Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stang, Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stang 395
han i en under Justisdepartementets Auspicier dannet Komitte til Ud
arbejdelse af Udkast til en Lov om Skibsregistre. Ved Storthingsvalget
i Kristiania for 1880—82 blev kan 3dje Suppleant, ved Valget i 1882
derimod iste Repræsentant for Aarene 1883 —85 (Valget godkjendt med
75 mod 25 St.). Han har fra sin første Optræden i Storthingets Debatter
den 14 Februar 1883, om Gyldigheden af Kristiania-Valget, været det kon
servative Partis Fører i Thinget. Efter Rigsretsdommene i Februar og Marts
1884 fik han af Kongen det Hverv at danne en ny konservativ Regjering,
hvilket han ogsaa paatog sig. Imidlertid blev det ikke ham selv, men
Chr. 3ckvveiZaar6, som kom til at staa i Spidsen for Aprilministeriet 1884,
idet Stangs Meningsfeller i Storthinget ikke ønskede, at han skulde for
lade sin Plads der. Han var paa Thinget i de nævnte Aar Medlem af
Konstitutionskomitteen og 1885 tillige af den ved Storthingets eget Valg
forsterkede Justitskomitte, som behandlede det af den parlamentariske
Jurykommissjon 1882—85 udarbejdede Lovudkast. Han gjenvalgtes som
Hovedstadens iste Repræsentant for Aarene 1886—88 (Medlem afjustits
komitteen No. 1, 1888 tillige af Valgkommitteen) og for 1889—91.
Han blev i 1889 valgt til Præsident i Storthinget og til Formand i
Fuldmagtskomitteen, i Valgkomitteen og i Justitskomitteen samt til Med
lem af den ved Beslutning af 26 Juni 1889 nedsatte intersessjonelle
Komitte ang. Forandringer i Storthingets Reglement.
Da denne sidste Komitte traadte sammen i Oktbr. 8. A., kunde
kan imidlertid ikke møde paa Grund af sin Indtræden i Regjeringen.
Ved Slutningen af Storthingets Møde 26 Juni 1889 havde han nemlig
fremsat følgende Forslag til Dagsorden: «Storthinget anser det for sin
Pligt, inden det skilles, at udtale som sin Opfatning, at den nuværende
Regjering savner den Anseelse og Tilslutning inden Nationalforsamlingen
og Folket, der betinger en heldbringende Vareta-gelse af Landets Anlig
gender.» Da Forslaget kom til Behandling den 2 Juli, gav Statsminister
Sverdrup paa Regjeringens Vegne den Meddelelse, at samtlige Medlemmer
af Kongens Raad havde indgivet sine Afskedsansøgninger. Efter dette
erklærede Stang, at det af ham fremsatte Forslag ved den saaledes for
andrede politiske 3ituation ikke længere egnede sig til at undergives Vote
ring og fremsatte et nyt Forslag, der enst. vedtoges, saalydende: «Da den
afgivne Meddelelse om det hele Ministeriums forestaaende Afgang gjør
Behandlingen af den foreslaaede Udtalelse upaakrævet, gaar Storthinget
videre i Dagsordenen.» (Sth. Tid. 1889, S. 1797 og 1803 fg.) Efter
Ministeriet Sverdrups saaledes indgivne Dimissjon modtog Stang Kaldelsen
til at danne nyt Ministerium, hvorefter han 12 Juli 1889 blev udnævnt
til Statsminister og overtog Bestyrelsen af Revisjonsdepartementet. Da
Storthingets Dagsorden, efter Forslag af Carl Berner m. fl., fremsat
21 Februar 1891, angaaende diplomatiske Sagers Behandling, var bleven
vedtaget med 59 mod 55 St. i Mødet den 23 Februar (Sth. Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
