Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selmer, Johan Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Selmer
optraadte han for første Gang offentlig som Dirigent og Komponist, nem
lig ved en skandinavisk Koncert i Paris, ved hvilken bl. a. Kristina
Nilsson og den finske Frk. Ida Basilier (nu Fru Basilier-Magelssen) assi
sterede. Nogle Maaneder senere brød Krigen ud, Tyskerne marscherte
mod Paris og de fleste Udlændinger forlod Hovedstaden. Johan Selmer
"blev der baade under Belejringen og senere under Kommunens Oprør.
Til Kommunen kom han til at staa i et forbigaaende Forhold, som dog
var mindre revolutionært end farefuldt og «kompromitterende» for Selmer.
Han havde under Krigen skrevet sin Orkesterkomposition Scene funébre
(Op. 4). Dette Manuskript bragte han med til et Møde, som Pianisten
«Borger» li.aoul Pugno havde sammenkaldt af alle i Paris tilbageværende
musikalske Kunstnere og Kunstnerinder den 8 Maj 187 1, idet Selmer
haabede at faa sit Arbejde opført ved en af Kommunen planlagt Koncert
i veldædigt Øjemed. Dagen efter dette Møde blev den fhv. kejserlige
Operadirektør Perrin, som ikke kunde stille sig synderlig gunstig overfor
Kommunens musikalske Foretagende, afsat ved et Dekret af Kommunens
Indenrigsminister, som samtidig nedsatte «en Kommissjon til at vaage
over den musikalske Kunsts og Kunstnernes Interesser», og et af denne
Kommissjons Medlemmer blev «Borger» Selmer. Koncerten blev nu be
stemt, Programmet fastsat og Prøverne begyndte-, Selmer skulde selv
dirigere sin nye Komposition. Han stod allerede ved Dirigentpulten paa
Generalprøven, men pludselig blev alt afbrudt, Musikerne fløj hver til
sin Kant, Versaillestropperne under Mac Mahon rykkede ind i Paris.
Selmer fik nu andet at tænke paa end Musik, han stod uden Penge,
uden Pas, uden Hjælp ien livsfarlig Situation. Han maatte flygte over
Hals og Hoved og paa eventyrlig Vis slåp han ud fra Paris til Havre
og derfra forklædt som Matros ombord paa et tysk Dampskib til Ham
burg, hvorfra han over Liibeck og Kjøbenhavn kom hjem til Kristiania.
Efterat det havde lykkets ham at faa sine Manuskripter hjem fra Paris,
gav han 14 Septbr. 1871 sin første Koncert i Kristiania, paa hvilken
bl. a. hans Scene funebre saa blev spillet. Ved Understøttelse dl. a. af
Kong Carl blev han derefter sat istand til i Slutningen af Aaret at drage
til Leipzig, hvor han nu til 1873 fuldførte sine musikalske Studier under
Ledelse af Konservatoriets to betydelige Kontrapunktister, Professorerne
Oscar Paul og Friedrich Richter. Sommeren 1873 tvang hans Helbred
ham til at søge det mildere Klima i Italien, og et halvt Aars Tid til
bragte han nu i Rom, hvorfra han kom paa Besøg hjem, gav en ny stor
Koncert her 24 Oktbr. 1874 og drog derefter igjen til Leipzig, senere
til Wien. Paa førstnævnte Sted fik han i 1876 opført et nyt stort
Orkesterverk for Kor og 3oli «Tyrkerne gaar mod Athen» (Op. 7) og
i Begyndelsen af 1878 i Leipzig og derefter i Juni s. A. ved Tonekunst
nermGdet i Nriurt sit «Nordiske Festtog» (Op. 11). Vinteren 1878—79
tilbragte han i Kristiania, hvor han paa en Koncert i Februar 1879 frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
