Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meland 1 7
talte Regjeringens selvstændige Optræden i Bevilgningsspørgsmaal. Han
henviste da til Opinionens Magt i andre konstitutionelle Stater, hvor
Ministrene maatte aftræde, ikke alene om Grundloven var traadt for nær,
men ogsaa hvis der i Administrationen fulgtes Principer, som kationen
ikke bifaldt ; han tænkte, at Regjeringen kun vilde, hvad Nationen vilde,
at Regjeringen var til for Folkets Skyld, og at ZZetninzen «Folkets Røst
er Guds Røst» for saa vidt var gyldig; hermed var det ikke hans Mening,
at Regjeringen skulde være som et Rør, der snart vejredes hid, snart did,
men at den Regjering, som vilde trodse Folkeviljen, var uskikket til sit
Kald. I stort som i smaat hævdede han derfor i hele sin Thingvirksom
hed Storthtngets Plads ved Siden af, ja over Regjeringen. Karakteristisk
er saaledes hans’ Protest 14 Februar 1839 mod at sætte en Frist for
Odelsthingsmedlemmers Indbringelse af Lovforslag, naar ikke samtidig
Regjeringens Forslagsret skulde begrænses (Storthinget vedtog med 56
Stemmer at sætte en Frist oZßaa for Regjeringen). Som Medlem af Told
komiteen afgav han i 1842 et Mindretalsvotum mod den kgl. Proposition
om at lade Toldloven erstatte ved kgl. Anordning; han erklærede, at
Storthinget ikke havde Ret til at give Lovgivningsmagten fra sig, og han
vilde ikke være med paa at afstaa nogen af Storthingets konstitutionelle
Rettigheder; efter hans Forslag vedtog ogsaa Odelsthinget 25 August mod
11 Stemmer at henlægge Propositionen. Ligeledes efter hans Forslag
vedtog Odelsthinget 30 August en Lov om, at for Fremtiden ikke Regje
ringen, men Storthinget skulde bestemme over Anvendelsen af Oplysnings
væsenets Fonds Indtægter. 7 April 1842 tiltraadte han L. K. Daa"s
Votum mod foreløbig Bevilgning til Marinen for at udtrykke sin Misbilli
gelse af Marineministerens eZenmN^ti^e Foranstaltninger, og 11 Septbr.
1845 stemte han for Rigsret mod Cheferne for Marinedepartementet Peter
sen og Sibbern. Storthingets Eneret i Bevilgningssager var en
af hans vigtigste Grundsætninger; 2 Juni 1848 deneZte6e han u6trvkkeli^,
at Kongen her Kav6e noZen 3anktionßret, og han var alti6 paa sin Post
mod Overskridelser af de givne Bevilgninger (se saaledes hans Optræden
15 Septbr. 185 og 14 Novbr. 1859). Som Medlem af Traktatkomiteen
1865 indstillede han (sammen med J. Sverdrup) paa Dadelsvotum til Re
gjeringen, fordi den i tian6ei3traktaten med I^rankriZe Kav6e gaaet in6
paa at binde lol63atßerne for en IZen^ere Aarrække, og i Debatten i den
Anledning 14 November talte han energisk for Storthingets Eneherre
dømme over Toldtarifen (Dadelsvotumet blev forkastet med 62 mod 49
Stemmer). Sorn kan udtalte i Storthinget 19 Januar^ 1866, var det en
vigtig Grund for ham til at stemme for aarlige Storthing, at Regjeringen
da ikke saa let kunde sætte sig ud over Storthingets Bevilgningsret. Ogsaa
Lovgivningsmagten hævdede han for Storthinget alene, og her er
navnlig at lægge Mærke til det stadige Brug, kan gjorde af Grundlovens
Z 79. Efter hans Forslag gjentog Storthinget i 1842 enslydende sine
Norsk Forfatterlexikon 1814—1880. VI. 2
Trykt 29 April 1902.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
