Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steen, Johannes Vilhelm Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steen
418
til hvem de overleverede en skriftlig Henvendelse, som af Kongen be
svaredes i en Haandskrivelse til Præsident S. Nielsen den 2 Juli*). Ide
følgende Dage og Uger havde Kongen gjentagne Konferancer med Højres
Fører Emil Stang, dog uden at denne modtog nogen Kaldelse til at danne
ny Regjering, medens den kritiske Situations Bevægelse bredte sig i
Hovedstaden og Landet og fandt Udtryk i Demonstrationer, først i Kri
stiania, hvor Venstres Tilhængere gjennem et Fanetog den 3 Juli (efter
en Tale af Bjørnstjerne Bjørnson, trykt i Dagbl. 1892, No. 204) bragte
Ministeriet Steen i Stiftsgaarden sin Hyldest og en af Togets Deltagere
vedtagen Resolution om Tilslutning til dets Politik; medens den ste Juli
Højres Tilhængere bragte Kongen sin Hyldest i et stort Fanetog (med
Grosserer Engelhart Andresen som Ordfører, cfr. Morgbi. 1892, No. 360,
362, 364, 365, og Aftpst. 8. A., No. 392, 393, 394, 395, 397). Imidler
tid havde Storthinget gjenoptaget sine foreløbig indstillede Forhandlinger
og den 4., 5. og 6. Juli forhandlet om et af John Lund paa ti Repræsentanters
’) Præsidentskabets Henvendelse led ifølge Dagbl. 1892, No. 198 saaledes:
«Deres Majestæt! Med dyb Beklagelse har vi modtaget Budskabet om, at Deres Majestæt
har tilkjendegivet ikke at ville tåge Storthingets Beslutning af 10de Juni sidstleden angaaende
eget Konsulatvsesens Oprettelse til Følge, og at paa Grund heraf den norske Regjering, der
nyder Storthingets Tillid, har seet sig nødsaget til at indgive sin Dimissjon.
Vi har anseet det for vor Pligt at fremholde for D. M., at den politiske Stilling, som herved
skabes, kan komme til at faa vidtrækkende Følger til Skade saavel for Fædrelandet som Konge-
dømmet og Unionen.
Vi tillader os derfor i Underdanighed at henstille ti! Deres Majestæt at forebygge disse
Muligheder ved at tåge nævnte Storthingsbeslutning til Følge og derved forhindre, at et Mini-
sterium, der for Tiden er det eneste, der kan gøre Regning paa Storthingets Tillid, i Strid med
vor Forfatnings Aand og Tankegang nødes til at fratræde.»
Kongens Svarskrivelse af 2 Juli lød ifølge Dagbl. 1892, No. 204 saaledes :
«Til Storthingspræsident Sivert Nielsen ! Paa Deres og de øvrige Præsidenters og Vice-
præsidenters skriftlige Henvendelse til mig forleden Dag vil jeg herved meddele følgende Svar:
Naar den norske Regjering forelægger Kongen i Statsraad en Indstilling, da har Kongen,
efter at have hørt sit Raad, Ret til at fatte sin Beslutning efter eget Omdømme, selvfølgelig
med den Begrænsning, som Grundlovens § 79 bestemmer.
Da jeg imidlertid for faa Dage siden, støttende mig til Grundloven, erklærede at ville be-
nytte mig af denne Ret, blev jeg derfra forhindret ved at Statsraadernes Afskedsansøgning ind-
gaves, allerede forinden Sagens grundlovsmæssige Behandling foretoges, og kun efter uofficielle
Konferencer og private Samtaler. Paa denne Maade unddrog mine ansvarlige Raadgivere sig
for til Protokollen sagligt at udvikle sine Meninger, hvad dog Grundlovens § 30 klarligen byder.
Jeg berøvedes derved tillige Adgang til for Norges Folk i siddende Statsraad at forklare og
begrunde, hvad jeg, efterat have hørt mine konstitutionelle Raadgivere, agtede at beslutte.
Betræffende Behandlingen af Spørgsmaalet om Ophævelse af det fælles Konsulatvæsen og
-deraf følgende Oprettelse af to særskilte, kan jeg fatte mig kort.
Jeg henholder mig i et og alt til, hvad jeg i min Tilførsel til Statsraadsprotokollen af 14de
Marts allerede har sagt% og tilføjer kun, at det er paa Grund af den Fortolkning af Indstillingens
Hei sigt og Betydning, der er mig given fra Statsraadsmedlemmernes Side under Samtalerne
og de forberedende Møder, at jeg paa Sagens nuværende Standpunkt maa fastholde min Beslut-
ning om ikke at tåge Indstillingen tilfe-lge.
kerom kliver selvfølgelig at trZetle i nor^k 3tat3raa6. Verve6foran6re3 intet
H,ri6re unionelle ?orkol6 3aa3nart zom muligt maa or6ne3 paa en for degge knlk3 B,et og Inter-
Jeg hengiver mig til det sikre Haab, at alle fædrelandssindede Mænd fuldt ud vil forståa og
erkjende, at min Opfatning og Han6lemaa6e alene er foreskrevet af riigtlnlelge, X^rligkeck til
Folket og Omhu for dets sande Vel.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
