Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Schweigaard, Anton Martin[us]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schweigaard 201
*
opnaaet. Efter Artium aflagde han et kort Besøg hjemme i Kragerø og
kom i Septbr, tilbage til Kristiania, hvor han efter Immatrikuleringen som
akademisk Borger begyndte — som det heder i et Brev fra ham til
Søsteren — «sin gamle Virksomhed igjen, men under andre Betingelser
og for en Del i andre Fag, der giver den ny Interesse; ja jeg maa
endog antage, at dette Aars Kursus vil udgjøre maaske den bedste Tid
af mit Ophold ved Universitetet, forsaavidt de nu behandlede Fag har
en mere videnskabelig Retning end det paafølgende Brødstudium, hvortil
jeg stedse føler min Tilbøjelighed mere at aftage». Han tænkte her paa
Andenexamensfagene, hvori der i dette Semester bl. a. Ikeßteß Filosofi af
Poul Møller, Græsk af Sverdrup og Astronomi af Abel. Ved Siden af
Studierne maatte han ogsaa give Privatundervisning og snart bragte
økonomiske Hensyn ham til at modtage et Tilbud fra Rektor Ørn om
for et halvt Aars Tid at overtage et Vikariat (efter hans forrige Lærer
Pastor Neumann) i Græsk og Norsk ved Skiens Skole mod en Godt
gjørelse af 25 Spd. maanedlig. Med Kirkedepartementets Samtykke
(denne S.’s første Bestalling i Statens Tjeneste er nu trykt i Morgbl.
1 89 1, No. 15) blev han antaget som Vikar, og den 1 Februar 1829 til—
traadte kan sin Skoletjeneste, «der, for at tale med Bibelen, er et gavnligt
Aag og en let Byrde», skriver han til sin Søster. Samtidig med Skole
gjerningen drev han sine Andenexamensstudier, førte «et ensomt og stille
Liv», men fandt dog «alle Betingelser, der forskjønner og lyksaliggjør
Menneskelivet samlede og forenede i sin Stilling: Sindsro, Frihed og
rigeligt Udkomme». I Slutningen al Maj og Le^vn6eißen af Juni kavde
kan Permissjon til Kristiania — hvor kan ankom Dagen elter «Torv
slaget» — for at tåge sin Andenexamen, som han «fuldendte med største
Honnør», d. v. 8. han fik atter Udmerkelse i alle Fag, og drog saa til
bage til Skolen i Skien. Efter Sommerexamen blev han og hans gamle
Klassekamerat og nære Ven (den senere Presten) Carl Miilertz 2f Rektor
Ørn taget med paa en Tur til Kjøbenhavn, hvorpaa kan i Midten af
August vendte tilbage tf! Kristiania for at begynde sit Embedsstudium,
hvortil han efter adskillig Tvivl nu havde valgt Lovkyndigheden. Han
valgte den «snedige Jus» uden sterk Tilbøjelighed for dette Fag, men
han «kavde aldrig kunnet forsone sig med ’lkeologien» og hans «Lyst til
Medicinen var nu kjølnet, om ikke fuldstændig udslukket», ytrer han i
et Brev til Koeppen af 29 Marts 1828, i hvilket han forøvrigt tydelig
giver tilkjende, at kan agter at ofre sig for videnskabelig Granskning og
for sit Lands offentlige Liv. Han blev Btrax i første Semester optagen
for to Aar i det da bestaaende filologiske Seminarium, hvilket bragte
ham et rnaanedligt Stipendium al 7—B7—8 Spd. mod at besøge Forelæs
ningerne der 1 Time daglig; fra Begyndelsen af 1830 gav han daglig
3—43—4 Timers privat Undervisning, navnlig var han en søgt Manuduktør
til Artium, især i norsk lld2lde^deiße. Selv tog han ingen Manuduktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 05:59:57 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/halvforf/5/0209.html
