Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 Sverdrup
I dettes Møde den 14 Maj forelaa til Behandling tre Udkast til Adresser
til Kongen, alle gaaende ud paa Udtalelse af Misnøje med hans Raad
givere, dels et Forslag af Ketil Motzfeldt, hvilket blot misbilligede Regje
ringens Holdning i Prolongationssagen, dels et Forslag af L. Daae, Essen
drop, D. Kildal, Richter og Sæhlie, hvori, med en udførlig Begrundelse
as 3tortkinge<3 Holdning, Ni3dilli^ei3en begrænsedes til Regjeringens Færd
i Prolongations- og Statsraadssagen, dels endelig et Forslag af Sverdrup,
indeholdende et Mistillidsvotum til Regjeringens Politik i det hele
ta^et og Zi^unem et længere Tidsrum. Under Debatterne i Thinget frem
satte Steen Forslag om en Sammensmeltning af de to sidste Adresseudkast,
saaledes at de fem Repræsentanters Udkast blev Præmisser til Sverdrups
Forslag — i hvilket dog udelodes den Linje, som sagde at Kongens Raad
manglede «Agtelse for den gjennem Storthinget udtalte Folkevilje». Ved
Voteringen Nat til 16 Maj blev den saaledes med Forslagsstillernes Sam
tykke sammensmeltede Adresse bifaldt med 63 mod 47 Stemmer *). Ved
under 18 Maj at afgive Indstilling om denne Beslutning, indskrænkede
Regjeringen sig til at stille sine Embeder til Kongens Forføjning; i Stats
raad den 28 Maj blev Adressen af H. M. Kongen besvaret i et Protokol
diktamen, som sluttede saaledes: «Med trofast ViJje. til altid at agte
Repræsentationens grundlovmæssige Rettigheder, men tillige med Følelse
af min Pligt til at opretholde Kongemagtens, finder jeg ikke Grund til
at ombytte mine nærværende Raadgivere, der nvde min Tillid, med andre.»
Da Storthinget traadte sammen i Februar 1873, havde et Tronskifte
sundet Sted den 18 Beptdr. 1872; men Storthinget fandt Kong Oscar II ora
givet af det samme Ministerium, alene med den Personændring, som var ind
iraadt ved Brochs og Irgens’s og — en Maaneds Tid senere — Ridder
volds Afgang. Fra Regjeringen fik Storthinget sig i Anledning af Adressen
af 1872 oversendt en Redegjørelse af 3 Februar 1873 med en dertil knyttet
Tilkjendegivelse fra Kongen. Da denne kgl. Meddelelse blev fremlagt
i Storthinget 13 Februar, fremsatte Sverdrup Forslag til en motiveret
Dagsorden, hvori Storthinget fastholdt sit ved Adressen af 1872 begrundede
Standpunkt. Da dette Forslag kom til Behandling den 17 Februar, fore
slog ogsaa K. Motzfeldt en motiveret Dagsorden, som udtalte at Stor
thinget ikke fandt den Sagernes Stilling, som fremkaldte Adressen af
1872, i nogen væsentlig Henseende forandret ved den kgl. Meddelelse af
3 Februar 1873. Efterat Sverdrup havde erklæret at han, i Henhold til sine
Præmisser under Formiddagens Debat, kunde stemme ogsaa for Motzfeldts
Dagsorden, blev denne bifaldt med 66 mod 42 Stemmer. For Storthinget
*) Den følgende Dag udgik fra Tønsberg en Bevægelse, som i nogen Grad fik Tilslutning i andre
Byer og i enkelte Landdistrikter, nemlig en Raekke Tillidsadresser til Regjeringen — de saakaldte
«By -P le bi sei ter» —et Slags direkte I^olkeafzteiniiinF, som dog for^Zevsz blev søgt organi-
seret gjennem Byernes Kommunestyrelser ; et statistisk Opgjør for disse Plebisciter findes i
Daa’s Tids-Tavler 11. 50 fg. Dette Forsøg paa at afkraefte Storthingets Mistillidsadresse blev
igjen modt af en Moddemonstration, en Række Tillidsadresser til Storthinget, for hvis Udfald
en statistisk Meddelelse findes i Daa’s Tids-Tavler I. 288.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
