Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup 565
Fraktions Vegne (Holst, Veseth og Vig) skrevne Indstilling angaaende
Harro Harringß lldvi3ning al li.iget (se 11. 563 fg.), hvori han hævdede
Trykkefrihedens Betydning og imødegik Regjeringens Indskriden mod
Pressen i en fri Kon3titutionel Stat. (3tortk. Forh. 1851, VIII. 88, S. 1 1 1
— 116.) Som nv Repræsentant holdt han sig særlig i Begyndelsen i
nogen Grad tilbage fra Deltagelse i Forhandlingerne, navnlig sammen
lignet med Kanß senere Optræden. Den første Gang, han tog Ordet i
Norges Storthing, var den 24 Februar 185 1, da han ved Behandlingen
af en Specialkomittes Indstilling om Offentliggjørelse af Storthingets For
handlinger anbefalede Baggeruds (med 72 St. forkastede) Forslag om Be
vilgning af 1400 Spd. til Udgiverne af «Arbejderbladet» og «Almuvennen»
til Udgivelse af en farveløs eller upartisk Storthingstidende som Følgeblad
til nZevnte Blade «for i de lavere Klasser at udbrede Kjendskab til For
fatningen og vort offentlige Liv», idet Sverdrup, støttet af Ueland o. fl.,
udtalte, at det «netop nu, da der var Gjæring i Folket, gjaldt at give
denne Klasse Besked om, hvorledes Repræsentationen beskjæftigede sig
med dens Ve og Vel, og hvad man vilde gjøre for den.» (Storth.-
Efterretn. 1836—54, 111. 503 fg.) Af Data fra hans Optræden paa dette
Thing nævnes ellers : Som Taler og Forslagsstiller optraadte han i Spørgs
maalet om til Trontalen at knytte en Adresse angaaende Regjeringens
Sammensætning; videre deltog han i Debatten 6 Maj om den kgl. Prop.
angaaende Statsraadernes Deltagelse i Nationalforsamlingens Forhandlinger
(han talte her mod Regjeringens Grundlovsforslag, men talte og stemte for
det vedtagne Gaarder’ske Forslag om at aabne Regjeringens Medlemmer
saadan Adgang gjennem Storthingets Reglement, i hvilken Forbindelse kan
merkes, at 3. under en senere Forhandling den 19 Maj bekjæmpede Læren
om Kongens Veto i Grundlovssager, ganske afgjort det absolute Veto) ; frem
deles i I^orkandlinFerne 27 Juni om Lagthingets Ret til at vedtage Forslag
om Ændringer i Odelsthingets Beslutninger; videre 23 August som Forslags
stiller (sammen med Direktør Holst) og Forsvarer af udvidet Stemmeret
og Valgbarhed i kommunale Anliggender, og noget tidligere som Forslags
stiller og Taler for koramunevalgte istedenfor af Overøvrigheden beskik
kede Bisiddere i Sjøretterne; fremdeles som Forslagsstiller til Lovbestem
melser om Ophævelse af Sagbrugsprivilegierne og om Konsulatgebyrernes
Nedsættelse; han var under Arvelovens Behandling Talsmand for lige
Arveret for alle Lsrn, og under den store vedat om Anlæg af Landets
første Jernbane hørte kan til de Mindretal, som stemte for Forkastelse af
den kgl. Proposition, idet disse Minoriteter vilde søge Anlægget gjennem
ført som et helt norsk Foretagende, uden at man strax bandt sig til de
engelske Entreprenører.
Til de mest opsigtvækkende Begivenheder i 1851 hørte som be
kjendt den af Thrane, Abildgaard o. fl. ledede Arbejderbevægelse. Til
Storthinget indkom fra Thrane m. fl. et Andragende om Foranstaltninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
