Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelke, Axel Nicolai Rosenkrantz - Segelcke, Lorents Henrik Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Segelke—Segelcke 239
I Morgenbladet fmdes adfiillige anonyme Bidrag af ham, saerlig om
Norges indre Politik, af hvilte kan ncrvnes: i No. 338, 339, 341. 348 og 350:
Mod aarlige Storthing. (Jfr. Aftbl. 1866, No. 3 fg.) — No. 14, 15 og 17:
Den kommunale Stemmeret og Forfatningen; No. 41, 42, 52 L, 63 H, 66, 68, 69, 70
og 71 : Aarlige Storthing — Stemmeretten — det rene Demokrati — det konstitutio
nelle Kongedsmme. (Strevet i Forening med ovfr. ncrvnte Overlcrrer Jak. Lokke.)
Segelcke, Lorents Henrik Muller, Søn af Premierløjtnant i
Kavalleriet og i flere Aar Bestyrer af Bærums Jernverk Christian Arentz S.
(f. 1801, f 1837) og Sofie Tørrese Bonnevie (f. 5 Juni 1810, f 9
Februar 1896 som Enke efter Byfoged N. A. Thrap, se ndfr.), er født i
Asker Prestegjæld 14 Novbr. 1829 og udexamineredes 1848 fra Krigs
skolen, kvorelter han 3 April 1849 udnævntes til Sekondløjtnant med
Anciennetet fra 18 Decbr. 1848 i 2den akershusiske Infanteribrigade.
Efterat have taget Højskoleexamen med Udmerkelse blev han 28 Oktbr.
1853 udnævnt til Sekondløjtnant i Ingeniørbrigaden, hvorefter han var
ansat dels ved Befæstningsarbejderne paa Oskarsborg, dels ved det offent
lige Vejvæsen. 1856—57 rejste han med Stipendium af Statskassen i
Udlandet for at studere Jernbanebygning og fik efter sin Hjemkomst
Ansættelse som Ingeniør ved Anlægget af Lillestrømmen—Kongsvinger-
Banen. Da dette Anlæg var færdigt Sommeren 1862, blev han ansat
som Sekretær i Ingeniørkommissjonen, som Lærer i Bygningsteknologi,.
Fortifikation og Astronomi m. v. ved den militære I^S)3kc>le og som
Lærer i Fortifikation og Fortifikationstegning ved Krigsskolen. I 1863
blev han Medlem af Befæstningskommissjonen af 24 Oktbr. 8. A. for
X2ll^okanßVNrn og den indre Del af IslißN2niasjol6en og foretog i denne
Egenskab med Statsstipendium en Rejse til Frankrige, England og Nord
amerika, hvor han bl. a. var tilstede ved Charlestowns Belejring. 1866
var han Medlem af en kgl. Xoinml3Bjon til Behandling af Spørgsmaalet
om tjenlige Støttepunkter for vort Kystforsvar. Den 2 April 1868 avan
cerede han til Premierløjtnant i Ingeniørbrigaden, hvor han 4 Juli 1870
blev Stabskaptejn, idet han forøvrigt siden 31 Juli 1869 tillige var ansat
i den efter Dr. O. J. Vrockß Forslag oprette6e Post som teknisk Revisor
og Assistent i Marinedepartementet, hvorfra han søgte Afsked 15 Juni
1872. Efter en Rejse rned offentligt Stipendium til England Sommeren
1872 i Anledning af det maritime Befæstningsvæsen, blev han ved Stats
raad Irgens’s Afgang efter Sanktionsnegtelsen i Statsraadssagen den 1 Juli
1872 udnævnt til Statsraad og Chef for Armédepartementet, idet kan kort
efter (15 Juli) u6traa6te Burnumerser ak sin Brigade og defor6re6e3 til
Oberst i Armeen. Efter Ansøgning blev han 19 Oktbr. 1877 entlediget
som Statsraad og konst. i det nyoprettede Embede som Trafikdirektør
for Statsjernbanerne, hvorhos han blev Formand i Hovedjernbanens
Direktion. Ved Jernbaneadministrationens Omordning i 1882 blev han
fra Nytaar 1883 konst. som Generaldirektør for Norges Statsbaner, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
