Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thrane, Marcus Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lurane 741
¦saa meget übehageligere for Thrane, fordi hans Blad dels som Følge as
-en Tids lavtliggende Redaktion, dels paa Grund af den skarpe Konkur
rance med det nyoprettede, mere moderate «Arbeiderblad» gik stærkt
tilbage økonomisk, og det vårede endnu længe, inden der faldt endelig
Dom i hans Sag. Efterat foreløbige Forhør var afholdt, blev ved kgl.
Resolution af 28 August 1851 nedsat en Kommissjon paa 2 juridiske og
1 militært Medlem «for yderligere at undersøge det paa Arbejderforenin-
Zerne3 5i63t af^ol6te d!elitralm»6e i Christiania Passerede, samt de paa
Ringerige i Slutningen al Juli Maaned dette Aar Bte6fun6ne llroliZke6er
saa vel som ellers Alt, hvad dermed maatte staae i Forbindelse eller som
i Øvrigt maatte tjene til Oplysning om strafbare Planer og Foretagender
af Arbejderforeningernes Medlemmer eller Ledere», og idet Stiftamtmanden
i Kristiania bemyndigedes til at rejse Tiltale mod de i Sagen Indblandede,
fik Kommissjonen Fuldmagt til at paadømme Sagen i første Instans. Ved
Kommissjonens Dom af 10 April 1854 blev åkrane for Forbrydelse mod
Kriminallovens Kap. 9 § 30 dømt til 4 Aars Strafarbejde, og af de 149
efter Stiftamtmandens Ordre af 16 August 1852 Tiltalte blev kun 11 fri
kjendte. Sagen paaankedes til Højesteret, hvor Advokat D. Kildal funge
rede som Aktor, B. Dunker som Forsvarer, og ved Dom af 25 Juni 1855
blev yderligere 6 frikjendte; men Dommen over Thrane stadfæstedes, og
efter at have siddet paa Tugthuset fra 4 Juli 1855 til 15 August 1856,
blev han overført til Bodsfængslet, hvorved hans Straffetid kom til at
udløbe allerede 15 Juli 1858. Imidlertid slåp han ikke fri samme Dag,
han ekter Stiftamtmandens Resolution og Byfogdens Ordre umiddelbart
overførtes til Politikammeret for ved 6 Dages Fængsel paa Vand og Brød
at afsone to Mulkter til Statskassen, hver paa 10 3pd., som han kavde
paadraget sig ved Optagelsen af injurierende Artikler i sit Blad.
Efterat han var sluppet ud as Fængslet, ernZerede han sig som Foto
graf, idet han for det meste rejste omkring i Landet med sit Apparat,
og han var ikke værre anskrevet, end at han paa Landsbygden kunde
blive buden i Selskab til Stedets Embedsmænd ; men kan taalte ingen
Hentydning til sin «Revolution». Tilsidst nedsatte han sig fast i Kristiania;
men det gik ikke videre godt for ham, og i Slutten af 1863 ester 3in
Hustrus Død udvandrede han med sine 4 Døtre til Amerika. Oprindelig
kavde han tsenkt at lejße til Lraßilien, men ombestemte sig under Op
holdet i Hamburg paa Grund as økonomiske Omstændigheder og drog
til New-York, hvor han ankom 2 Februar 1864. Her var kan et Par
Aar som Fotograf, flyttede saa (1866) til Chicago, hvor han levede som
Journalist og Foredragsholder, tog efter Chicagos Brand 187 1 sin Tilfiugt til
St. Louis i Missouri, men vendte snart atter tildage til Chicago. Her sam
arbejdede han med de yderligst gaaende, religiøst og socialt radikale
Partier, og han stod endog i nær Forbindelse med de i 1886 arresterede
og henrettede Anarkister. 3trax ester sin LosZettelse i Chicago oprettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
