Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steen, Johannes Vilhelm Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steen 419
Vegne fremsat Forslag til Udtalelse, der krævede Konsulatsagen tågen tilfølge
i og med Ministeriet Steen, hvilket Forslag af Storthinget vedtoges med 65
mod 49 Stemmer, efterat andre under Debatten fremsatte Forslag af Vinje
og E. Stang var forkastet. (Storth.-Tid. 1892, S. 1300—1388). Den 19 Juli
endelig modtog E. Stang Kongens Kaldelse til at danne ny Regjering, men
Forhandlingerne herom dlev igjen afbrudte den 21 Juli, hvorefter Kongen
rettede en lignende Opfordring til Højesteretsassessor Chr. Hansteen, der
strax afslog Tilbudet. De derpaa følgende Konferencer med Prof. Aschehoug
og andre Politikere førte til, at Kongen efter deres Raad henvendte sig
til det endnu siddende Ministerium, hvorefter Statsminister Steen kaldtes
den 24 Juli, men strax paa den samlede Regjerings Vegne afviste det
gjorte Tilbud om at fungere som Forretningsministerium til Storthingets
nye Sammentræde i Februar og midlertidig at lade Konsulatsagen falde.
Den 25 Juli gjenoptoges Forhandlingerne med Steen paa nyt Grundlag.
Den 26 Juli fattede Storthinget derpaa enst. følgende Beslutning: «Da
Landets Interesser kræver, at den nuværende Krise snarest muligt bringes
til en Afslutning, henstiller Storthinget til ’ det Steenske Ministerium at
efterkomme H. M. Kongens Anmodning om at tåge de fremlagte Afskeds
ansøgninger tilbage, samtidig med at Konsulatsagens Behandling udsættes
indtil videre. ¦ I Statsraad den følgende Dag tilkjendegav Kongen, at
han ønskede Behandlingen af denne Sag udsat indtil videre, og at i saa Fald
Statsraadernes hvilende Afskedsansøgninger tilbagekaldtes, hvad Regje
ringens Medlemmer erklærede sig villige til, idet det forudsattes, «at
nævnte Spørgsmaal om Tilfølgetagelse ogsaa fremtidig blev at behandle
alene af norske Statsmyndigheder, og at det skulde være den norske Re
gjering forbeholdt at fremlægge Sagen til fornyet Behandling», hvorefter
Kongen resolverede Sagens Udsættelse indtil videre, hvad Statsministeren
derpaa i Storthinget paa Regjeringens Vegne erklærede at skulle forstaaes
«82alede8, at Hd3Nttel3en begrænsedes til indeværende Budgettermin [1892
—93], medmindre Storthinget anderledes bestemte.» — I Henhold hertil
fandt det Steenske Ministerium i April 1893 — efterat Storthinget den
17 Marts 8. A., under Behandlingen af Trontalen ved Thingets Aabning,
efter Forslag af J. Løvland med 64 3t. mod 50 St. havde fattet følgende
Beslutning: «I Tilslutning til Storthingets enstemmige Adresse af 23de
April 1860 fastholder nærværende Storthing Norges Eneraadighed i alle
Anliggender, der ikke i Rigsakten er betegnede som unionelle, og
hævder i Overensstemmelse hermed, at 3tortkingetß Beslutning af iode
Juni f. A. vedkommende Konsulatvæsenet maa blive at behandle ude
lukkende 2f norsk 3t2tßmvndigked og denne Sag at atg)e>re uafhængig af
andre fra svensk Side i Protok«l af 14de Januar d. A. rejste Spørgsmaal»
(Sth.-Tid. 1893, 3. 226—482) — at Tiden var kommet til igjen at
fremlægge Sagen til fornyet Behandling. Indredepartementets af Regje
ringen tiltraadte Udkast til Foredrag angaaende Konsumbeslutningens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
