Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Swensen, David Dietrichs - Sylow, Peter Ludvig Mejdell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Swensen— l-i^lov 621
og Rotabaga. — 183—190 og 192—197: Om Tilberedning og Fodring med selv«
hedet Foder.
I Almindelig Norsk Landvrugstidenoe, udg. af C. A. Wulfsberg,
/. (1850), S. 59-64: Om Potetesdyrkning. (Jfr. Bemerkninger S. 129 fg. af P
. O.
Boyesen); S. 189—192: Om Turnipsdyrkning.
I Tidsskrift for Landskonomi (Kbhvn.), 2. Rekke, Xl//. 400 flg.:
Kartoffeldyrkning.
I Morgenbladet 1860. No. 4: Bemerkninger om Melketegn paa Kjsr.
Foranlediget ved Hr. Agronom Boyesens Foredrag paa Aas 24 Septbr. 1859. (Jfr.
B.s Svar i No. 9. cfr. No. 81, 88 af N. Wetlesen og 90 af P. O. Voyesen.)
Sylow, Peter Ludvig Mejdell, efterfølgendes Søn, er født i
Kristiania 12 Decbr. 1832, blev, efter først at kave gaaet paa Borgerskolen
nogle Aar, Student med Laud fra Kristiania Kathedralskole 1850. Han
havde allerede som Skolegut lagt sig esler ks^ere Mathematik; elter
Andenexamen valgte han den ved Lov af 15 Septbr. 1851 iridlsrte Real
lærerexamen til Embedsstudium. 1853 vandt han Kronprinsens Guld
medalje for sin Besvarelse af Prisopgaven: «Hvilke Kurver beskriver
Skyggen af et fast Punkt (en Gnomon) paa et horizontalt Plan, naar
Punktets Højde over Planet, Solens Deklination og Stedets Polhøjde antages
som bekjendte?» osv. (N. Univ.- og Skole-Ann. 2. R. VII. 186) og fuldlGrte
i Oktbr. 1856 sin Embedsexamen med Laud. Fra 1855 var han Lærer
ved Nissens Skole. Den 1 Septbr. 1858 udnævntes han til Overlærer
ved Fredrikshalds lærde og Realskole, i hvilken Stilling han blev staaende
— dog med Tjenestefrihed fra August 1873 til August 1877 for sammen
med Sofus Lic at besørge den nye Udgave af Abels Verker — til han
20 Novbr. 1897 efter Ansøgning erkoidt Afsked med Vartpenge fra 1
Januar 1898 for ved at knyttes til Universitetet at kunne ofre sig helt
for videnskabelig Forskning. Efter Embedsexamen havde han nemlig
fortsat sine Studier af den højere Mathematik, idet han navnlig kastede
sig over Forskningen af Ligningstheorierne i Abels og Galois’s Fodspor.
Paa Naturforskermødet i Kjøbenhavn 1860 fremlagde han i et Foredrag
om algebraisk Opløsning af Ligninger sin Tydning af en indtil da uløst,
i textle>3e Lrud3tvlilier efterladt Afhandling af Abel. 3. A. fik han af
Bevilgningen til Videnskabsmænds Rejser i Udlandet et Stipendium, hvor
med han i 1861 besøgte Berlin og Paris. I Høstsemestret 1862 og Vaar
semestret 1863 udførte han ifølge kgl. Res. af 27 Septbr. 1862 de Dr.
O. J. Broch paahvilende Forelæsninger ved Universitetet. I 1872 lod han
i «Natkematißcke Annalen» trykke en Af handling om det efter ham op
kaldte «Sylowske Theorern», som, skjønt Afhandlingen blot udgjorde
10 Sider, gjorde kam berømt blandt Europas Mathematikere. Han
blev 1894 kreeret til Æresdoktor i det math.-naturvid. Fakultet ved
I<Mdenkavnß Universitet. I en Forestilling til Departementet af 28 Oktbr.
1897 foreslog det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, at han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
