Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup
572
tilslut denne Udgang i samme Tale: «Institutionen, indforlivet i vort
Forfatningsverk, vil mægtigt bidrage til at fremme og befæste det norske
Folks Selvstyrelse under Hans Majestæts kongelige Præsidium» (sstds. S. 46).
Da disse sidste Udtalelser faldt, havde han allerede oparbejdet
sig Tilslutning hos et Flertal af Storthingets Landrepræsentanter eller —
for at bruge hans eget Udtryk i Thinget 17 Marts 1880 — «debatteret
sig ind i sit Folks Forstaaelse og ind i dets Sympathi, saa at dets store
overveiende Flertal var bei-e6viNitzt til hver Dag at bistaa ham i hans
Gjerning» («Taler», S. 143). Det første Forsøg paa Dannelsen af et
disciplineret parlamentarisk Parti var bleven gjort strax efter Storthingets
Sammentræden 1859 ved Stiftelsen af «Reformforeninge n» *). For
:) Det første Møde af Storthingsmænd til Forhandling om Stiftelse af «Reformforeningen» blev
holdt i den tekniske Forenings Lokale den 22 Oktbr. 1859. Forhandlingerne, hvoraf senere et
udferligt Referat blev meddelt i «Adressebladet», hvorfra det gik over i Morgbl. for 8 Novbr.,
lededes af O. G. Ueland og i Mødet deltog felgende 48 Repræsentanter: J. Sverdrup, Grime-
lund, Prante, Danielsseti, Blom, Løken, Svanøe, Aga, Riisnæs, Fxrden, Fougner, Brandt,
Lysgaard, Stoltenberg, Børresen, Hoel, Gjelstad, Holtan, Schierven, Saxild, Christiansen, Jaa-
bæk, Bergsager, Rolfsen, Horn, Enge, Skierkholt, Stamsøe, Kjelsberg, S. Nielsen, Augustinus-
sen, Aarfiot, Olafsen, Haaven, .Daae, Hurnlekjær, Ueland, Mossige, Thorsen, Steen, O. Krogness,
Bye, P
. A. Sæther, Welde, Worum, J. R. Krogness, Ulstad, Dietrichs.
Man kom overens om at stifte en Forening mcd det Maal at virke for Gjennemførelsen
af følgende Program, og kun for den Storthingsmand, som hyldede dette, stod Adgang til For-
eningen aaben: 1) At hævde Norges nationale Interesser og Ligeberettigelse i Unionen; 2) aar-
lige Storthing ; 3) Ordning af Forholdet mellem Byernes og Landets Repræsentanter i Overens-
stemmelse med Grundloven efter en saavidt mulig bied Basis; 4) Jury i Strafsager ; 5) Mod-
arbejdelse af Centralisation i LTdvikling og Administration ; 6) Gjennemførelse af den kommunale
Selvstyrelse; ;) Almuskolevæsenets selvstendige Udvikling. — Under Forhandlingerne ytrede
J. Sverdrup bl. a. (ifølge «Adressebladet») at «Fælle s spørgsm aa 1 e ne» skulde ikke alene
diskutteres, men derover ogsaa formelig voteres, og med Betingelse af, at den Mening, hvortil
Flertallet sluttede sig, übetinget skulde ansees som Foreningens Votum i Thinget. De aabne
Spørgsmaal skulde blot diskutteres og ethvert Medlem i Thinget have Frihed til at stemme
efter sin Overbevisning.» Imod en saadan Voteringstvang optraadte Repræsentanterne Lensmand
Mossige, Overretssagfører Daae og Sogneprest Blom. Disse tre saavelsom de avrige, hvis Navne
ovfr. er udhævet, meldte sig heller ikke ind i Foreningen, som begyndte med 33 Medlemmer.
Den 3 Novbr. 1859 blev der holdt et nyt, offentligt Møde af henved 40 Storthingsmænd,
hvilket aabnedes af Ueland med den Bemærkning, at Foreningen endnu ikke kunde ansees for
organiseret. Paa dette nye Møde, hvoraf et udførligt Referat findes i Mcgbl. No. 3-5, udtalte
Sverdrup bl. a. følgende om en politisk Partiorganisation : «Foreningen havde jo som Program
opstillet en Række Grundsætninger, hvori der var udfoldet en hel politisk Bevidsthed, og de,
der havde tilegnet sig denne, havde taget sit Parti. Det Reglement, hvorom der forhandledes i
dette Møde, skulde kun befatte sig med det Formale ved Sagen. Her var nu Talen engang for
alle om at oyganisere et bestemt udpræget politisk Parti, ikke om at istandbringe venskabelige
Sammenkomster. Naar — som her — Mænd sammentraadte i en Forening, der støttede sig paa
visse bestemt fremstillede faelles Grundanskuelser, kunde ingen Fornuftig falde paa at tale om
Meningstvang ; her gjaldt blot Principspørgsmaal, og i dem kunde der ingen Tale være om
Majoritet eller Minoritet inden Foreningen ; var der Spørgsmaal om en principiel Forholdsregel,
maatte ifølge de Grundsætninger, Medlemmerne havde vedkjendt sig som sine egne, nødvendigvis
ale Foreningens Stemmer være samlede om den. Det Medlem, hvis Stemme savnedes, var
naturligvis med det samme udtraadt, eller havde rettere sagt i Virkeligheden aldrig været Med-
lem. Enhver fornuftig Mand, som gaar ind i et Parti, maa jo dele dets Principer og kan som
en F«lge deraf aldrig blive i Minoritet i principielle Sager.» «Tanken om en saadan For-
ening havde forresten aldrig været fremmed for ham, det vidste Ueland, med hvem han havde
korresponderet derom. Tiden var nu kommen, da Folket fik begynde at tåge lidt mere ligefrem
Del i det politiske Liv.» — Ved Forhandlingens Slutning blev det overdraget til de tre Mænd,
som havde skrevet Programmet (Ueland, Sverdrup og Steen) samt Jaabæk og Vig at forfatte et
Reglement for Foreningen. Et Forslag om, at Foreningen skulde holde sine Møder i Odels-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
