Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skram, Bertha Amalie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Skram
Fru Gyllembourg, Emilie Carlén og navnløse Røverromaner) ; eller de ud
vexlede Tanker og Meninger om Tilværelsens højeste Problemer: Evig
heden, Syndefaldet, Helvede; eller — naar de ikke var oplagt til dette
— tog de til Spøgelseshistorier. I det danske Tidsskrift «Af Dagens
Krønike» 1889 (S. 435 lg.) Knde3 nogle ved et Intervie^v as hende ned
tegnede selvbiografiske Meddelelser, kvoraf hidsættes et Uddrag, som —
naar der bortsees fra Formen — stemmer overens med nogle Anførsler
af et Brev fra hende, indfattet i Gerhard Grans Skitse i «Samtiden> 1897
(S. 148 fg.)- «Som ganske liden» — fortæller hun i 1889 — «kom jeg
ind i Byens fineste Pigeskole, hvis Bestyrere, to ansete Theologer [o: se
nere Skoleinspektør O. Irgens og nuværende Skoledirektør O. E. Holck],
jeg rent ud forgudede. De havde stor Indflydelse paa mig og særlig
skyldes det nok dem, at jeg som ganske ung og længe siden var sterkt
religiøst grebet. Min første Forfattervirksomhed falder i mit 8.—9. Aar.
Min Barnepige og jeg udvexlede vort aandelige Indhold. Hun sang Viser
for mig — særlig yndede jeg Visen om Fru Guldborg, som gaar igjen
og ser til sine forkomne Børn, over den udgjød jeg Strømme af Taarer.
Til Gjengjæld for Viserne fortalte jeg Historier, som jeg lavede sammen
om Aftenen i Sengen og paa Vejen fra og til Skolen. De håndlede altid
om Krig og Bortførelse og endte jammerfuldt. Af Barnepigen laante jeg
o^Baa i en BpZed Alder I^e^edidliotliel<Blom2nel, bl. 2. Dumas’s «Gud
raader». Skjønt jeg ikke forstod den, gjorde den 33,2 sterkt Indtryk paa
mig, at jeg var syg i mange Dage og laa vaagen om Nætterne og grun
dede over dens dunkle Gaader. Min Lærer i Norsk sagde om mig, me
dens jeg gik paa Skolen, at om nogen af hans Elever blev Skribent, 32a
var det mig, *) — en Ytring, som forresten først kom til min I^undsliad,
efterat jeg var 30 Aar. Vers skrev jeg kun en eneste Gang. Det va^
et Farvel til Skolen, da jeg forlod den, et meget rørende Digt, som jeg
i Stilhed græd over mangen en Gang længe efter. Paa Skolen gik jeg,
lil jeg i6 7s Aar gammel blev konfirmeret, for enkelte Fags Vedkommende
— Kirkehistorie og Sprog — endog til jeg 17 Aar gammel blev forlovet.»
Nogen Tid i Forvejen var hendes Hjems økonomisk sikre Grundvold bleven
rystet ved Faderens Konkurs og derpaa følgende pludselige Afrejse til
Amerika. Et Par Maaneder efter denne sidste Krise var Amalie Alver
(i 1864) bleven gift med sin Forlovede Skibsfører Berent Ulrik August
Muller, en Broder af nedennævnte Professor Jacob Worm-Miiller. Med
sin Mand drog hun Baa P22 ke^el i mange Aar, først med 3e^ißkid til
Vestindien og Mexiko og derefter paa Jordomsejling, senere med Damp
skibe i Fragt- og Passagerfart paa Middelhavet og Sortehavet. Alt i alt
tilbragte hun vistnok 10 Aar af sit Liv i dette Tidsrum paa Rejser rundt
*) Jfr. hermed Grans Meddelelse i «Samtiden» 1897, S. 149; «Allerede som Skolepige gjorde hun
sig bemærket ved sine glimrende Evner; hendes Norsklærer, en gammel erfaren Pædagog, har fortalt
mig, at hun uden Sammenligning er den mest begavede Elev, han har kast.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
