Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
Sverdrup
f 1865), en overordentlig belæst, kundskabsrig og begavet Dame, derhos
sværmerisk begejstret for den franske Revolutions Ideer, stor Indflydelse
paa ham ved sin Undervisning, Vejledning og Samtale; det er en Kjends
gjerning at hun lagde Grunden til hans Interesser for og Kundskaber
fornemmelig i Historie, Geografi og Filosofi, hendes egne Yndlingsfag,
som hun dyrkede i vidtstrakt Omfang og med stor Selvstændighed, hvor
om der endnu er opbevaret Vidnesbyrd dels i nogle efterladte selvbiogra
fiske Optegnelser, dels i hendes endnu for en stor Del bevarede Bog
samling med de i Bøgerne gjorte haandskrevne Antegnelser. I Juli 1830
blev hendes Elev sat ind i Kristiania Kathedralskoles 3dje Klasse, hvorfra
han igjen blev taget ud allerede i Januar 1831 for at fortsætte sin Forbere
delse for Universitetet under privat Vejledning. I 1833 blev han, dimitteret
af daværende cand. jur. A. M. Schweigaard, Student med Laud, tog Somme
ren 1835 Andenexamen med Laud og i Decbr. 1841, efter Manuduktion hos
den senere Amtmand Joh. Collett, juridisk Embedsexamen med Laud; ved
den praktiske Prøve det følgende Aar fik han blot Karakteren Non c, som
han forbedrede til Haud, da han tog denne Prøve om igjen i 1846. I Stu
dentersamfundets Liv vides han ikke at have taget nogen fremtrædende
Del i sine Universitetsaar, medens Studiet af Skjønlitteratur (især Heine
og Oehlenschlæger) foruden af Historie og Filosofi optog adskilligt af hans
Tid og Interesser saavelsom Deltagelse i Selskabslivet. I den Strid, som
i hans Studenteraar var staaende i Hovedstaden og over det hele Land
meUem >VerZelan6B og Welkaven3 Tilhængere, stod S. som en Beundrer
af Wergeland paa dennes Side, men gjorde forøvrigt først dennes person
lige Bekjendtskab, da kan ved Studenternes Fakkeltog i Oktbr. 1841 til
hans Farbroder, den s. A. fra Universitetet afgaaede Professor G. Sverdrup,
tilbød sig at gaa sammen i Toget med Henrik Wergeland, som var bleven
staaende udenfor, tilsyneladende afvist af Togets øvrige Deltagere*).
Dette Møde førte ellers ikke til noget hyppigere eller varigere Samkvem
mellem de to Mænd. Om Vaaren 8. A. havde S. mistet sin Fader og
han blev nødt til at paaskynde 3in Examenslæsning. Da han var færdig
med Examen, blev han fra April 1842 ansat som Fuldrnægtig hos sin Svoger,
Sorenskriveren i øvre Telemarkens østfjeldske Distrikt Hans Plahte Nielsen.
Efter to Aars Forløb opsagde han sin Post i Telemarken for fra Høsten
1844 at bosætte sig i Larvik som Sagfører. I de første Aar maatte han
drive sin Forretning, der i Virkeligheden var hans egen, som lokal Fuld
mægtig for et Prokuratorfirma i Kristiania; først efter Sagførselens Fri
givelse fik kan 185 1 Autorisation som Underretssagfører i Jarlsberg og
«°) Om denne Episode, hvis historiske Troværdighed fra enkelte Hold har været draget i Tvivl,
henvises til W. S. Dahls biografiske Skrift, S. 18 fg. Fortællingen om dette Møde mellem Sv.
og W. blev første Gang meddelt paa Tryk saavidt vides af Sv.’s Artiumskammerat Overlærer
Aug. Holth, som selv deltog i Toget. Den er senere paa Forespørgsel bekræftet af Sv. selv
til flere Forfattere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>