Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thrane, David, 1814-1885 - Thrane, Marcus Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thrane
734
Reiites-Negiiing, Til Brug for Krigsskolens og det militaire Forberedelses-
Instituts Elever af D ork er. Chra, 1836. 8. 16 S.
I Morgenbladet No. 12: Den fsrste norske OperaZ Skjcrbne, (Svar
hertil af Amtmand <i, Moinichen i No. 13, Tilsvar af T. i No. 15 1 jfr. videre herom
No. 213, 227, 231, 235, og 1849, No. 16 og 336.)
Thrane, Marcus Møller, foregaaendes Broder, blev født i Kri
stiania 14 Oktbr. 81 7, kort efterat Opdagelsen af Faderens Underslæb
i Rigsbanken (se ovlr.) kavde bragt Familien i fattige Kaar. Som Gut
blev han antaget i Søns Sted af daværende Inspektør ved Borgerskolen,
senere Toldkasserer Henrik Ernst 3ckaller (f 21 Februar 1865), som
søgte at holde ham frem til 3tuderin^erne. Men han opgav snart disse
og tog 1835 Plads som Handelsbetjent hos Grosserer N. Andresen i Kri
stiania; men heller ikke denne Stilling huede ham i Længden, og med
30 Daler i Lommen strøg han til Udlandet for at se sig om, kom først
til Hamburg og drog cierekter tilso63 Z^ennem Rhinlandene, Wtirtemberg,
Baden og Schweiz til Frankrige. Da Pengene var Blupne op, maatte han
slåa sig i^ennem med at spille og synge for Folks Døre, og i Frankrige
sad han længere Tid arresteret som Vagabond, men slåp tilslut løs ved
Gesandtskabets Hjælp og kom hjem 1838 efter et halvt Aars Fravær.
Nogen Tid efter sin Hjemkomst blev han, privat dimitteret af cand. philol.
J. Graff, Student med Haud 1840, idet han samtidig med sin Examens
læsning maatte give Privatundervisning (særlig i Tysk og Fransk) til sit
Livsophold. Han begyndte at studere Theologi, men giftede sig snart
og maatte fortsætte sit Lærerarbeide, først som Medbestyrer af en Skole
i Kristiania. 1841 oprettede han en Skole paa Lillehammer, som elter
5 Aars Forløb gik ind af Mangel paa Søgning; her fik han ogsaa istand
et Privattheater, hvor han selv Bpillede med, og han skrev 3kueBpil, Ro
maner og Digte. Siden virkede han som Skolelærer i Aasgaardstrand
og ved Modums Blaafarveværk. Men da der i 1848 under Værkets
slette Tilstand ikke længer var blivende Sted for ham paa Modum,
maatte han se sig om efter en ny Stilling og bosatte sig for det første i
Drammen, hvor han elter en opsigtvækkende Artikel i «Morgenbladet»
om den dansk-tyske Krig blev antaget til Redaktør al «Drammens Adresse»
fra 1 August 1848. Men allerede ved Aarets Udgang maatte han fra
træde, da hans Radikalisme jagede Abonnenterne tra Bladet. Februar
revolutionen havde nemlig gjort et 3tserkt Indtrvk paa ham, og han be
gyndte nu sin Virksomhed som Arbejderfører. Om Stiftelsen al Drammens
Arbejderforening, den første i Landet, fortæller han selv (i Arbeider-
Foreningernes Blad 1849, No. 1):
«Allerede længe havde jeg havt den Tanke at danne Arbeider-
Foreninger, men en lang Tid gik hen, inden jeg blev enig med mig selv
om, hvordan jeg vilde gribe Sagen an. Saa traf det sig, at jeg en Dag
kom i Samtale med en fattig Vedhugger. Da han klagede meget over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
