- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
15

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ueland 15
han selv forklarede i 1860, hans Partis Program, og alt dette kunde i
Virkeligheden, som A. B. Stabell skrev i 1846, samles under det ene
Ønske at «indskrænke Embedsvældet». Paa Thinget i 1836 talte han ivrig
for den størst mulige Frihed i Haandverkets Udøvelse, han talte (9 Maj)
for uindskrænket Ophævelse af Forordningen af 1741 om gudelige For
samlinger (hvilken Beslutning dog ikke erholdt Kongens Sanktion), og
særlig betegnende var hans Indlæg den 24 Maj for uforandret Gjentagelse
af Lovbeslutningen fra 1833 om Jormodervæsenet, af Hensyn til Grund
lovens § 79; Regjeringens mange Sanktionsnegtelser, mente han, maatte
mødes med Bestemthed, og «han ansaa det for Storthingets Pligt, uden
Hensyn til om en Sag i sig selv var mindre vigtig, at haandthæve en af
sine vigtigste Rettigheder, hvorpaa vor Frihed især beroer, og heri at vise
urokkelig Fasthed», — hans Mening opnaaede ogsaa Flertal i begge Stor
thingets Afdelinger.
Storthingets oppositionelle Holdning bevirkede dets pludselige Op
løsning allerede den 8 Juli; men bare 3 Uger efter fandt Regjeringen det
paakrævet at indkalde et overordentligt Storthing til Afgjørelse af flere
vigtige Sager, hvoraf den vigtigste var den nve Proposition til Formandskabs
lov. Oppositionens Sejer viste sig klarest deri, at denne Proposition i
alle væsentlige Punkter stemte overens med Storthingets Beslutninger i
1833, og om denne Sag kom man derfor snart til Enighed. Men i de
Sager, hvori Bønderne ikke havde nogen synderlig Tilslutning af Mænd
fra Embedsstanden, magtede de ikke at sætte sin Vilje igjennem. Ueland
kjæmpede saaledes den 29 Oktbr. 1836 forgjæves mod Bevilgning til Ny
bygning af Orlogsfartøjer; han frygtede, at en Flaade kunde trække Fien
den hid og indvikle os i Politikens Hvirvler, og mente, at «jo mere übe
merkede vi kunne være, desto lykkeligere» ; men Bevilgningen blev vedtaget
med 53 mod 43 Stemmer, og ligeledes mod 43 Stemmer vedtoges en
Bevilgning til Landeværnets Organisation. I de unionelle Spørgsmaal,
som nu kom op, talte han for den størst mulige Hævdelse af Selvstændig
hedens Former, saaledes 3 Decbr. 1836 for at bruge Handelsfiagget isteden
for Orlogsflagget som Toldflag (Lovbeslutningen herom, som af Odels
thinget vedtoges mod 15 Stemmer, af Lagthinget enstemmig, blev negtet
kgl. Sanktion) og 30 Decbr. 8. A. for H. Foss"s Forslag om ikke at yde
Bevilgningen til diplomatiske Udgifter til den svenske «Ministerkasse»,
men til norsk Statsmyndighed (Forslaget om denne formelle Forandring
blev først vedtaget af Storthinget 1842).
Uelands Optræden paa disse første Storthing havde klart vist, hvilke
politiske Grundsætninger han agtede at følge, og han havde i dem sine
Vælgeres fulde Medhold. Saaledes var han Valgmand ved alle Storthings
valg fra 1829 til 1868, undtagen 1862 og 1865, da kan var fraværende
som Medlem af kgl. Kommissjoner. I sin Hjembygd blev han strax ved
Formandskabslovens Ikrafttræden 1837 valgt til Ordfører og stod som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free