The Natal Mercury» (trykt i d. 81. 17 Febr. 1882, overs.
i Missjonsblad 1882, S. 70 fg.), i hvilket Forf. giver S.’s «store politiske Indflydelse, af hvilken vi
bevidst eller übevidst alle have høstet Nytten», følgende Eftermæle: «Det er en bekjendt Sag,
at Biskop S. i ethvert vigtigt Forehavende var Umpandes Premierminister indtil denne Konges
Død. Det er et uskrevet Dokument, men alligevel en udisputerlig Sandhed, at Kolonisterne i
Natal har de sikre Raad, som Biskop S. gav den afdøde Konge Umpande, at takke for de ven-
skabelige Forhold, som i mange Aar uden Afbrydelse fandt Sted mellem Natal og Zululandet.
Havde Umpande ringeagtet Biskopens Raad og lyttet til sine unge Mænd, vilde Kolonien utvivl-
somt være bleven styrtet i Fordærvelse. Vel vilde det have været for den egensindige Uqecwajo,
om han havde fulgt sin Faders Exempel.» — Til dette Vidnesbyrd kan videre føjes følgende.
Da Schreuder efter Krigen i 1879 havde deltaget i en 3-Ugers Konference i det engelske Hoved-
kvarter og skulde skilles fra den britiske Regjerings Repræsentant, Sir Garnet Wolseley, henvendte
denne følgende Ord til ham: «Jeg kan forsikre Dem, Biskop, at ingen hvid Mand har været til
større Nytte for os end De; thi Deres Nærværelse alene har paany fremkaldt Zuluernes Tillid
til os.» Og Aaret efter udtalte den britiske Guvernør, Sir Bartle Frere, iet Brev: «Jeg bringer
Biskop Schreuder min bedste Tak for den gode Tjeneste, han har gjort for at forsvare Civilisa-
.tionen i Syd Afrika mod Barbariet; hans Tjenester er uvurderlige.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
