- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
18

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 Ueland
Beslutninger af 1836 og 1839, som begge Gange var blevet negtet kgl.
Sanktion, om Ophævelse af Forordningen af 1741 om gudelige Forsam
linger; i 1848 var han med at drive igjennem uforandret Vedtagelse af
Beslutningen til Vejlov fra 1845, som da ogsaa denne Gang erkoldt Sank
tion; som Medlem af Justitskomiteen No. 2 indstillede han i 1854 paa
Gjentagelse af Beslutningen til Værnepligtslov, Bom Kongen i 185 1 havde
netter 3anktion mod Armédepartementets Ind3tilling, og da Loven ved
Odelsthingets Behandling havde modtaget nogle mindre Forandringer,
fremsatte han 26 Juni under udtrykkelig Henvisning til Grundlovens § 79
Forslag om ordlydende Gjentagelse af den ældre Beslutning, hvilket dog
blev forkastet med 39 mod 34 Stemmer, hvorefter Loven erholdt kgl.
Sanktion*, ligeledes talte han i August 1854 for den uforandrede Gjen
tagelse af Beslutningen fra 1851 om Konsulatafgifternes Ned>ættelse efter
J. Sverdrups Forslag, hvilken Beslutning heller ikke nu blev sanktioneret,
men dog førte til Fremsættelse af en kgl. Proposition i samme Retning
1857; endelig paa Storthinget i 1866 talte han for uforandret Gjentagelse
af Beslutningen fra 1862 til militær Straffelov, som derefter fik kgl. Sank
tion. Storthingets Indflydelse paa Regjeringens almene Hold
ning kom første Gang under Drøftelse paa Thinget i 1836, da H. Foss
foreslog at besvare Trontalen med en Adresse til Kongen om Folkets
Ønsker og Forhaabninger; det var imidlertid i fuld Overensstemmelse
med Stillingens Uklarhed, at Ueland foreslog «efter Omstændighederne
intet at foranstalte», og Storthinget forkastede 19 Februar mod 11 Stemmer
ethvert Forslag, som gik i Retning af Adresse. Paa Storthinget 1845
vaktes atter, denne Gang fra Bondehold, Motion om en lignende Adresse;
den i den Anledning nedsatte Komité, hvoraf ogsaa Ueland var Medlem,
indstillede dog mod én Stemme (A. B. Stabell) paa ingen Adresse at ved
tage, fra Bondefraktionens Side med den Begrundelse, at der kunde næres
gode Forhaabninger om, at det tilsigtede Øjemed (Indvirkning paa Regje
ringen til Gunst for en liberal Politik) allikevel iallald delvis vilde opnaaes;
den samme Fraktion fandt desuagtet Anledning til sammen med iViinori
teten at angive de Punkter, som en eventuel Adiesse fortrinsvis burde
indeholde, og man kan betragte disse Punkter som Bondepartiets første
udformede Program (Storth. Forh. 1845, D. 7, S. 80—87). Storthinget
vedtog 25 Marts enstemmig Komiteens Indstilling; men det havde dog,
som Rolf Olsen bemærker i sit Skrift lra 1850 om «Tolvte ordentlige
Storthing» (S. 5 fg.), «en stærk oppositionel Charakter». «Man følte, at
den demokratiske .Opposition i det forløbne Treaar ikke alene havde ud
viklet sig til en forhen ukjendt Styrke, men at den og tildels havde an
taget en mere positiv Charakter. Hidtil var den mest fremtraadt som et
Modstandselement, eller en mere kritiserende, end positiv reformerende
Fraktion. Istedetfor at den forken mest havde sagt Nei, sagde den nu
hvad den selv vilde.» Og paa Storthinget i 1848 regnede man med ea

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free